Viser opslag med etiketten Vesterbro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vesterbro. Vis alle opslag

30. aug. 2013

øv drøm

Jeg drømmer meget og meget livagtigt. I nat havde jeg en forfærdelig én af slagsen. Jeg ved ikke om det var fordi jeg havde nævnt Amager-helvede her eller om det var det faktum, at familien Amager holdte fest til klokken fem-stks i nat.(Mr. M og jeg analyserede deres tonefald og sprogvalg. Til tider var jeg i tvivl om de nu rent faktisk var uvenner eller bare snakkede normalt. Men hver gang de skulle drøfte noget, skruede de ned for musikken. Kun på ét tidspunkt tænkte jeg, at de var mennesker; da fyrene sang Shine bright like a diamond med Riri. - okay parentesen slutter her!)

Anyways, min mareridt lignende drøm handlede om de folk dér. Jeg boede ved siden af dem, altså side om side. Og den ene nat, faldt den ene fyr ind af mit soveværelses vindue. Han var dopet af diverse stoffer og kunne altså ikke gå. Så jeg lod ham ligge på gulvet og sove den ud. Jeg er ret venlig og godtroende i mine drømme, for da jeg vågnede næste morgen, havde han stjålet en samling af ure. Mange fine ure som var væk. Jeg skød det hen, og han blev en slags besøgsven. Han ville gerne ud af det hårde miljø og jeg ville gerne hjælpe ham. The er bedre end Mdma-agtigt slogan. Men efter hvert besøg manglede der altså nogle ting. Det var alt fra fine ure til lyserøde prinsesse chokolade julekalendere. Mr. M rystede på hovedet og sagde at jeg selv var udenom det. Men så en dag, skulle hele landsbyen samles på rådhuset. Jeg havde min nye cykel med, som havde en kæmpe trailer bagpå (man er vel fra jylland). Og under talerne til det dersens arrangement, cyklede jeg tilbage og brød ind hos min narkoman-nabo og fandt alle mine ting. Jeg kunne fylde trailerne med værdigenstande. Mine værdigenstande. Jeg valgte at konfrontere mit nye bekendtskab, men så slog han mig. Der vågnede jeg og hørte at den virkelige fest i den virkelige verden, med de virkelige tarvelige typer mennesker, stadig var i gang. I dette tilfælde ved jeg ikke hvad der er værst. Drømmen eller virkeligheden.

Fuck! Så kigger man lige ned af mig; Jeg har adidas gazelle på, adidas logo-leggins, adidas t-shirt og adidas - hold nu fast - shiny jakke. Tilføj knaldrøde extensions, en piercing ved øjet, en tattoo over lænden med et sejt budskab ala live fast die young, et par silikone boobs, kronisk duckface og et par uggs. Så ku' jeg næsten jingle mig med genboen.


5. aug. 2013

Hvis du er fågt op i skalle

Jeg har haft den mest perfekte weekend længe, taget i betragtning af at jeg arbejdede fra klokken 11 til klokken 19 både fredag, lørdag og søndag.

Fredag stod den på hygge aften med Mr. M. Vi var på biblioteket og finde spændende bøger. Lørdag efter arbejde cyklede vi ned i Søndermarken, hvor der var Vanguard festival. Ingen af os havde billet, men heldigvis kunne man sidde bag et hegn med okay udsigt til scenen. Lyden var slet ikke til at klage over. Vi havde tæppe, øllerpops og hinanden. Jeg nåede at høre Malk de koijn, Doom og Wutang. Jeg har bemærket en tendens blandt unge mennesker og folk som følger strømmen slavisk, at Wutang er the big shit (ligesom alle pludselig er vilde med Taylor the creator og slæng...), som med meget andet er jeg stik modsat. Jeg synes, at det virker til at folk synes, at det er "sejt", at sige, at man lytter til f.eks. wutang. Som om det giver et specielt image. Det er noget underligt noget. Er jeg den eneste som oplever det, eller er jeg bare pernitten - igen? Anyways, Mr. M har fulgt crewet siden '94, og han var helt oppe at køre. Han skulle have set dem på Roskilde, da de blev uvenner og derfor ikke kom afsted mod Danmark.
I dét øjeblik Wutang gik på scenen fortrød han vist, at han ikke havde købt billet til festivallen (Især da crewet hev folk fra publikum op på scenen!!). Men det var skide sjovt, vi blev lidt fulde og der var mange mennesker bag hegnet. Succes!
Søndag blev jeg hentet på arbejdet af selvsamme Mr. M, vi skulle til opera festivalens finale show. Open air koncert på Nørrebro. Vi gjorde et stop i HCørestedsparken, hvor der var noget skørt lounge-techno-hippie fis. Opera-koncerten var fin. Der var kæmpe orkester, fine kjoler og godt vejr. Jeg har aldrig været til den slags før og sågar aldrig dyrket musikken, men det var sgu mægtigt. Vi sluttede i HCørestedsparken, hvor der stadig var syretrip, dog ikke så mange mennesker tilbage. Kun de typiske hippier i skøre kjoler og bare tæer, som syre-dansede. Mægtigt.

Jeg var træt, men meget glad da jeg vågnede i morges og skulle på arbejde. Første dag med ny stilling - og det gik over alt forventning, så det er jo godt nok.

I får lige lidt billeder her; (jeg beklager - igen, igen, igen - kvaliteten, de er alle taget med telefonen, jeg gider simpelthen ikke slæbe rundt på et spejlrefleks, jeg sveder nok i forvejen). Og de af Jer som følger mig på Instagram ( @Rikkeaastrup), har set billederne.
Udsigt til Malk De Koijn koncerten
 WUTANG!!!
 Det der senere blev til en syre-party




Nu skal jeg i bad og vaske tøj. Rosévinen venter på mig på Dr. Louises ;)



3. aug. 2013

mama og papa på besøg

Min mama og papa var på besøg i København fra tirsdag til onsdag aften. Jeg elsker når mine forældre er på besøg - og det sker så sjældent, så når de er her, får den hele armen.

Fra tirsdag sen-eftermiddag til aften var vi i min lejlighed. Forretten var melon og vindruer på altanen. Bagefter lavede Mr. M lækre fyldte kyllinger omringet af serrano skinke, varm kartoffelsalat og lækker tomat-salat. Vi var alle sammen glade og mætte, og gik en god aftenstur i tivoli.
Onsdag blev brugt i Zoologisk have. Min mor og jeg elsker det sted! Og hvis I spørger min far og Mr. M, brugte vi nok liiiidt for lang tid ved diverse dyr. F.eks. isbjørnen og den brune bjørn. Mr. M vurderede desuden, at vi har et forskruet syn på de farlige dyr, når vi i kor stod og sagde "nuuuurrrrhhhh, jeg kommer og krammer dig!" til de søde små løveunger eller bløde bjørne. Som madpakke fik vi hjemmelavet pulled pork sandwich med coleslaw. Det var fucking lækkert. Dagen sluttede med is på Vesterbro torv, en kold øl på hovedbanen og en masse vinken farvel.

Jeg glæder mig allerede rigtig, rigtig meget til næste gang!

24. jul. 2013

mere blod og sex

Nu snakkede jeg jo ret meget om blod i dette indlæg i går. Lige nu bløder jeg ud af næsen. Jeg tror ikke, at jeg har haft næseblod i flere år. Ikke hvad jeg mindes i hvert fald.

Jeg skulle i H&M i dag efter strømpebukser og bagefter i Gina Tricot med et tilgodebevis som jeg fandt den anden dag. Jeg HADER strøget. Det tog en time (!!!) at gå fra rådhuspladsen ned til Amagertorv og op til Købmagergade. Folk går så langsomt. Folk stopper pludseligt op. Folk går i flok. Der er børn over alt. Det er umuligt, at komme forbi. Jeg hader strøget så meget! Der kom lige lidt med hjem i dag. Jeg beklager kvaliteten, men mit kamera sidder i opladeren. Jeg fandt en neongul t-shirt og en trøje med en sød lille hundi. Hvorfor er man knap så freaky, hvis det er en hund på trøjen, fremfor en kat?



Bagefter gik turen til Nørrebro. Min veninde er lige flyttet derud med sin kæreste, så de bød på et glas kold hvidvin og bagefter tjekkede vi hendes nye hood ud. Vi endte i Ørstedsparken til en lille øl og nogle nødder. 

Min nabo knalder. igen, igen, igen. Jeg fandt dog ud af, at sidste de knaldede (Læs evt. her) var det en lillesøster som boede der. Storesøsteren som rigtigt bor der, mødte jeg først noget tid senere. Storesøsteren er en mærkelig en.... Hun fortjener næsten et indlæg for sig selv. Anyways, jeg har set hende som en lidt tør type. Arbejder meget, går med nøglerne om halsen og flipflops.... Den anden aften havde hun en fyr på besøg. Han havde briller og lyst hår. Senere kom der nogle skøre lyde. Jeg lå og så "En kort en lang" lige op af væggen. Først efter lidt tid, gik det op for mig hvad de lavede. Hun startede med nogle små støn, så kom han indover og hun sluttede af. Inden finalen gik de rigtigt til den. Det var lige før jeg troede, at jeg hørte hud klaske imod hinanden. Oh yeah! Mr. M og jeg grinte, highfivede og lavede seje jokes omkring det. Men så igen her til aften da jeg kom hjem. Denne gang kunne vi kun høre hende - så måske er hun alene om det? Det er altså lidt akavet. Måske jeg skulle droppe fremtidsplanerne om trægulv på altanen og emhætte i køkkenet, og i stedet få lavet min lejlighed lydisoleret.

29. maj 2013

B*STORTION

BEYONCE/BIRTHDAY-STORTION!
Jeg har inviteret slænget over til punch og sol her på Vesterbro. Sød veninde bringer hjemmebagte kager med og jeg nyder livet! Jeg har glædet mig SÅ længe og i morgen går det endelig ned. Jeg glæder mig til kage, punch, bombs, gaver, smil, dans, kaliber og Queen B. Ses vi?!

11. maj 2013

¤¤ Aussie ¤¤

I sidste uge var jeg inviteret til fernisering. Aussie holdte fernisering for nogle billeder, som et par blogger-tøser har taget. Der var live-kunst, snacks i form af rejer, nuggets og noget som smagte af frikadelle i dej. Mums. Der var Heineken og pagne, og goodiebags. Jeg er stor fan af gratis ting, så min veninde og jeg stod ved bordet med forsyninger. Andre mennesker går som regel op og tager en ting og går videre igen. Vi blev hængende ved godterne.
Vi blev ret fulde i pange og øllerpops, så vi endte på Sommersted og videre på Simpel V. Jeg elsker Vesterbro og jeg elsker, at drikke øl på Vesterbro. Der er tilpas mange freaks, og sådan nogen mødte vi selvfølgelig også den aften. Bl.a. en super kendt DJ, han er desværre kun kendt alle andre steder end i Danmark - hvor hans datter bor. Han kunne lære mig, at være super DJ på 8 timer + han kunne skaffe Roskilde billetter til os alle, Helt sikkarrrth!

20. mar. 2013

the rainbow makes you feel high.

Jeg havde en rigtig god dag i går. Efter en skør, skør dag i mandags, var det helt rart, at stå monster tidligt op for at arbejde. Jeg skulle bare arbejde i fire timer. Det var rigtig hyggeligt, der skete ikke en skid, så vi fik sladret en del. Efter arbejdet cyklede jeg ned til lægen. Eller det er løgn, jeg har læge ved siden af mit arbejde, så jeg gik faktisk. Jeg skulle have tredje og sidste HPV-vaccine. Av min arm. Jeg er heldigvis gammel veteran, når det gælder nåle. Og så cyklede jeg! Jeg cyklede hele vejen hjem, for at cykle tilbage ind mod hovedbanen, hvor min gode veninde gik mig i møde. Hun havde flot ny jakke på og var glad. Vi tog på posthuset for at hente min nye telefon. Tak brormand! God handel! Derefter tog vi ned i vores lokale plade pusher og kiggede på nyheder. Vi ville have haft en varm kakao på Laundromaten på Gl. Kongevej, men hvorfor er det sted altid fyldt med barnevogne og masser af små mennesker? Vi vendte i hvert fald hurtigt om, og fandt så vores nye mødested. Stammen. Lækker, lækker, lækker brun bodega med hyggeligt musik, gevirer og dart. Love it! Efter et par timer gik vi hvert til sit. Jeg skulle til kettlecross intro på Frederiksberg. Det var sgu godt! Det var en god dag og jeg er glad.

Hej hej :)

3. mar. 2013

3/3

Slap lige heeeelt af, hvor har det været skønt vejr i dag. Man bliver simpelthen bare så glad af det! Jeg cyklede en omvej på vej på arbejdet, bare for at nyde vejret. Jeg var lidt knotten over, at skulle være indenfor, når det er så lækkert udenfor. Til gengæld har jeg fri i morgen, så skal jeg altså ud og nyde det. Min frokost inden arbejdet i dag, bestod af kødpizza-resterne fra i går. Lækkkert! 
P.s. Er der nogen af jer, som har erfaringer med Gina Tricot's træningstøj? Hvis ja, holder det?

2. feb. 2013

T-SHIRT TIME!

Uuuuhh piger, er I stadig derude? Jeg har haft nogle gode dage med træning og masser af drinks. Jeg har virkelig nydt den sidste uge inden studiestart. Jeg har misbrugt fribar-kortet og drukket ustyrligt mange bitterfisse-gin-drinks på det gamle dunkel, været til freja djaljö show ude på rådhuspladsen og afterparty, danset på cosy, kastet op og spist meget mad. Efter arbejde i går aftes tog jeg til prinsesse fest med de før omtalte black ladies til masser af dans og mange øl, vi råbte pik og hoppede på taxaen, ind til byens kro med endnu flere øl og sjove mennesker, og til sidst endte jeg på Nevermind med min bedste ven som lige har fået en kæreste (jeg har vidst, at de var kærester i lang tid, men nu ved de det også selv), det fejrede vi med endnu flere øl og dans. Jeg elsker sådan nogle aftener, hvor man bare drikker øl, snakker og har det for fedt med hinanden. Love it! Om ikke så længe skal pigerne og jeg ud og have noget at spise, derefter skal jeg slappe off. Og i morgen skal jeg danse i en time og så skal jeg gå en laaaang tur med bedste vennen og senere kysse på min lille manse :) Jeg kunne nu godt spise frikadeller - hvem kommer og laver det til mig, hva' hva?

P.s. Hvad sker der for, at min cykel er flad for syvende gang i år???? Jeg er så handicappet uden cykel, for som Sidney Lee siger: "offentligt transport er kun for børn og gamle kællinger" :(

18. jan. 2013

It's friday and I'm in love

 Det var min reaktion efter eksamen i går. Den er nemlig overstået og tilmed et bedre resultatet end jeg havde forventet. Hurra. Jeg fejrede det i går med pomfritter, Paradise Hotel og Geordie Shore. Planen var egentligt, at tage i biffen og måske skylde nogle øl ned efterfølgende, men jeg var simpelthen for træt og sov ved en otte-tiden i går aftes. Derfor vågnede jeg sygt tidligt i dag, hvor den står på huslige pligter. Alle de ting som jeg ikke har orket, at røre de sidste par dage. Opvask, tøjvask, støvsuge bla bla bla. Senere tager jeg hjem til en veninde, hvor drenge- og pigeflokken fra gymnasiet holder fest. De snakker allerede nu om at tage i kødbyen, så jeg forudser at jeg ikke bliver særlig fuld eller sent ude i aften. Ciao girls!


30. nov. 2012

XX GOD WEEKEND XX

Jeg tjekker lige hurtigt ind for at skrive dagens sidste indlæg! Det er en anbefaling til weekends fester. Eller i hvert fald, de tre som jeg vil tage til.

I aften står den på SKUM-fest. Det forgår på Sønder Boulevard, fra 19.30 til 23.00 er der fest i møntvaskeriet, Sønder Boulevard 59. Hvis skum-pigerne ikke frister, gør de andre piger sikkert. Det er nemlig også tid til De Gyldne Damers Klub på Drone - der er som altid, gratis bajere fra kl. 22. I morgen skal du derimod tage på Culture Box som har "Sound of Panorama bar" med ND_BAUMECKER (Ostgut Ton/Panorama Bar/DE) og VIRGINIA (Ostgut Ton/Panorama Bar/DE). De af jer, som ikke ved hvad Panorama bar er - burde virkelig tage til det. Det er det vildeste feststed i Berlin, og for kun en 70'er kan man få et lille stykke af kagen. SES VI?!

Jul på Vesterbro

Jeg har lige været på posthuset og hente en kææææmpe pakke. Den er fra min mor, som hvert år giver mine søskende og jeg en pakke fra julemanden. Den består af 24 mindre pakker. Det har vi fået hele livet, lige fra vi var bette små. Mange synes vi er ret forkælet, da sådan noget som regel stopper når man er teen. Men jeg eeeeeelsker det og bliver så glad. Tak mama og julemanden!


29. nov. 2012

Sexy motherfucker

Billedet har jeg hugget fra Naked, som lige har modtaget denne lækre pink boom box fra iHome. Den kan indtil videre kun fås i butikken i pilestræde, den sorte kan stadig fås her. Jeg ville elske, at have den stående. Jeg sukker over den dagligt, når jeg går forbi Dansk interior-butikken.