Jeg ved ikke om I har bemærket stilheden på bloggen. Der har været ret dødt på alle fronter. Hvis jeg skal være helt ærlig, har der været mere pizza, slik, øl og film end god, lækker mad, træning og godt humør. De sidste to uger nærmest, haha! Shit, det lyder ynkeligt.
Men i mandags var min sidste dag som træt, fed og tvær, jeg skulle tilbage på den gode vogn igen. Nada pizza, slik og øl. Nu! Min vægt har ikke været i forandring i noget tid nu, og de dage, hvor det føles som om der sker noget - så er det den forkerte vej. Kender I det? Så jeg tog et stort skridt og købte adgang til madlog.dk. Yes, jeg skal notere mit mad og veje tingene. Jeg satser på, at det kun er her i starten. Men det er virkelig lækkert og nemt. Jeg har nu total kontrol over, hvad jeg spiser. Hvad jeg propper i maven. Hvor meget protein jeg får, hvor meget fedt jeg får, at jeg max. får 50 gram kulhydrat og så videre. Jeg kan indtaste min træning/motion, som så bliver fratrukket i mit kalorieregnskab. Jeg er fan! Så selvom, at jeg synes, at det er drøn kedeligt og mega kikset, at tælle og veje sin mad, så kan jeg altså godt se det smarte i det - man får lige en ekstra motivationsboost.
Jeg har lært meget nyt om mad, siden i mandags. Jeg er blevet overrasket flere gange over den kost, som jeg har været vant til at spise - og set som sunde valg. F.eks. mine snacks (rosiner + mandler), er fyldt med kulhydrater. Her gik jeg og troede, at de var "gratis" i regnskabet. Så udover, at være total kikset og måle alt, så lærer jeg virkelig noget ved det. Det er næsten som, at tage gymnasiets biologi B om. Tingene giver meget mere mening og jeg har været tvunget til, at finde alternativer og nye retter. Dét er, i sig selv, meget spændende.
Udover kosten vil jeg også forsætte med min træning. Hårdt og tungt, og minimum fem dage om ugen. Jeg vil forsat ikke bruge vægten til at kontrollere formen med. Et tal skal ikke afgøre hvordan jeg har det med mig selv. I stedet vil jeg bruge spejlbilledet, mit tøj og en ugentlig måling. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig, at mine overarme blev mere tonet og mere markeret, og det svar ville en vægt aldrig kunne fortælle mig.

Det bliver lidt en udfordring, de dage, hvor jeg ikke selv laver maden. F.eks. i onsdags, hvor jeg var til fødselsdag hos en veninde eller i torsdags, hvor en anden veninde og jeg spiste på Bio Mio. Men jeg har efterhånden læst så meget om de forskellige madvarer, at jeg godt kan styre min tallerken. Jeg ved, hvilken menu på Bio Mio som er god for mig og jeg ved lige præcis, hvilke ting på bordet til fødselsdagen, som jeg ikke skal spise. Det svære er så, at holde sig til det - men heldigvis spiser jeg ude så mega sjældent, at det ikke bliver mit store problem. Men jeg ved jo godt, hvad der er bedst for mig og min krop - nu skal jeg bare komme af med alle de dårlige undskyldninger og evige udsættelser. Op på hesten igen, som Nik & Jay siger det.
Mega sejt - sådan! Det bliver spændende at følge dig.
SvarSlet