31. okt. 2013

udsalgskøb.

Jeg har gjort mig nogle absurd gode udsalgskøb de sidste to måneder.

Det er mange, mange år siden at jeg har ejet noget fra Vero moda eller Vila. Men jeg faldt over denne kjole helt tilfældigt, den var fin og meget billig. Jeg har bestemt ikke fortrudt det. Materialet føles lækkert og så sidder den rigtig godt. Skoene er fra Cheap Monday. De var sat latterligt meget ned. Vi snakker fra 799 kroner til 99 kroner. Der var ét par tilbage og det var lige i min størrelse. Jeg elsker dem! De er meget høje og jeg er vant til at gå rundt i mine adidas gazelle, så der er en liiiille forskel. Den rød-brune kjole er fra & other stories. Kan I huske det mærke? Det fik en voldsom hype over hele blogland da det kom til Danmark, men jeg har ikke hørt noget om det siden. Jeg har heller aldrig været i butikken. Men tilfældigt landede jeg derinde og så kostede denne kjole lidt over 200 kroner. Den er udsolgt nu. Sidste sorte kjole er fra Won hundred og er købt hos byoutlet. Den er ikke heeelt magen til den på billedet og så var den lige 350 kroner billigere. Men I guder, hvor er den smuk. Det er sådan en "God-røv-kjole!".

30. okt. 2013

b-day

Der er utrolig stille på min blog for tiden. Men det skyldes, at jeg modsat forrige år, faktisk læser til eksamen. Jeg gør ret meget ud af det og har flere møder med studiegruppen end nogensinde før. What what what is going on?

Men men men, i dag har jeg taget fri. Mr. M har nemlig fødselsdag. Hvis der er noget jeg elsker mere end fødselsdag, så kender jeg ikke til det endnu.

Jeg har glædet mig i flere uger. Jeg har glædet mig meget mere end Mr. M selv. Jeg havde sågar købt fine pink metallic sko til anledningen. De var sat ned fra 799 kroner til 99 kroner. What a catch! Derudover fik han gode gaver og alle sine ønsker opfyldt; ginger beer, chokoladekage, cookies, salt and vinegar chips. Der skulle ikke mangle noget. Alt var planlagt ned til mindste detalje udover én ting. Jeg havde ikke passet godt nok på Mr. M's immunforsvar. Så han var syg. Meget syg. Med feber og det hele. Så cookies blev skiftet ud med the med ingefær og mynte. Puha. Men sikke vi hyggede os alligevel.

29. okt. 2013

the storm

Hey! Bemærkede I stormen i går? I følge Danmarks Radio var det den værste storm de sidste mange, mange år i Danmark. Måske vi skal helt tilbage til 3. december '99.

Jeg bemærkede det i dén grad. Jeg havde lige været overskudsagtig og taget toget til Hillerød for at læse op til eksamen og deltage i Modul 9's eksamen. Da min studieveninde og jeg når hen over gangbroen (eller nærmere klamrede os til det, for ikke at blæse udover. det var voldsomt!), opdagede vi til vores store overraskelse, at s-togene ikke gik. Det gik op for os at det var både busser, toge og taxaer. Den var lumsk, den vind; det ene øjeblik virkede den stille, som et almindelig blæsevejr og det næste øjeblik, kom der et vindstød, som rev valgplakaterne ned og skubbede benene væk under folk. Strømmen var gået på stationen og alle folk var faktisk i panik. Folk på cykler blev væltet omkuld, og så gejler man jo lidt hinanden op. Der kan man godt mærke, at det er et i-land, hvor man aldrig oplever katastrofer, som f.eks. i Nepal hvor det meste trafik ikke fungerer om sommeren

Anyways, vi fik kæmpet (!!) os over vejen og ind på en grillbar, hvor vi mødte fire andre fra studiet. De næste tre timer stod den på pommes med mayo, studielæsning og snak om alt fra blowjob á 55 kroner til Nik&Jay. Fantastisk. Men da alvoren ramte os; hvordan skal vi nogensinde komme hjem?? Blev vi lidt triste. Vi kontaktede DSB som kunne fortælle at hverken s-toge eller s-busser ville komme til at køre. Bedste løsning ville være en bus til Roskilde (HVIS den går) og så med bus fra Roskilde mod København. Igen; hvis de går. De kunne ikke stille nogen garanti. Så det ville alt i alt tage minimum to timer. Taxamændene tog 1500 kroner for det...

Men som verdens heldigste pige, viste det sig, at min storebror arbejder i Helsingør for tiden. Han kom os til undsætning og kørte mine to studievenner og jeg hjem til København. Jeg tror, at han skal have ekstra lækkert mad + dessert + en lille gave når han kommer ind og spiser hos mig i morgen aften. Uden ham havde jeg måske endt som en af disse: 1500 passagerer skal overnatte i s-togene. Hvis man som, Mr. M, har været indenfor i sikkerhed hele dagen, tror jeg ikke, at det havde virket som noget slemt vejr. Men det var satme ikke sjovt, at stå strandet i mørke Hillerød med andre panik-ramte mennesker. Heldigvis har folk kunne se det positive i tingene, f.eks. Mads fra Randers: "Her i Randers hjalp den ekstra vind med til at tømme æbletræerne, så behøver vi ikke tænke mere på det :-)
Netto satte meget kød ned til halv pris i dag og eftersom der ikke var helt så mange kunder som normalt, så var dømt ekstra indkøb :-D
WIN WIN"


Hvad er mere passende end at se apocalypse now og høre the storm?
 #NoMoreDrama - mærkede I til den?

27. okt. 2013

anbefaling.

Det er meget oppe i disse dage omkring blog-karma. Altså give et shout out til en anden blogger. Jeg har ikke rigtigt gjort det før, og skal nok, en dag jeg har tid, lige smide et par links. Men jeg starter med denne finske blogger. Jeg fatter ikke en brik af det hun skriver, men billeder er så flotte og så er det en dejlig afveksling fra det samme stykke tøj man ofte ser på mange danske modeblogs. Hendes stil ligger ret langt fra min egen, men jeg bliver alligevel ret ofte inspireret af hende. Giv hende et par klik!


24. okt. 2013

hjelmen

Min total seje og total tålmodige veninde har fikset mit hår. En omgange farve i det. En omgang mere. Og så klippet. Vi plejer bare at trimme det, men jeg havde fået en fiks idé. Jeg ville have pandehår og af med krøllerne. Så min veninde fandt frisør saksen frem og klippede det hele. Nu har jeg - som hun kaldte det - den flotteste askeblonde playmobil frisyre. Eller som hun kaldte mig senere; en hvid fe. Hehehe, jeg ved ikke hvad der er værst. Playmobil vs. Fe hår.

Anyways, klokken er 02:25. Jeg kom hjem fra arbejdet for en lille time siden. Skrev det sidste af mine eksamens opgave færdig. (den jeg havde givet mig selv deadline på til starten af ugen, som jeg så fik skrevet på i formiddags og nu færdiggjort). Den er sendt af sted til skolen og på fredag skal jeg aflevere papir-versionen. One down, one to go. Eksamen altså...

Jeg skal snart i sommerhus med pigerne fra gymnasie-tiden. Jeg glæder mig som et lille barn. Vi har dog stadig ikke fundet et. Gi' et kald hvis du kender til et BILLIGT sommerhus.

 Min ene afhængighed er erstattet af en anden, som er ligeså dum. Subwaysurfer vs. candy crush. Det sidste er den nye. Jeg har altid syntes, at det så nollert ud. Men som en overspringshandlingen det endnu engang var, har det vist snart taget overhånd. Jeg har sågar fundet snyde metoder så jeg ikke skal vente tre til fireogtyver timer på liv eller tigge og be' om hjælp via facebook. Hvem sagde geek?


21. okt. 2013

1650 happiness

Shiiiiat mand, den sidste uges tid har været crazy. Den har ikke engang været crazy på den fede måde. Den har stået på hardcore skole. Anatomi, fysiologi, bevægelse, behandling og psykologi. Vi har i gruppen skulle fremvise et danseshow som skulle beskrive en ung kvindes skæbne. Det gik over alt forventning.

Derudover har jeg har været på arbejde. 34 timers arbejde + to timers møde med de andre ledere. Av min arm. Min weekend har stået på arbejde. Fredag efter skole til klokken 24, lørdag nåede jeg lige at se en fodboldkamp og så på arbejde. I går nåede jeg lige at chille lidt med Mr M. og så på arbejde. Direkte op til anatomi-læsning med sød studieveninde. For helvede. Jeg glæder mig til at få afsluttet første modul efter eksamen d. 5. nov. - Nu sidder jeg og sukker lidt over en eksamens opgave som har deadline på fredag, men min egen deadline er i morgen tidlig. Ellers kan jeg ikke nå det.

Resten af denne uge er som alle andre; skole, arbejde. Jeg ser frem til lørdag hvor jeg har fri. 1,5 times power boksning og derefter American Horror Story 3 med bff. Jeg glæææææder mig!  Faktisk bliver den næste tid fantastisk og fyldt med glæde;Mr. Ms fødselsdag, Burhan G koncert med pigerne, sommerhusture med pigerne, Burhan G koncert med mama. 1650 Happiness.

15. okt. 2013

donna martin graduates

Jeg er kæmpe Beverly Hills fan. Alt hvad jeg har lært om livet, har jeg lært af Beverly Hills. Alle de råd jeg kan give mine veninder og alle do and don'ts har jeg lært af Beverly Hills. Jeg har lige genset et af mine yndlings afsnit og jeg vil gerne dele det med dig.

Introen fra sæson tre - den er jo intet mindre end fantastisk. Hvis du ikke bliver i godt humør af dette, så ved jeg virkelig ikke hvad der skal til!

Senior year er ved vejs ende. Prom night venter forude. Andrea og Brandon er til et skolebestyrelsesmøde, hvor de bliver informeret om alt fra dresscode og straffen for, at drikke sig fuld. Donna Martins mor er frontmand for disse ændringer. Brandon inviterer Andrea til den store fest, men hun afviser ham da hun har en date. Men på dagen ringer hun ind til Peach Pit for at invitere ham da hendes date er blevet syg, Brandon takker ja og han har et jakkesæt klar på nul komma fem. Donna er kendt for at finde byens mest upraktiske kjoler og denne gang er ikke en undtagelse, da hun møder op i den strammeste kjole i verden. Modsat halloweenfesten, hvor hun var havfrue, kan hun da gå selv... Hun har ikke spist i flere dage for at passe sin kjole (hun lærte tydeligvis ikke noget ved Kellys slanke-pille-situation).
Mel Silver (Davids far) holder en pre-prom party i sit drengerøvshybel. Hele slænget er der. Han serverer champagne. Donna er skide nervøs da hende og David har aftalt at de skal do the monkeydance efter festen. En kombi af nervøsitet og jeg-har-ikke-spist-i-flere-dage-tilstand, gør hende skide fuld. Man ser ikke meget til selve festen, udover Donnas venner som prøver at gøre hende ædru og smule hende ud af hotellet, så lærerne ikke opdager at hun er fuld (!!!)

Men til afsnittet som vi alle elsker. I får det slavisk fordi jeg godt kan lide jer.
3:00 - Andrea fortæller Brandon at hun ikke har ringet til ham, fordi hun er så forfærdelig pinlig over sin opførelse til Prom festen, hvor hun sprang på ham. Hun startede det og Brandon stoppede det. Brandon er netop det fornuftige menneske, og han stoppede det fordi de var venner og hun var ikke bare et nemt knald, som de senere ville fortryde. "But if I dont do something I'm gonna regret soon, I will scream" - Her forklarer Andrea at hun er sygt horny, måske ikke lige de ord, men det er tydeligt. Hun vil have et stykke med Brandon.


8:38 - Donna bliver suspenderet fra skole. Hun var fuld og kan ikke huske noget og fordi hun hun ikke løj om episoden. Skolebestyrelsen skal mødes senere på dagen for at beslutte hendes skæbne.

Her kommer jeg lige på banen, for... Familien Martin er jo knaldhamrende rige. De skal bare flashe nogle cash og guldkort og så er den sag glemt igen...

12:00 - Felice Martin (Donnas mor) er ondskaben selv. Hun er modbydelig. Hendes eneste kommentar til stakkels Donna, som angrer, er at hun skal finde sig noget anstændigt tøj. Jeg går ikke ud fra at Donnas havfrue kjole ville være rigtig til anledningen...
13:26 - Donnas skæbne bliver afgjort. Hun er suspenderet, skal gå på sommerskole og ...skal på rehab. (They tried to make me go to rehab but I said 'no, no, no')


17:57 - Mel Silver tager hen til familien Martin for at sige undskyld. Det var trods alt ham som stillede all that booze på bordet. Onde onde Felice vil ikke tage imod undskyldningen. Donna overtrådte selv reglen. Donna forstår ikke hvorfor hendes mor ikke vil anke sagen. Men Onde Felice synes at der er bragt nok skam over familien. Donna var fuld foran... hold nu fast... Skoleinspektøren!! 
Donna kommer med historiens bedste påmindelse: "Husk, at du også har begået fejl. Som da hun havde en affære, endda på samme hotel som gallafesten forgik!". Felice begik en fejl. Donna har begået en fejl. Donnas mindfuck virker og Felice vil hun anke sagen.

21:46 - Gil Meyers - underviser (som vist nok får noget romance kørende med Andrea senere hen) opfordrer Brandon til at holde en demonstration. Brandon er ikke helt overbevist om, at det er en god idé. Men Gil siger blot: "Jeg troede, at du var en leder" - endnu et mindfuck som virker!

23:26 - the good guy Brandon lufter selvfølgelig demonstrations-ideen for sin far. Jim-boy kommer med et godt råd: "Nu skal du ikke selv blive arresteret!" 

24:30 - Brandon fortæller hele slænget om sin ide. Alle er med bortset fra Dylan. Hvor blev hans badass livsfilosi liiige af?? Det er lidt som om Brandon og Dylan har byttet roller..

28:00 - De andre årgange er med. De vil gerne have ændret dresscoden. 

30:20 - Alle på nær Donna er til eksamen. Donna er i retten for at kæmpe for sin sag. Præcis kl. 10.00 da eksamen går i gang forlader alle eleverne lokalerne og går direkte mod retten. De marcherer afsted. Donna Martin graduates!!

34:30 - Donna holder en fin tale om hvorfor hun skal havde lov at tage sine eksaminer.

35:50 - Andrea holder en tale og siger til sidst "suspend Donna, suspend us all!" - mon hun gør det for at komme i buksen på Brandon?

37:08 - Djævlen Felice skriger af Brandon og de andre, at de ikke hjælper Donna. De gør det hele meget værre!
39:07
Dylan gik med og siger: "summer school registration is going to break records."

43:19 - Skolebestyrelsen giver selvfølgelig Donna Martin lov til at tage sin eksamen med sit slæng.


Jeg elsker dette afsnit. Man får følelsen af at "unge mennesker har power. Sammen kan vi ændre verden! Fremtiden er i vores hænder! Donna Martin Graduates!" - Jeg har faktisk stadig min "Donna Martin graduates!" trøje.


----------------- Nå men i den virkelig verden, burde jeg faktisk skrive på min opgave om berøring og snart hoppe i noget ordentligt tøj da jeg skal til møde på jobbet.