Jeg tillader lige, at genbruge et tidligere indlæg tilbage fra september måned.
Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har bombarderet bloggen med træning, mad og
paleo-snakken.
Hånden på hjertet, så har
sommeren det sidste halve år sgu omvendt mig fuldstændig. I
stedet for at starte dagen med træning og proteinrig morgenmad, så har
jeg hoppet lige ud af sengen og taget på arbejde eller som nu ud på
studiet. Jeg skal virkelig i gang igen. Med begge dele. Hvordan er det
lige, at man finder gnisten og gejsten igen? Og hvorfor er det lige, at
den forsvinder, når man er inde i en god rytme?
Det er jo dybt retarderet, at jeg ikke kan tage mig sammen. Jeg kan
sagtens huske, hvor glad og frisk jeg var hele tiden, og hvilke
resultater og fremskridt jeg havde opnået. Men alligevel fylder tanken
om hindbærsnitter bare mere end tanken om proteiner og ro-maskiner.
Suuukkkk..... og endnu mere retarderet er det vel egentligt, at jeg har gået med disse tanker i så lang tid, uden at gøre noget ved det. Jeg er blevet ret blød på maven, men for helvede, hvor har jeg nydt hver en pomfrit og hver en øl. Jeg har sgu været glad og haft det godt det sidste halve år - og i bund og grund er det vel vigtigere end mavens mål? (Selvom det ikke liiiige altid føles sådan)
PS: læste et sted, at folk ikke brød sig om indlæg kun med tekst? Dem har jeg ret mange af - er det en generel holdning?