nougat-Helle

Efter den bedste Burhan koncert i verden, tog vi på min yndlings bodega her på Vesterbro. Jeg elsker det sted. Der er hammer hyggeligt. Vi fik hurtigt rykket bordene sammen så vi alle kunne sidde ved det samme bord. Der blev serveret hårde klejner og de gamle sutter syntes vi var et herligt pust. Vi sang nemlig. Vi sang med på alle sangene og hvis vi ikke kendte det nummer, som jukeboxen spillede, sang vi vores egen sang.
Hurtigt faldt vi i snak med Helle. Helle har jeg mødt før på bodegaen. Jeg tror, at hun er fast inventar. Sidste gang jeg mødte hende. Kunne hun ikke fordrage min veninde og jeg. Først var min veninde kommet til at læne sig op af Helle i baren og dernæst kom jeg til at have fødderne oppe på stolen. Det gør man ikke. Men hun havde lykkeligt glemt mig og denne aften var hun rigtig glad for os. Faktisk så glad, at hun gik ned i sin taske for at finde lidt lækkert. Nougat. Serveret med en kniv. Nettos bedste nougat. Det har hun altid med i tasken. Hurtigt blev vi fan af Nougat-Helle. Vi sang hendes yndlingssang og hun introducerede os for DJ-Martin. Han var DJ på stedet. Det vil sige, han kunne finde ud af at smide tre kroner i jukeboxen og vælge et godt nummer. Men han gjorde det også godt - problemet var bare, at han ikke kunne læse. Så det var en overraskelse hver gang - men sandelig en god overraskelse. Jeg er vild med det sted og dens autenticitet.