15. mar. 2013

Hvis jeg vandt en million

Hvis man ser bort fra nogle nødvendige småting til mit køkken, så har jeg faktisk ikke shoppet i en måned. Det er egentligt ikke bevidst, jeg har bare ikke haft trængen som ellers normalt intet fejler. Min pung er kun kommet frem når jeg har handlet mad, rødvin og øl. Bom. Men hvis jeg nu vandt en million, ville jeg da ikke lade dem stå og samle støv, næh!

Hvis jeg vant en million...
Ville jeg først og fremmest betale min andelslejlighed. Lige på og kontant.
Derefter ville jeg købe mig et par nye briller eller to. Jeg har allerede fundet dem jeg vil have.
Oveni køber jeg også et par lækre, flabet Marc Jacobs solbriller, som selvfølgelig får en omgang styrke oveni.
Jeg ville få et par nye tatoveringer. Jeg har især tre i tankerne.
Købe en helvedes masse tøj. Især Stine Goya og den smukkeste Givenchy jakke står højt på listen over need-to-have.
Jeg ville også købe et flot ur. Måske en Michael Kors til samlingen.
Åååh, og alle de adidas sneaks jeg kunne få. Selvfølgelig købt på en tur til The big apple, hvor jeg også ville tømme resten af adidas sortimentet.  
Måske jeg skulle drømme om, at vinde flere millioner, så jeg kunne købe lejligheden inde ved siden af og gøre min lejlighed kæmpe stor. Walk-in-closet, ja tak! Karbad med guld løvefødder, ja tak! Kæmpe køleskab med fryser, ja tak!
Bruge en ordentlig slat på, at forkæle min mama & papa, og mr. M
Gå amok i byen med booze og "dobbelt op & to-til-mig"-reglen
Jeg ville købe en splinter ny cykel, som aldrig kunne punktere
Ta' ud og rejse med hele familien.
Nu hvor vi er i gang, kan jeg ligeså godt vinde 15 millioner - så køber jeg lejligheden nedenunder også, så min familie og venner har noget, at bo i, når de er på besøg.

Men jeg vinder nok ikke foreløbigt. Jeg har hørt, at det kræver, at man spiller lotto. Det gør jeg ikke. Så tilbage til virkeligheden, hvor jeg har haft en god dag indtil videre.
Jeg sluttede dagen i går med en psyko hård kettlecross-træning. Jeg havde kvalme og kan stadig mærke det i hele kroppen. Jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville gøre det igen. Men hey! Se mig, jeg skal af sted igen tirsdag. Kettlecross blev efterfulgt af en times Thai-bo, hos min yndlings instruktør. Så jeg sov som en baby i nat, og stod op til en times flow yoga. Derefter ordnede jeg nogle ærinder med Mr. M inden han skulle til polterabend-weekend. Jeg fik også sendt verdens vigtigste dokument af sted i dag - det må I høre mere om senere. Nu har jeg bagt æggemuffins og protein-snacks. Sidste nævnte blev ikke skide vellykket.... Resten af weekenden står igen, igen, igen på arbejde og træning. Fucking fedt, at have weekend, hva'?


1 kommentar:

  1. Super cool!

    Huge hugs http://www.gittemary.com/
    https://www.facebook.com/ThePictureOfMary
    http://www.youtube.com/Gittemary

    SvarSlet