29. maj 2013

B*STORTION

BEYONCE/BIRTHDAY-STORTION!
Jeg har inviteret slænget over til punch og sol her på Vesterbro. Sød veninde bringer hjemmebagte kager med og jeg nyder livet! Jeg har glædet mig SÅ længe og i morgen går det endelig ned. Jeg glæder mig til kage, punch, bombs, gaver, smil, dans, kaliber og Queen B. Ses vi?!

28. maj 2013

femogtyve

Om ikke ret lang tid kommer den fødselsdag som jeg har gruet for, i meget lang tid - nemlig 25. Femogfuckingtyve. Det lyder så milepælsagtig, og jeg føler mig ikke særlig milepælsagtig. Altså, det er ikke fordi, at jeg har en lang liste over ting, som jeg skal nå, men jeg er bare ikke helt nede med at forlade min dejlige plads i starten af tyverne, for at være i midten af tyverne. Jeg har dog anskaffet mig en del voksenting, som andel, kæreste, adskillige forsikringer og en kalender fyldt med planer. Det kvarte århundrede nærmer sig. Hvad er det nu man kan når man er 25? Ligesom da man fyldte 18 år, hvor man måtte køre bil og stemme (og knalde og hamre shots offentligt). Men hvad har man, at se frem til ved de 25? Jeg føler mig ikke som en der snart fylder femogtyve. Må jeg stadig have mine lyserøde strømper på? Og få popcorn når jeg er i biffeliffen og til fødselsdage? Kan jeg stadig tillade mig at være kræsen og blive sur over små ting? Er det for ynkeligt hvis ens mor betaler ens togbillet til Jylland, fordi man er på røven? Må jeg stadig kaste op når jeg er i kødbyen? og kværne min fastfood i sengen, i mens jeg ser dårlige serier, efter en bytur? JEGERIKKEKLAR (Men alligevel glæder jeg mig voldsomt meget til fest og farver og kage, så meget, at jeg har svært ved at falde i søvn - og har talt ned hele denne måned).

Menem.... er det ikke også noget med, at 30'erne er de nye 20'ere? Så måske det ikke er så slemt. Jeg kender da et par stykker som har overlevet de femogfuckingtyve, som stadig ser young og lækre ud.

25. maj 2013

Coleslaw

Hvis I ligesom jeg, forsøger at leve et sundt liv, hvor man gerne vil undgå stivelse, diverse tilsatte ting og sukker i sin kost, MEN stadig har lyst til en burger i ny og næ eller en pizza eller nogle Mac D pomfritter, så kig lige med her.
Her er en ingrediens liste over en Coleslaw fra Mac D. Mine burger-cravings forsvandt nemlig ret voldsomt da jeg læste følgende:

Coleslaw 1 kg.
Ingredienser: hvidkål, mayonnaise (rapsolie, vand, æg, sukker, gule og brune sennepsfrø, eddike, salt, syre (E260 eddikesyre, E330 citronsyre), krydderier (gurkemeje, paprika), modificeret stivelse (kartoffel, tapioka), konserveringsmiddel (E202 kaliumsorbat), stabiliseringsmiddel (E412 guargummi, E415 xantagummi, farvestor (E160 a (beta)-carotener)), gulerødder, tyrkisk yoghurt (højpasteuriseret mælk, fløde, yoghurtkultur), æblecidereddike (æblecidereddike, konserveringsmiddel (E224 kaliumdisulfit)), dijonsennep (vand, sennepsfrø, brændevinseddike, salt, antioxidationsmiddel (E224 kaliumdisulfir, surhedsregulerende middel (E330 citronsyre)), sukker, salt.

Hvad siger I så, piger? Er det skræmmende?
Bare for at nævne én af alle tingene i opskriften; Xantagummi E415 er en kulhydrat, der fremstilles ved en bakteriel gæringsproces. Når bakterien forgærer sukker, opbygger den gummien, som senere udvindes fra bakteriekulturen. Stoffet er opløseligt i både varmt og koldt vand, og er tilladt i fødevare, som må indeholde tilsætningsstoffer. Lyder det ikke bare lækkert?

Paleo-venlig coleslaw:
Snittet gulerod og spidskål marineres i appelsinsaft, i mindst 4 timer. Hjemmelavet mayonaise blandes med citronsaft, lidt palmesukker og sellerisalt, og appelsinlagen fra coleslaw, det hele blandes sammen lige inden servering.
Hjemmelavet mayonnaise: Æggeblommer piskes, olivenolie lidt efter lidt, citronsaft, salt og peber. Skal være pasteuriserede æg. Vær obs på at du ikke bruger kolde æg. Tilsæt evt. lidt hvidløg, og du har en lækker alioli

Det tager måske lidt længere tid. Det koster måske lidt flere penge. Men forstil jer, hvad resten af sådan en Mac D/Burger King/Pizza hut-menu indeholder. Det er ikke så lækkert, at tænke på, hva'? Hver gang jeg craver en burger, tænker jeg på ingredienslisten.
Jeg frygter, hvad der er i chili cheese tops... Det er min helt store fastfood-last. Hvad siger I?


22. maj 2013

Jeg elsker punktform

Hej hej derude. Er der stadig nogen bag skærmen? Jeg ved, at der sidder to trofaste piger og klikker forbi her. Så jeg laver lige et indlæg til dem.

Der er faktisk sket en del store ændringer siden sidste, dem vil jeg remse op. Skal jeg tage det i punktform? Ja! 

  • DANMARK vandt MELODI GRAND PRIXET!! Det er nu tre dage siden og min stemme er stadig hæs. Jeg er helt vildt glad! Det er tretten år siden sidst og jeg troede ikke, at vi havde en chance. Jeg var glad for en top tre. Whuuut! Jeg dansede natten lang på Cosy til melodi grand prix. Er der nogen som elsker MGP, så er det jo bøsserne. I samme forbindelse mødte jeg min yndlings paradise deltager; Nick fra sæson 4 <3 <3 <3.
  • PARADISE hotel er slut. Nicholas vandt pengene og titlen. Jeg er meget glad og tilfreds.
  • JEG er blevet Blondine. Det har jeg aldrig været før. Højst et par blonde striber i anledningen af konfirmationen. Det er ret vildt. I en uge har det været lidt lyse-orange (andre kalder det tiz-gul) på toppen, men i går fik det lige endnu en farvning. Nu er det næsten helt hvidt, og jeg er fan! Jeg glæder mig dog til at der kommer lidt længde på toppen. Så jeg ikke ligner det tredje medlem af dette ægteskab:
  • JEG er blevet en drop-out. I sidste uge droppede jeg ud af studiet. Jeg har ikke haft interessen for dét studie siden starten af første semester. Jeg har ikke haft nogen form for motivation for, at komme der. Jeg synes heller ikke, at studiet lever op til deres egen beskrivelse. Dråben blev den meget pludselige ændring i eksamen. I det ene fag har underviseren været ligeså fraværende som mig, måske ikke fysisk. Ingen på holdet ved, hvad den eksamensopgave skal indeholde. Hvilke rammer og forventninger der er. Så med en pludselig mundtlig-del af dén eksamen, blev det for meget. Det føles så pokkers inkompetent det hele, jeg ville blive overrasket, hvis de selv kunne se en sammenhæng mellem det vi bliver undervist i og det som vi rent faktisk skal kunne. Desuden synes jeg, at det hele var for langtrukket og så drømmer jeg altså bare ikke om at blive bibliotekar, som det udelukkende handler om (igen; de lever ikke op til den beskrivelse de selv har givet). Det er også spild på SU og min tid! Jeg har fået det meget bedre i maven og meget mere ro i hovedet ved, at droppe ud. Det er det rigtige!
  • NY plan for mit liv:
               - Hvis jeg kommer ind på psykomotorik, skal jeg kun arbejde fuldtid til august. Yay!! Og så bliver jeg virkelig et lykkeligt menneske
              - Hvis jeg ikke kommer ind på psykomotorik, bliver jeg ulykkelig. Så skal jeg have fundet et andet fuldtidsjob og knokle (endnu) et fucking år, inden jeg kan komme videre med mit liv. Det er så pisse frustrende
  • LIGE nu er jeg lidt fucked. Jeg får ikke SU for juni-måned og har ikke arbejdet fuldtid. Så juni bliver stram. Stram som i; ingen penge på kontoen. Juhuu, hvor jeg piss' hamrende glæder mig. Måske det resulterer i rygestop og anoreksi? (sådan noget må man vist ikke joke med, må man?) Heldigvis er jobbet mere glad for mig, end jeg er for det, så jeg har fået en masse vagter allerede. Min over-overchef jublede da han hørte, at jeg kom tilbage som fuldtid.
  • MR.M  er kommet hjem efter, at have været Jylland i over 14 fucking dage!! Det er altså fucking lang tid!
  • MIN mors fødselsdag er om to dag og jeg er inviteret til kage og hygge. I Jylland. Det kan jeg desværre ikke. Både på grund af arbejde, men også fordi jeg i princippet 'mister' penge ved, ikke at arbejde. Giver det mening? Jeg håber ikke, at det bliver en besættelse i stedet for min træning...
  • TRÆNINGEN går sindsygt godt forresten. Jeg bodyfitter den ca. to gange om ugen, minimum en times pilates og minimum en times yoga. Jeg har en fast times thai-bo om torsdagen og resten af tiden går med maskinerne og vægtene. Det ku' ikke være bedre.
  • MIN egen fødselsdag er også lige på trapperne. Jeg har helt sikkert ikke penge til kage og øller, så må nok prioritere. Det bliver højst sandsynligt øllerne der vinder. Samme dag er der distortion her på Vesterbro - jeg glæder mig. Om lørdagen holder min veninde en kæmpe fødselsdagsfest, så der kan jeg måske spise dén kage, jeg kommer til at mangle på min egen dag. Og den efterfølgende søndag er der arbejdsdag i min andelsforening, bagefter spille Ane Trolle ude på Nemoland. DET.SKAL.JEG.SE!! Ps. Det er gratis!
  • WEEKENDEN efter skulle jeg egentligt have været en tur til Århus, til en gymnasie-venindes fødselsdag. Men jeg tror ærligt talt ikke, at der er klejne nok til en weekendstur til Jylland + mad, øl og så videre. Jeg må hellere se at få meldt afbud... Jeg føler mig som en skod veninde, men jeg er sikker på, at hun godt kan forstå det.

    Jeg er ikke sikker på, at jeg kan finde på mere i denne omgang - jeg er heller ikke sikker på, at I gider at læse mere. Billedet er forresten taget, da jeg så "Homolesbians" på DR3. Jeg skal edderperkme have noget for mine liscens penge, nu hvor jeg er pisse fattig. Så jeg sluger det ene program i mig efter det andet.
    Nu skal jeg ned og træne inden den står på arbejde. Yay!

15. maj 2013

It's only gay if you make eye contact

... Jeg har lyst til drinks. Både min nabo og min overbo drikker drinks med deres piger. Jeg vil også!

13. maj 2013

fødselsdagsgave, fra mig til mig

Min fødselsdag lurer lige rundt om hjørnet. Jeg elsker fødselsdag og glæder mig flere måneder op til. Gaver, kage, godt vejr og godt humør. Whats not to like? Men jeg er sindsygt dårlig til den spændning op til... Min ønskeseddel er som regel lang, da jeg opdaterer den flere gange om året. Desværre er jeg dårlig til at ønske mig ting, uden at købe dem selv først. Men i år må jeg kun give mig selv én gave - og den er hermed købt. Burhan G billet til d. 2. nov i Vega. Fuck om jeg skal stå der selv, jeg skal se ham igen, igen, igen, igen, igen. Næst efter min dejlige Mr. M, så er Burgan G min drømmemand. Selvfølgelig skal jeg se ham. Det er jo ren vandskade i trussen.

Mums, hva' piger? Dette billede havde jeg som stor plakat, hængende over min seng. Men under flytningen sidste år forsvandt billedet. Det er udsolgt nu, så mit hjerte bløder lidt. Har du et liggende som du gerne vil af med? JA!

12. maj 2013

Comme des fuckdown

Min weekend har været smadder fucking god. Den har stået på tre nattevagter, det er ikke så fedt - men tiden imellem var god. Torsdag morgen da jeg fik fri, spiste jeg "morgenmad" med min kollega, tog hjem og sov, så en film og så på arbejde. Fredag morgen tog jeg direkte hjem og sov, stod op til træning med min nye træningsbuddy. Arbejde igen, og lørdag morgen da jeg fik fri, mødtes jeg med min træningsbuddy til en god times træning. Jeg besluttede mig for, at holde mig vågen og så tidligt i seng, ellers ville min døgnrytme blive helt fucked efter sådan et par nattevagter.
Jeg ringede til en god veninde og vi cyklede ned til Søndermarken, hvor vi drak asti, spiste slik, jordbær og spillede Uno. Vejret var lækkert. Derefter tog vi hjem til mig og så en gyser, efterfulgt af chips, pizza og endnu en gyser. Jeg faldt i søvn til den sidste film... ved ni-ti-tiden, tror jeg. Da jeg vågnede halv ni søndag morgen, besluttede jeg mig for, at tage op og træne. Jeg var meget stolt af mig selv, da jeg smed resterne af pizzaerne og chipsene ud. Ellers havde jeg spist det, og det ville ikke gå. I stedet spiste jeg en portion skyr-græsk yoghurt.
Søndag aften fotograferede jeg fuld, træt mand, ved pizzariaet. Livet er hårdt på Vesterbro og ventetiden længere. Min far kom på besøg til aftensmad, hvor vi nød et glas god rødvin og jeg fik en før-fødselsdag-gave. Istedgade - porten til Vesterbro. Den glæder jeg mig til at læse.
Nu sidder jeg i min comme des fuckdown-nat-trøje og er træt. Godnat piger.

11. maj 2013

¤¤ Aussie ¤¤

I sidste uge var jeg inviteret til fernisering. Aussie holdte fernisering for nogle billeder, som et par blogger-tøser har taget. Der var live-kunst, snacks i form af rejer, nuggets og noget som smagte af frikadelle i dej. Mums. Der var Heineken og pagne, og goodiebags. Jeg er stor fan af gratis ting, så min veninde og jeg stod ved bordet med forsyninger. Andre mennesker går som regel op og tager en ting og går videre igen. Vi blev hængende ved godterne.
Vi blev ret fulde i pange og øllerpops, så vi endte på Sommersted og videre på Simpel V. Jeg elsker Vesterbro og jeg elsker, at drikke øl på Vesterbro. Der er tilpas mange freaks, og sådan nogen mødte vi selvfølgelig også den aften. Bl.a. en super kendt DJ, han er desværre kun kendt alle andre steder end i Danmark - hvor hans datter bor. Han kunne lære mig, at være super DJ på 8 timer + han kunne skaffe Roskilde billetter til os alle, Helt sikkarrrth!

19 dage

Da jeg i marts var i Tunesien, startede jeg en køleskabsmagnet-samling over byer hvor jeg har været. Ved hjælp af venner er den nu oppe på hele fire stykker!! Haha. Tunesien, London, Berlin og nu også København. Jeg håber på, at jeg over sommerne får en eller to mere til samlingen, for som status er pt. mangler jeg faktisk ikke nogen... Man kan vel ikke kalde det super berejst, hva'?
Jeg er inde i en rigtig god træningsrytme, både hold og alene. Det er også med stor variation, alt fra pilates til thai bo til lidt mere styrke. Det er lækkert, og jeg kan mærke og se en kæmpe forskel på min krop. Skønno!
Onsdag aften inviterede jeg min reserve-mand på date. Vi fik lækkert mad og tog så i Betty Nansens Teateret. Der kører nemlig et stykke for tiden som hedder "Sig noget!". Det er helt almindelige mennesker, som står på scenen. De fortæller og synger om dét, at have mistet en person og hvad siger man til folk, som har mistet en person? Der var både latter og tårer. Fantastisk stykke og utrolig vigtig emne. Hvis I kan nå det, synes jeg, at I skal skynde jer ind og se det. Billetter kan bestilles lige her, og det er ganske gratis: http://www.contact.dk/generelt/billetbestilling.aspx

10. maj 2013

MASH UP!

Som I sikkert godt ved, er jeg meget begejstret for den unge Kendrick Lamar, men også meget begejstret for det oprindelige Sugababes-tema, som nu er samlet igen. Mutya, Keisha, Siobhan er tre fantastiske piger. Deres stemmer passer så godt sammen og jeg har ofte ærget mig over, at de ikke nåede at lave mere sammen, inden de gik i opløsning. Første single fra pigerne er et mash up af Kendrick Lamars Swimmingpool. Jeg har hørt det et par gange nu og er egentligt meget tilfreds. Hvad siger I?

Queen of the Jungle

Jeg fik en klage i går angående bloggens stilhed. En meget vred klage. Så nu kommer der et hurtigt indlæg. Jeg er på vej ud af døren, så kvaliteten af billedet er ikke i top. Men dette er mit nye jungle-smykke-sæt. Jeg er in love.


Jeg skal på arbejde i nat. Tredje nattevagt i streg, så de sidste par dage har jeg været ret zombie-agtigt. Arbejdet, sovet, trænet. Thats it. Selvfølgelig helt forskudt, sammenlignet med andres rytme.

2. maj 2013

pink flamingos

Når jeg - 7, 9, 13 - har nået mit mål til sommer, så skal jeg belønne mig selv, med denne sindsygt sprøde badedragt. Selvfølgelig fra adidas

og denne sindsygt fede heldragt: