Sko sko sko

Jeg ved ikke om det er fordi det snart er jul (under tre måneder!!), om det er fordi det er blevet for koldt til at hænge ud udenfor eller om det er fordi Mr. M snart har fødselsdag, at jeg kigger så meget på webshops for tiden. Desværre finder jeg bare tonsvis af ting, som jeg ku' give mig selv i gave... Jeg er helt oppe og køre over disse sko. De er sgu da for lækre, hva?

Weekend

Thank God Its Friday!

Jeg har haft en voldsom nem fredag. Vi var alle sammen helt kulret og klar på weekend. Vi dansede og var fjollet, fik massage, legede og snakkede lidt om os selv og hinanden. Fik jeg sagt, at jeg elsker mit studie?

overspringshandling

Taske: Ted Baker t-shirt envii  nederdel: topshop  sokker: Monki sko: topshop
Lige meget hvor interessant min læsning er, kan jeg ikke fokusere mere nu. Jeg har læst hele dagen, øvet latinske ord og øvet mig på nogle øvelser med kroppen. Men jeg kan ikke fokusere; det er så meget mere spændende at tænke på, hvad jeg skal have at spise til aftensmad, hvad de online butikker har af gode fund og dét faktum at Mr. M snart er på trapperne, gør også at jeg ikke kan læse mere nu.

Ovenstående sæt kan jeg sagtens se mig selv i. Jeg har lyst til at klikke det hele hjem. Det er det farlige ved, at shoppe på nettet. Det er så nemt, hurtigt og følelsen af at have brugt penge, er nærmest ikke-eksisterende. Åååh, det er farligt. Jeg kan mærke hvordan det sitre i fingrene. Skoene er faktisk slet ikke min stil, men Topshop kan altså et eller andet med sko. Jeg ved ikke helt hvad det er.

Er der nogen som har rabatkoder til en af de ovenstående butikker?
Edit: Monki kører med 25% indtil mandag med koden monkiaw13

er det mandag?

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har bombarderet bloggen med træning, mad og palæo snak. Hånden på hjertet, så har sommeren sgu omvendt mig fuldstændig. I stedet for at starte dagen med træning og proteinrig morgenmad, så har jeg hoppet lige ud af sengen og taget på arbejde eller som nu ud på studiet. Jeg skal virkelig i gang igen. Med begge dele. Hvordan er det lige, at man finder gnisten og gejsten igen? Og hvorfor er det lige, at den forsvinder, når man er inde i en god rytme?

Det er jo dybt retarderet, at jeg ikke kan tage mig sammen. Jeg kan sagtens huske, hvor glad og frisk jeg var hele tiden, og hvilke resultater og fremskridt jeg havde opnået. Men alligevel fylder tanken om hindbærsnitter bare mere end tanken om proteiner og ro-maskiner.

Nå, jeg vil vende tilbage til Laban, som jeg læser om lige nu. Han var en af de første til at kombinere krop og psyke. Det er hamrende interessant. Faktisk er jeg så heldig med mit studie, at alle underviserne er voldsomt spændende og dygtige. Selv anatomi og fysiologi er spændende. Når jeg læser stoffet i bøgerne, forstår jeg ingenting, men ligeså snart en af underviserne fortæller om atomets opbygning eller medulla spiralis funktionen, så er jeg på. Det er fucker sweet. Jeg havde også glemt hvordan det var, at se film i skolen. Det var sådan noget man gjorde i folkeskolen og en sjælden gang i gymnasiet. Vi startede tirsdag morgen ud med Pina. Og nu (!!!) Laban!

Gæt hvad jeg har lyst til...

Læsere som har været med fra starten af denne blog, har set nedenstående billede før. Det er et af de mest besøgte indlæg på bloggen. Desuden gælder den craving som jeg havde fra næsten præcis et år siden, stadig den dag i dag. Ååååh mayo og fritter.

windows

Denne film er fan-fucking-tastisk. Det er Freya Dalsjø ss14, Windows. Alt fra musikken til tøjet til stemningen er bra! Jeg sluger det råt. Jeg vidste godt, at filmen kom ud, men jeg havde glemt alt om den, indtil jeg så den i dag hos Fedty. Freya er pis' hamrende dygtig og showet under modeugen i august var flot udover det sædvanlige. Tre topmodeller, hvoraf den ene var Lindsey Wixson, som surprise. Jeg var stor fan af den måde de viste tøjet frem på. Én underdel, hvor der efterfølgende blev tilføjet ting hver gang de kom ind. Jeg har desværre ingen billeder da jeg kun havde min sølle telefon med mig.

skelettets bygning

Godmorgen. Eller godeftermiddag nærmere. Jeg er endelig stået op efter ni og en halv times nattevagt. Jeg spiser grammofonplader og læser anatomilektier om skelettets bygning. Findes der bedre måder at tilbringe sin søndag på? Ja der gør

fisketorvet

Jeg hader det sted. Hvis man skal på shoppingafvænning er dét stedet. Jeg har aldrig kunne lide det sted eller de typer der følger med sådan et sted og efter min tur i dag, har det ikke ændret sig.

Jeg hev Mr. M med derud, da vi skulle i Silvan efter et nyt vandhane armatur. Som alle andre steder er der travlt og mange mennesker om lørdagen. Der var en kvinde ved kassen, som både skulle betjene kunder og tage imod reklamationer/hjælp. Jeg har selv arbejdet i butik og ved hvor stressende det kan være. Det er altså ikke altid, at kunden har ret og det er bestemt heller ikke altid kunderne er særlig venlige. Der stod en mand foran mig i køen, og kvinde ved kassen var ved at hjælpe en anden mand. Bagved mig er der en dum ko som bliver utålmodig. Dude, vi er to foran dig som skal have to-tre ting. Den dumme ko går hen til damen, afbryder hende og spørger om hun ikke kan åbne en kasse mere. (som alle andre steder, om det er en butik, i netto eller mcdonalds, så skal de ansatte nok åbne en kasse, hvis der er bemanding nok på). Kvinden som ekspederede en mand, svarede pænt og med meget overskud i stemmen, om at det kunne de desværre ikke. Den dumme ko vender sig om og siger højt "Så er det måske ikke her vi skal lægge vores penge" - jeg kiggede over på Mr. M med et kæmpe smil og sagde højt, at hun var sej. Med meget sarkasme i stemmen. Jeg bliver irriteret hader den slags mennesker. Virkelig hader dem. 1) kvinden gør sit arbejde og er i forvejen ret presset over lørdag i myldertid. 2) hun er nok lidt ligeglad om den dumme ko køber sin ting til 50 kroner der eller i føtex. Ærligt.

Et andet sted på fisketorvet er der et ægtepar som kigger på fitnessbolde. De skal købe en gave og er ikke helt sikre på hvilken størrelse de vil havde den i. Kvinder henvender sig til en medarbejder og skal lige til at spørge ham om noget, da hendes mand (som ærlig talt er en taber. Han er typen med en sweater over skuldrene som selv synes, at han er smart i en fart, fordi han kan et par engelsk gloser), afbryder hende og fortæller hende om Danmarks design og standard målene for stole er så og så mange centimeter. "det skal du da ikke stå og spørge den unge uskyldige mand om, blablabla, han kan jo ikke gøre ved, at det er målene". Den havde aldrig gået i mit selskab, eller hvis jeg havde været ekspedienten, som så kunne fortælle at det ikke er ligesom almindelig stole.

Jeg gjorde også den fatale fejl, at hive Mr. M med i H&M. Jeg er ikke stor fan af shoppingcentre, og jeg er heller ikke stor fan af HM, men denne var tilpas lille og overskuelig. Jeg skulle have mig noget bevægeligt tøj til skolen og HM's basis priser er jo ikke til at kimse af. Bagefter straffede han mig ved at hive mig med ind i den ene praktiske butik efter den anden. For at kigge efter vinterjakker. Jeg er ikke vinterjakke-typen, jeg er mere lag-på-lag-typen. Desuden fik jeg hedeslag bare af at kigge på Mr. M prøve jakkerne. Puuuuuhhhhh.

Da vi endelig er blevet enige om at cykle derfra sker der det værste. Det der faktisk slår den dumme ko fra Silvan og den kiksede mand i Stadium. Jeg cykler overfor grønt, og har godt set den bil som holder og gerne vil forbi. Idioten bag rettet gør som mange andre idioter. "Hvis man bare kører meget langsomt, bliver cykelisterne til sidst nødt til at cykle udenom mig". Desværre havde hun så travlt med at glo på sin telefon, at hun ikke kun styre sit "langsomme" tempo og hun ikke kunne holde øje med cyklisterne. Det er da også for dårligt, at man cykle dér - især når der er grønt! Men det ender med, at vi næsten støder sammen. Jeg bliver vildt chokeret og lidt bange. Det eneste jeg får råbt er For helvede!, da jeg ser hendes telefon i hånden bliver jeg voldsomt vred. Jeg hopper op på cyklen og forsatte. Jeg ville ønske nu, at jeg ikke havde cyklet videre, men steget af cyklen, og sagt noget til hende. Jeg er meget forsigtig i trafikken, men jeg har også meget temperament i trafikken (bl.a. derfor jeg ikke har et kørekort). F.eks. når folk, både cykelister og bilister, er optaget af andre ting end vejen - det kan gøre mig så vred.

Jeg kan ikke lide fisketorvet og jeg kan heller ikke lide de typer der hænger ud der. Men jeg kører dem ikke over og jeg opfører mig ikke som et lille barn. Jeg burde lave et indlæg som udelukkende beskrev de typer derude. Og ja tak, det hjalp lidt på mit humør, at komme af med al den galde. Nu vil jeg spise en lakrids og gå i hi. Ni timers natte arbejde venter forude og det hjælper ikke just på mit humør.... har I en bedre weekend end mig?

HALLA HALLA

Wooop og holy fuck. Det her er første indlæg fra min nye computer. Vidste I, at man kunne få en bærbar med touch skærm? Det vidste jeg delme ikke. Men det er pisse sejt og selv hippierne ude på skolen synes, at det er fedt. Jeg lever voksenlivet og har også fået en printer. Jeg har printet voldsomt meget allerede og brugt både pink klipsemaskine og pink hulmaskine - kom ikke og si' at der ikke er orden på sagerne! Printeren har fået en fin plads i bogreolen, hvor der også for nyligt er blevet tilføjet seks bøger og to mere på vej. Så er jeg kun tre bøger fra at være i mål (Ja, det er selvfølgelig studierelevante bøger der vælter ind hos mig for tiden!), men de tre bøger koster så også 500 bobs stykket. Jeg har pengene, men av min arm, det gør altså lidt ondt at bruge så mange penge på bøger. Kender I det?
Jeg har været flittig på studiet i dag og taget nogle virkelig gode noter, på min nye computer. I'm lovin' it. Derefter var jeg på arbejde. Sikke en dag. Én ny medarbejder valgte, at hun ikke ville dukke op i dag. Så jeg var lidt på røven, men vi klarede det. Jeg kan fortælle, at en aften som i aften, hvor der åbenbart var fodbold, er en lorte aften. Stive, idiotiske rumænere, stive, ucharmerende fodboldfans og generelt usympatiske mennesker over hele byen. Ja, jeg siger det bare! Men vi klarede det. Jeg har nogle seje folk under mig (i ny og næ da...).
Anyways, siden jeg læste det her hos Miriam har jeg endelig fået set sæson to af American Horror story. Det tog mig også lang tid. Jeg tror, at min glæde og begejstring over sæson et var for stor, da jeg begyndte på sæson to. Det er jo ikke den samme handling, men mange af de samme skuespillere (hvilket er fantastisk, især Jessica Lange er for vild!). Men netop dét at det ikke var samme handling, det var jeg nok ikke klar til. Men nu har jeg slugt den og også den sæson var for vild. Giver det her mening? Klokken er 03:18 og jeg halvsover måske lidt. Jeg skal heldigvis først møde på studiet kl. 14 i morgen. Masser' tid!
Forresten, hvorfor skal man opgive sit cpr nr. når man henvender sig til politiet? Hvad skal de bruge det til? Og endnu mere forresten; har I det godt derude?

xx sundays fuvk up your mondays xx

Jeg har tømmermænd efter en sjov fødselsdagsfest i går. Jeg prøver at vågne, da jeg skal på arbejde om en halv time. Jeg ved allerede nu, at det bliver en laaang og hård aften. Jeg håber at være færdig til kl. 01, så jeg kan komme hjem og lave madpakke og dernæst sove. Jeg skal have anatomi i morgen kl 8.30.... det burde forbydes.
Jeg ved ikke hvordan mit hjem altid ender med at se bombet ud i weekenderne. Det var ikke engang mig der holdte festen i går, og alligevel roder her som om det var her der var tredive dansende mennesker. Jeg fatter det altså ikke. Nå, men her er et billede fra i går

det var kattens!

Jeg beklager altså, at der går ret meget kat i den for tiden. Kat er åbenbart det nye sort her i blogland. Jeg elsker katte, der er noget personlighed og noget selvstændigt over dem. Her er mine tre katte:

Brandon var en flot blue russian. Han havde styr på det med damerne og var alles ven. Han var den der stod først i køen til knus og kram når folk kom ind af døren. Han var en rigtig charmør, som elskede at putte og ligge og prutte nede i fodenden. Typen som ikke har noget imod at sove i ske en hel nat. Samtidigt var han en rigtig lydig fyr. Han gjorde intet forkert, som f.eks. en aften hvor Dylan (se nedenfor) fandt ud af, at man kunne hoppe ud af vinduet. Brandon kiggede bare på og gik så sin vej igen. God dreng.

Dylan var en ganske almindelig kat. Han lignede en almindelig gårdkat. Men han var en hård børste, som kun få kan hamle op med. Han kom på en masse drengestreger. F.eks. var den oppustelige madres, som vi havde i lejligheden, en kæmpe hoppepude for ham. Vel og mærke i fem minutter indtil han fik sat kløerne i den. Typen som ikke vil sove i ske, og hvis han ender i ens seng er det kun for at sætte kløerne i ens små tæer når de bevæger sig. Han var sgu sin egen og hilste først når folk havde været der lidt tid. Man skal heller ikke være for ivrig, vel? Han klatrede i alle ting og jo højere op, desto bedre. Var der noget som stod i vejen, måtte det jo falde ned.
Jeg måtte desværre finder et nyt hjem til drengene, da jeg flyttede ind i en lejlighed med to andre. Jeg havde fået go' for det, men desværre viste det sig, at den ene af de to som boede der, ikke kunne tåle katte. Det havde tredjemanden lige glemt at undersøge (samme fyr som opfandt sin egen sygdom for at få mad)

Valerie (hun er meget flottere i virkeligheden!) Malone. En blanding af en norsk skovkat og en maine coon. Hun var gudesmuk, havde en flot pels og en kæmpe hale, som hun ikke altid kunne styre. Hendes lange hår skulle plejes, ellers fik hun små dreadlocks som ikke passede hendes divastyle. Hun var en diva, en dramaqueen og en dronning. Hun boede i et kattekollektiv bestående af to andre ældre damer og to mennesker (men vi var lidt underordnet i Valle's verden). Hun bestemte alt. Hun var præsidenten og jeg havde faktisk veninder som ikke brød sig om hende. Hendes personlighed var for stor. Hun var super social og kravlede rundt på alt og alle. Det der med personlige grænser er ikke noget Valle dyrkede. Alle skulle se hende. Hun nød at sove ovenpå mig, uanset hvordan jeg lå, lå hun ovenpå. Valerie jagtede de to ældre kattedamer rundt i hele lejligheden. Få gange forsøgte jeg mig med sele og gåtur i gården. Men hun hadede det! Hun var yderst populær og hele mit arbejde elskede at snakke om hende. Til sidst fik hun sin egen facebookprofil, hvor hun havde flere venner end mig!

Da jeg flyttede fra min veninde og hendes to damekatte, blev Valerie desværre ensom. Vi boede sammen i en to værelses, hvor jeg sjældent var hjemme. Hun var dybt ulykkelig og savnede selskab. Så hun er blevet aupair hos en lille familie i en forstadsby. Babyen i familien var mindre end Valerie og manden, som var håndværker og fyldt med store tatoveringer, var bange for hende. Hun har det heldigvis godt og er faldet godt tilpas.

Var det for meget crazy catlady?

toast

Jeg var flad af grin da jeg læste dette indlæg hos paint-bloggeren Kristinaricken. Mest fordi det kunne bare så godt være noget jeg selv havde gjort.
Jeg har før vågnet op med en halv burger i hånden eller lidt pizzadressing i ansigtet. Men jeg kom straks i tanken om én bestemt episode. Jeg boede på Nørrebro sammen med to andre, og jeg gik virkelig til den når jeg var i byen. - den fik ikke for lidt. Når jeg er fuld skriger min krop efter mad, og det var ikke altid at jeg kom forbi en Mac D eller et shawarma sted som havde åbent. Så en morgen da jeg var kommet hjem, fik jeg den klasse-idé at jeg skulle have toast. Det er en af mine absolut livretter og man bliver aldrig skuffet, nærmest altid imponeret. Så jeg lavede mig to gode toast - med masser af det hele. Rødløg, xtra ost og skinke. Mums. Jeg kunne kun spise en af dem, og jeg vidste, at hvis jeg lod den stå i fælleskøkkenet, så ville den ene af mine roommates spise den. Han spiste alt og havde faktisk fundet på en sygdom, som handlede om, at han godt måtte spise andres mad, for ellers ville han blive sur... I shit you not. Men jeg vidste også, at hvis jeg tog den med ind på mit værelse og lod den stå på bordet, ville min altædende kat, Valerie Malone, spise den. Hvad gør man så? Man gemmer den under hovedpuden. Jeg kan love jer for, at den var god da jeg vågnede næste morgen. Faktisk var den stadig lidt lun. Mmmm. I den bedste inspirationsstil, har jeg illustreret episoden i paint ala Kristina gør.

defined lines

Det er ikke nogen hemmelighed, at blurred lines med Robin Thicke var en af mine absolutte yndlingssange i 2013. Nu har en flok feminister lavet en parodi på den. De mener, at den flotte fyr som synger om udviskede grænser, opfordrer til voldtægt. Jeg er bestemt ikke feminist og jeg kan bestemt ikke hidse mig op over den officielle video. Tværtimod synes jeg, at videoen er god og sangen er pisse god. Men parodien her er altså ret sjov og skarp.

Lige her på falderebet; Kan I huske da jeg brokkede mig over mine Amager-ligende naboer lige her? Nu har jeg fået en mail fra gårdlauget ang. støj. Det viser sig, at være nogle lejligheder i bygningen overfor er lejet ud til nogle udsatte unge. Bygningen er ikke tilknyttet min gård eller andelsforening, men ligger ud mod min gård og særligt den ene lejlighed, som jeg skrev om i det tidligere lejlighed, har været super belastende. Gårdlauget vil gerne høre, hvad "de rigtige" beboere siger til dette eksperiment, netop med henblik på støj. Jeg får det helt skidt over at skulle brokke mig, nu hvor det er udsatte unge det drejer sig om. Tænk, hvis dette var deres sidste mulighed for at få et ordentligt liv. Men alligevel, de samtaler og råb jeg har hørt derovre fra, så skal der altså mere til end en to værelses midt på Vesterbro. Desuden har jeg betalt dyre domme for at bo hvor jeg gør, så selvfølgelig skal der også være som jeg vil have det. Men lidt stramt alligevel, ikke?
mit ve og vel kontra en ekstra chance. Hvad siger I?

Ting jeg skal have skaffet:

• En computer. Min drømmecomputer er en mac. Men det er min bankmand uenig i - og i sidste ende har han vist ret meget at skulle sige. Jeg er ikke en særlig stor rebel når det kommer til stykket.
• Træningsbuks, -bh og toppe. Med bevægelse hver morgen på en ni timers lang skoledag er det optimalt med en masse træningstøj. Jeg har svært ved at forestille mig at en svedig top som har ligget i en taske i otte timer, dufter godt dagen efter + mine studiebuddies godt må se lidt variation i mit træningstøj.
• En taske som er god for ryggen, når man slæber bøger frem og tilbage hver dag. Min elskede Pine fort er desværre ikke den bedste løsning
• En assistent. Altså en person med god ordenssans, som vil printe 100+ artikler ud og sætte dem i orden efter periode, fag og moduler.
• En printer til min assistent
• Trægulv på altanen
• En ny vandhane.. jeg troede ikke, at sådan en kunne knække?
• Fem bøger mere til modul 1... Jeg har allerede brugt over 1000 kroner på de bøger. Det må da snart være mere end rigeligt
• En ny højre-pedal til min cykel... jeg troede heller ikke, at sådan en kunne knække? Jeg elsker cykler, også min egen, men min cykle elsker ikke mig. Jeg har i hvert fald hamrende dårlig cykelkarma. Måske jeg bare skulle anskaffe mig en ny cykel og starte forfra?
• Et arbejde hvor man har fri minimum én dag i weekenden.

Kender I det med alle de nødvendige, kedelige praktiske ting, man skal have. Det er så mega surt, at skulle bruge penge på f.eks. en ny vandhane til køkkenet. Når man egentligt hellere vil have en ny Stine Goya kjole eller bare forkæle sig selv med lækkert undertøj og en lækker middag. Man kan ikke vinde hver gang, hva'? Suk x 1000. (Ps. Der er ikke én eneste som kender til Stine Goya på mit studie. Det er ret vildt, jeg troede ikke at den slags mennesker eksisterede i hovedstaden!... men også lidt fedt på en bizar måde) 

Jeg skal have læst videnskabsteori og fysiologi nu. Min underviser har fortalt at atom-molekyle-delen ikke er så vigtigt. Han forventer ikke, at vi skal kunne forstå det eller genfortælle det, men bare acceptere at "sådan er det bare". Det er ret cool. Mit hoved er ømt og jeg vil hellere se "Gift ved første blik" på DR.

Her er dagens sang. Den er dedikeret til Mr. M

en sød mis

scheisse kejse, jeg har haft så mange besøg på min blog i dag, at det ikke kan sammenlignes med noget (lidt pinligt, at der så har været helt dødt på le blog i en uge...). Det hele skyldes M to the I to the R to the I to the A to the M så i den anledning har jeg lakeret neglene med Essie Pretty Edgy.

Til dem der ikke ved det hedder jeg Rikke. Jeg er for nylig blevet optaget på mit drømmestudie med en dags varsel og har derfor måtte ændre mine planer fra dag til dag. Jeg har gået der i en uge godt og vel, og jeg elsker det. Jeg har allerede startet en masse processer med mig selv. Én af mine processer går blandt andet ud på, at være bedre til at leve. Forstået på dén måde, at jeg vil være bedre til at planlægge min tid. Med studiet, arbejdet, træning og få set mine venner. Forskere mener, at de folk som har et godt netværk er lykkeligere. Jeg stræber efter lykken og er defininationen af oldschool, så jeg mener ikke at et godt netværk består af hurtige beskeder over facebook. Næh du, der skal noget face-to-face og noget nærvær til. Mener jeg.

Jeg har faktisk pisse travlt, men det var næsten for pinligt, med så gammelt et indlæg som "det nyeste". Jeg har tøjkrise. Jeg skal  finde et outfit som matcher to forskellige aftaler i rap. Først skal jeg mødes med veninde A til en fyraftensøl inde i byen, bagefter hjem til en anden veninde A, hvor vi skal se total yndlings film (pitch perfect, ååååhhhhh) og jeg skal prøve - hvis vi kan være seriøse omkring det - at lave en kropsscanning på hende. Jeps, det er mine lektier til i morgen.

På falderebet vil jeg lige smide et shout out og et tak tilbage miriam og frank - og her er lidt eyecandy til Frank - hils på Valerie Malone.

Oooog en sang til dagen:

Første skoledag

...er i morgen! Og selvom jeg nok burde kigge på skoletasker som er gode for ryggen, bevægeligt tøj (især bukser, som jeg ikke ejer nogen af!), en computer og skolebøger, ender jeg alligevel med at savle overen af mine yndlings danskere. Stine Goya.

det var vel nok heldigt, at jeg ikke vidste, at jeg kom ind på studiet. Ellers havde jeg tømt banken for penge og købt alle de ovenstående ting fra aw/13. Shitty kitty, jeg ville gerne have alle tingene på i morgen!! Køb det hele (til mig) lige her

Jeg har lavet madpakke og fundet tøjet frem til i morgen. Jeg glæder mig så voldsomt meget!!

mig i dag

Sådan her ser jeg ud i dag. Jeg føler mig skide hamrende sej og er verdens lykkeligste person. Jeg er nemlig kommet ind på mit absolut drømmestudie.
Som jeg skrev her, var jeg dybt ulykkelig over en standbyplads. Og jeg citerer lige mig selv: hvis jeg er usandsynlig heldig, så kommer jeg ind til september. Hvis jeg er heldig på et normalt niveau, kommer jeg ind til februar. Jeg er åbenbart usandsynlig heldig - og sådan føler jeg mig bestemt også. Det kan slet ikke beskrives. Hvordan fejrer man den slags? Jeg har lyst til at gøre noget vildt. Jeg glæder mig som aldrig før og er så klar til at få en masse venner ude på studiet, jeg glæder mig til undervisningen. Der er så mange ting, jeg glæder mig til at lære om og vide noget om. Fuck den lange togtur hver morgen og alle de penge det koster - det hele bliver så pisse fedt!

I dag vil jeg søge SU, søge efter togkort og kigge på mit tøj. Jeg har min første skoledag på torsdag, hvor vi skal på skovtur. Jeg skal have madpakke med og regntøj. Jeg forestiller mig, at det bliver sådan noget med, at skulle finde sig selv i naturen. Men hvad ved jeg! Senere skal jeg arbejde. 15.30-01. Det kan ikke gå galt, for jeg er så glad!!

Så tusinde tak for alle krydsede fingre og tanker - jeg skylder sgu en øl!