i starten af juni.

I tirsdags skulle I krydse jeres fingre for mig. Gjorde I det? Jeg håber.

Jeg skulle nemlig til en samtale. En samtale som føltes som mit livs vigtigste samtale. Indtil videre i hvert fald. En optagelsessamtale, på mit drømmestudie. Psykomotorik. Helt ude i Hillerød, men pyt med afstanden. Det har jeg for nyligt lært, at tænke. Jeg vil det så meget. Virkelig meget.

Jeg har skrevet en sygt god motiveret ansøgning. Hvis jeg kommer ind, får I den at se - den er virkelig god. I tirsdags skulle vi, i en gruppe bestående af 12 piger, danse, strække ud, give hinanden massage og danse endnu mere. Det var så skørt og så fedt. Før timen stod vi alle helt forsigtigt og turde næsten ikke kigge på hinanden, men efter en time med afspænding og dans, var vi alle glade og pjattede. Efter timen fik vi 15 min. til at svare på tre A4 siders spørgsmål, og sluttede dagen med en individuel samtale (hvor de sløjfede det individuelle og gjorde det til en gruppesamtale i stedet)

Der er lidt over tohundrede ansøgere og kun firs bliver optager. Under halvdelen. Fyrre til sommer og fyrre til vinter. Jeg har været large i min ansøgning og er cool med både sommer- og vinter opstart. Jeg håber dog på sommer. Jeg håber så pissefuckingsindsygt meget, at jeg bliver optaget. Det vil virkelig betyde alt. Det er dét jeg vil. Jeg er slet ikke i tvivl.

Jeg ligger nærmest allerede søvnløs nu, af bare spænding. Vi får svar i starten af juni. Det er lige om lidt. Hvem kommer og læser brevet for mig?