Viser opslag med etiketten morgenmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten morgenmad. Vis alle opslag
7. dec. 2012
Bedre sent end aldrig..
Her er lidt blandede billeder fra de sidste par dejlige dage. Masser af sne på gaden, snemand, morgenmad, pebernødder, masser af hjemmelavet julepynt, snapseshot, fedtekage, julenegle, uno!
9. nov. 2012
Granola
Jeg var på Granola (igen, igen, igen!) forleden med en god veninde. Det er overhovedet ikke et nyt sted, tværtimod et meget hyped sted. Men der er altså noget om snakken. Jeg elsker Vesterbro. Jeg elsker næsten alt ved Vesterbro. Især Værnedamsvej er jeg glad for. Granola er et lidt dyrt sted - men det er pengene værd. Jeg har aldrig i mit liv fået så god en chokolade milkshake og en æg-muffin. I guder, hvor var det skønt. Selvom der var godt gang i butikken, kom både milkshaken og maden hurtigt. Endda med et meget behageligt og overskudsagtigt smil fra servitricen. Jeg havde desværre ikke kameraet med mig, så jeg har googlet mig til disse seks billeder. Indretningen er lige mig. Der er en dejlig og hyggelig stemning både udenfor og indenfor. Men det føles ikke anstrengende eller påtaget - det føles bare helt naturligt. Jeg er træt af designer-fis (jeg undskylder mange gange - jeg ved ikke hvorfor jeg er i sådan et brok-humør for tiden). Jeg er overbevist om, at ting ikke nødvendigvis bliver pænere eller mere lækkert, at se på, hvis det er dyrt eller noget specielt design. Der er ikke noget værre end ensrettethed og gentagelser. Jeg vil blæse på, hvem der har designet den stol jeg sidder i eller om bordet er antik og stammer fra 1930'erne - bare det er pænt og hyggeligt. Jeg kan godt lide hyggelige ting og indretning som passer til personen eller stedet. Giver det mening, eller snakker jeg bare flydende russisk lige nu? Min æg-muffin var perfekt; forårsløg, rødløg, skinke og æg! Men den chokolade milkshake...damn, den var fantastisk. Min mor skal klart med derind og have en milkshake, næste gang hun rammer Vesterbro. Jeg drømmer om, at kunne tilbringe alle mine morgentimer her i vinterperioden, med chokolade milkshake og nørde studie på min computer. Jeg medbringer kameraet næste gang.
24. sep. 2012
Morgenmaden skal altid dokumenteres!
Dette er min morgenmad i dag. Æg med smeltet ost, frisk persille og bacon med lidt chili. Jeg har nemlig set på nedenstående blogguide, hvor vigtigt det er at poste sit overskud - morgenmaden skal man altid tage et billede af. Jeg er ikke grådig eller selvisk, så jeg deler selvfølgelig videoen med jer også.
Abonner på:
Opslag (Atom)

