8. okt. 2013

mandagshumør på en tirsdag

Min mor syntes ikke, at det var smart, at skrive at jeg blev liggende en morgen selvom jeg burde havde taget i skole. Men mit studie er ikke som andres. Mit studie handler om at lære sig selv- og sin krop at kende, at respektere og lytte til sin krop. Så længe det er dét jeg gør, og ikke bliver hjemme fordi jeg havde andre planer, så kan jeg retfærdiggøre det overfor mine undervisere og ikke mindst - mig selv. Det er en del af de processer jeg går igennem. Lytte til kroppen.
Derfor er tømmermænd eller pjæk ikke acceptabelt. Men en sjælden gang har man en off day, hvor kroppen råber efter ro. Sådan har jeg det lidt i disse tider. Arbejdet hænger mig langt ud af halsen. Der er for meget af det og det er ikke sjovt. Det er ikke noget jeg ser frem til, som det ellers ku' have været. Det ku' have været et dejligt break fra bøgerne. Men i stedet trækker det tænder ud. Studiet er fantastisk, jeg elsker det. Men jeg bruger meget tid på det, inklusiv halvanden times transport hver dag. Men jeg elsker det virkelig. Dog finder jeg det en anelse svært, at finde tid til alt det jeg gerne vil. Her roder og jeg har ikke støvsuget i en uge. Jeg har flere veninder som jeg ikke har set i lang tid. Det må blive på lørdag, hvor jeg har min første friweekend (efter fredag aften kl 24 - that is).

Edit: Lige som jeg havde siddet og skrevet dette, fik jeg en SMS om, at min anatomi underviser er syg i dag. Det passer mig perfekt, for min månedlige smerte er også godt på vej. Så min dag kommer til at forgå sådan her:
Spise en god proteinrig morgenmad
Støvsuge
Ordne vasketøjet
Læse psykologi op
kl. 14 kommer studieveninde og vi skal øve latinske begreber

Alt kommer til at forgå i et behageligt tempo imens jeg lytter til Burhans nye skive.

1 kommentar:

  1. Åh der er bare ikke noget bedre end når man får sådan en besked!
    God dag :)

    SvarSlet