Nå, det er vist ikke nogen hemmelighed, at Justin Timberlake var det store navn til dette års video music award (selvom miley cyrus har gjort et godt forsøg). Han vandt Michael Jackson Video Vanguard Awarden, og fik den overrakt af Jimmy Fallon. En mega stor award at modtage, for sin store indsats for musikvideoer gennem de sidste to årtier! Spørger du mig, havde han fuldt fortjent det. Hvem skulle ellers? Han er jo kongen af pop og en sindsyg dygtig performer. Jeg har elsket ham alle dage og var med allerede i sine N*sync dage.
Se dette vilde medley, hvor han kommer stort set alle sine tidligere hits igennem og skaber et sidste n'sync øjeblik. Uuuuhhh jeg får altså helt kuldegysninger og hjertebanken. Hold nu kæft, hvor ville jeg gerne være der. Kommer han ikke snart til Kbh igen?
Jeg vil bruge resten af dagen på at høre gamle n'sync og gamle justin plader igennem. God fredag, peeps!
Nå piger. Det er torsdag aften. Jeg har arbejdet alt for længe i dag og under for stort et pres (men hey! Det hører sig vist til med mere ansvar). Så jeg er lidt pernitten. Derfor får I lige en liste. En hadeliste.
Turister: Jeg arbejder i et erhverv, hvor man virkelig kommer turisterne ved. Det er alt fra franskmænd, tyskere som insisterer på at snakke tysk, venlige amerikanere, russere som kun kan snakke russisk, jyder som kører med ekstra voldsom dialekt (for a' snye' æ' dåmme kjøvenhavnere, æ' å'), svenskere som tror at alt skal forgå på svensk og priserne i Danmark er svenske, og asiater som kun kan pege. Der er alt at vælge imellem. Og man bliver så fucking træt at dem alle sammen. Engang elskede jeg svenskere og syntes, at de var det flotteste folkefærd. Nu synes jeg, at hele bundtet er idioter.
Cykelister: Hvis I læste dette indlæg, hvor jeg semibrokkede mig over folk som snakker i telefon, imens de cykler. Og ladcykler. Så er I allerede med på dét. Men en tilføjelse er følgende: folk som cykler uden at have hænderne på styret. Det kan godt være, at det er fucking sejt hjemme i gården, men drop det. Hov, lige på falderebet tilføjer vi lige, folk som ikke markerer med deres hånd - om de skal dreje, holde eller what so ever. Det gør bare alt så meget lettere for os med fart på.
Billister: især i København. Jeg tror ikke, at jeg behøver, at uddybe det?
Arbejdsweekender: Det kan ikke passe, at jeg skal arbejde 6-15 næsten hver weekend. Hold på hat og briller; vi snakker både lørdag og søndag. Jeg møder næsten en time før og går sjældent til tiden. Jeg arme stakkel
Amager: Der er flyttet nogle unge mennesker ind i en lejlighed i bygningen overfor mig. Jeg har endnu ikke set dem, men hader dem allerede. De holder fest cirka hver anden dag. Det er højt, dårligt musik til langt ud på natten. Det kan jeg leve med og sove fra, men de bliver uvenner til hver fest. Og her kommer min formodning om Amager ind i historien. De snakker med en dialekt som kun folk fra Amager (måske egentligt også vestegnen og sydhavnen...) kan. Jeg ser det for mig; pige i shiny adidas jakker, Uggs, piercing ved øjet og knaldrødt hår. fyr som er skaldet eller har meget kort hår, shiny adidas jakke, løse bukser med et gult m bagpå og nike sko med fjeder i. Man kan ikke kende forskel på dem, de er som lemmings, liiige indtil de bliver sure og diskuterer. Det forgår så uhyggeligt højt, de råber i munden på hinanden og snakker et uforskammet grimt sprog. Jeg bliver ikke overrasket den dag, hvor én bliver skubbet ud af vinduet eller den dag hvor jeg hører et skud derovre fra. De er farlige. Hvad laver den slags her midt på Vesterbro??
Miley Cyrus: Jeg kan faktisk godt lide hende, og har ligesom alle andre på internettet set videoer af hendes liveoptræden til vma. Jeg kender ikke hendes sange eller hendes disney-fortid, men hun er da en flot pige. Men den ene grund til, at hun er på denne liste, er altså hendes tunge. Hvorfor skal den være uden for munden hele tiden? Fred være med, at hun ikke er den bedste sanger. Men den tunge der... Og så syntes jeg forresten, at hun skulle overlade "blurred lines" til robin thick, pharrell og t.i
og lidt positivt: På vej hjem fra arbejdet kommer der en bil som skal dreje til højre. Vi ved alle sammen, at bilen skal holde indtil cykelisterne er cyklet forbi. Det gør denne bil ikke - og guess what? Billisten havde travlt med at snakke i telefon. Så han kører lige ind i en ung mand, som vælter hen af vejen. Alle vi andre stopper selvfølgelig op og det gjorde mig virkelig glad. At der er det sammenhold blandt cykelister (københavnere generelt, forhåbentligt - med mindre man tager på staden, that is...). Vi cykelister står sgu sammen. Den fyr som blev kørt ned, var heldigvis okay. Han var helt forvirret og spurgte flere gange "var der ikke grønt?". Billisten derimod snakkede lige færdig i telefon, måske tweetede han lige om sit uheld, inden han kom ud. Det første han gjorde var at kigge på sin bil....
Aaarh, det gjorde godt. Nu vil jeg se et eller andet på DR og blive glad igen. PS: Er jeg den eneste som har lyst til øl og syng-med-musik?
PPS: det er ok hvis du ikke har læst det hele. Jeg gider ikke engang at læse det igennem. Her er en video.
Endnu en hård weekend er overstået. Fodbold, Joey moe og hardcore druk. I Odense. Puuhhha. Fest på vejen hjem i en bus, hvor 90% sov, og ankom i Kbh ved en fire-tiden om natten. Videre på Cosy. Hvad ellers?
Følgende ting har jeg observeret til fodbold:
- fyre er absurd vilde med, at rette på deres ædle dele. Både udenpå fodboldshortsene og med hænderne nede i buksen. Op til flere af dem med hånden i deres face efterfølgende.
- jyderne er bedre til at heppe og opmuntre hinanden på banen "Jaaah! Sådan drenge!", "ej kom igen - det er godt nok!". Vi var mere: "ta' dig nu sammen Benny, din idiot!", "Knæk ham!" og "løb for helvede!". fynboerne sagde slet ikke noget
- Fodbold og øl går hånd i hånd. Man skal bunde sin øl, hvis der er mål. Uanset om det er modstandere eller eget hold.
- det er fedt at spytte på banen. Helst samtidigt med at man nulre sig i pikken.
Jeg kan ikke udelukke, at jeg skal se fodbold igen. Men det skal ikke være på TV, det er jo så meget sjovere, at være der ægte + se de andre publikums.
Verdens mest vellykket parmiddag er lige overstået. BFF og jeg <3 (plus vores vedhæng). Så lækkert. Chili con carne og pride-diskussioner. Whats not to like?
Jeg har gjort mig ét udsalgs-psyko-kup. Glæd jer (jeg ved, at I elsker teasere!)
PS: Vidste I, at man kan se instagram-profiler på nettet? Så kan I stalke mig lige her
PPS: Nu skal MR. M og jeg se Breaking Bad. Mother fucker god serie altsååårrr
Min krop består af 90 % snot i dag. Jeg er nødt til at trække vejret igennem munden, så jeg ligner den største nørd. Perfekt timet lige inden weekend, hva'? Min weekend starter i morgen kl 14. Jeg har en lækker date med min bff. Vi skal se Freja D og hvis jeg er frisk, skal vi til afterparty. Resten af weekenden står på chill, træning og musik med min flotte mr. m. Ses girls.
Jeg er syg. Derfor er der lidt stille herinde. Jeg har anskaffet mig en lækker forkølelse, ondt i halsen og ørerne. Det lyder lækkert, hva'? Jeg skyder skylden på Mr. M som var skidtmads i sidste uge. Plus jeg sover med åben vindue og kun dynebetræk for tiden. Det er jo en tropisk temperatur.
Men jeg er ikke syg nok til ikke, at komme på arbejde. Jeg har arbejdet samme sted i snart fire år. I den tid kan mine sygedage tælles på én hånd (hvis man ikke tæller den uge med, hvor jeg havde hældt en gryde kogende vand ud over mig selv...). Jeg er startet i oplæring i min nye stilling, og får allerede masser af ros. Det er lækkert nok og jeg havde faktisk også regnet med det. Yes, jeg er syg, men jeg kører stadig videre på Nik&Jay-stilen. Jeg er the best. Queen of fucking everything. OK, nu stopper jeg.
Når jeg er syg er jeg sølle. Og min rygrad er helt væk. Jeg bliver præcis som her.... Måske det kan gøre mig frisk til fredag, hvor jeg skal til shows og dj's.
Jeg har haft den mest perfekte weekend længe, taget i betragtning af at jeg arbejdede fra klokken 11 til klokken 19 både fredag, lørdag og søndag.
Fredag stod den på hygge aften med Mr. M. Vi var på biblioteket og finde spændende bøger. Lørdag efter arbejde cyklede vi ned i Søndermarken, hvor der var Vanguard festival. Ingen af os havde billet, men heldigvis kunne man sidde bag et hegn med okay udsigt til scenen. Lyden var slet ikke til at klage over. Vi havde tæppe, øllerpops og hinanden. Jeg nåede at høre Malk de koijn, Doom og Wutang. Jeg har bemærket en tendens blandt unge mennesker og folk som følger strømmen slavisk, at Wutang er the big shit (ligesom alle pludselig er vilde med Taylor the creator og slæng...), som med meget andet er jeg stik modsat. Jeg synes, at det virker til at folk synes, at det er "sejt", at sige, at man lytter til f.eks. wutang. Som om det giver et specielt image. Det er noget underligt noget. Er jeg den eneste som oplever det, eller er jeg bare pernitten - igen? Anyways, Mr. M har fulgt crewet siden '94, og han var helt oppe at køre. Han skulle have set dem på Roskilde, da de blev uvenner og derfor ikke kom afsted mod Danmark.
I dét øjeblik Wutang gik på scenen fortrød han vist, at han ikke havde købt billet til festivallen (Især da crewet hev folk fra publikum op på scenen!!). Men det var skide sjovt, vi blev lidt fulde og der var mange mennesker bag hegnet. Succes!
Søndag blev jeg hentet på arbejdet af selvsamme Mr. M, vi skulle til opera festivalens finale show. Open air koncert på Nørrebro. Vi gjorde et stop i HCørestedsparken, hvor der var noget skørt lounge-techno-hippie fis. Opera-koncerten var fin. Der var kæmpe orkester, fine kjoler og godt vejr. Jeg har aldrig været til den slags før og sågar aldrig dyrket musikken, men det var sgu mægtigt. Vi sluttede i HCørestedsparken, hvor der stadig var syretrip, dog ikke så mange mennesker tilbage. Kun de typiske hippier i skøre kjoler og bare tæer, som syre-dansede. Mægtigt.
Jeg var træt, men meget glad da jeg vågnede i morges og skulle på arbejde. Første dag med ny stilling - og det gik over alt forventning, så det er jo godt nok.
I får lige lidt billeder her; (jeg beklager - igen, igen, igen - kvaliteten, de er alle taget med telefonen, jeg gider simpelthen ikke slæbe rundt på et spejlrefleks, jeg sveder nok i forvejen). Og de af Jer som følger mig på Instagram ( @Rikkeaastrup), har set billederne.
Udsigt til Malk De Koijn koncerten
WUTANG!!!
Det der senere blev til en syre-party
Nu skal jeg i bad og vaske tøj. Rosévinen venter på mig på Dr. Louises ;)
Jeg er blevet tilbudt en forfremmelse på jobbet. I mit job er det ikke en big deal. Alle søde piger, som kan smile og grine på de rigtige tidspunkter bliver forfremmet. Men i mit tilfælde er det faktisk lidt en big deal. Jeg er nemlig ikke en sød lille pige som smiler og griner, bare for at gøre det. Jeg er kendt som en lille rappenskralde, som siger imod når der sker noget uretfærdigt eller noget som simpelthen bare er for dårligt. Tro mig, meget uretfærdighed finder sted, når det meste af ledelsen består af folk, som droppede ud af skolesystemet efter syvende klasse.
Jeg er faktisk blevet tilbudt forfremmelsen før. Men har ikke villet det. Jeg ved stadig ikke om jeg vil. Forskellen fra denne gang og nu, er følgende:
- Jeg tripper på karma for tiden. Happyhappyfeelgood. Hvis jeg er glad, sød, dygtig og sjov på jobbet, rammer karma mig = jeg kommer ind på studiet. Hvor jeg før har været meget vred over jobbet og haft svært ved at håndtere situationen og frustrationerne over inkompetente kollegaer på anden vis end vrede. (Mon det er yogaen som gør, at jeg skriver sådan noget hippie-fis???)
- Jeg er der ikke for at få venner. Faktisk er det de færreste som interesserer mig. Så personligt ses jeg ikke med særlig mange af dem, så undgår jeg også al den drama og sladder der forgår. Jeg har haft en proces i gang med mig selv om, at jeg ikke skal dømme dem på om de tager på Sukkerbageren i indre by, iklædt Jack&Jones og drikker fortyndet øl og snaver hinanden på stribe, men derimod kun dømme dem på deres arbejde. Men det tog lang tid for mig, at lære. At måske synes jeg, at de er uinteressante og kikset, men det skal ikke være dét indtryk jeg tager med mig, når jeg befinder mig på arbejdspladsen. Så kan jeg ryste på hovedet af dem bagefter eller fortælle Mr. M om de skøre mennesker jeg arbejder med.
- I forlængelse af hippie-fiset; jeg har fået det bedre med mine kollegaer og kan bedre grine med dem. Desuden er de mest inkompetente (og faktisk mest ubehagelige mennesker, jeg nogensinde har mødt) skiftet ud til bedre og mere menneskelige chefer. Det er super vigtigt for mig.
- Chefen. Denne gang er det over-over-over-chefen, som gerne vil have det. Flot mand sidst i trediverne. Lidt for lækker og lidt for smart til alt. Han har den vildeste tøjstil og livsstil. Han skider på hvad folk synes. Da han mødte min bror for nogle år tilbage, stod han og snakkede mega højt om hvor mange penge han laver og hvor han får specialdesignet sit tøj i Paris og at hans datter og kone får alt på deres ønskeseddel. Min gode, stille og rolige bror, syntes han var en røv. Normalt hader jeg den slags og tror ikke på penge og magt. Min mor syntes, at hans tøj så skørt ud. Men jeg forguder ham. Han er virkelig mit idol. Det er faktisk kun ham og Nik&Jay, som må være sådan nogle "lidt for meget"-typer i Danmark - hvis du spørger mig. Men ham og jeg har altid kunnet sammen. Siden jobsamtalen for flere år siden. Selvom han har 200-300 mennesker under sig, er det mig som får gaver og postkort. Han vil gerne have mig forfremmet.
Modsat mange af mine kollegaer som har "opnået" denne forfremmelse, er jeg faktisk ikke interesseret i magt og de der ti kroner ekstra i timen (Ja, jeg sagde jo, at det ikke er the big shit). Jeg er faktisk mest interesseret i at få en stemme. At blive hørt og få trumfet nogle af mine principper igennem. Ting som burde fungere, men ikke gør. Dét kan jeg bruge den stilling til. Modsat mange af de andre, går jeg faktisk op i den slags kedelige procedure. Men netop på grund af mange af de andres indstilling til tingene, har jeg ikke gidet, at tage kampen op. Hvorfor bruge så meget energi på ting, som jeg ved, at 9 ud af 10 af de andre er ligeglade med. Så bliver folkene under mig jo også automatisk ligeglade. Det handler netop ikke om personfnidder, men kollegaers holdninger til tingene. Hvor der har været en irriterende tendens til, at forfremme folk som ikke var klar til det - f.eks. ikke kunne deres procedure eller alle områder. Jeg har den holdning, at man ikke kan blive forfremmet før man kan tingene. Dét der med at lære hen af vejen er ikke noget jeg dyrker. Jeg mener, at det giver dårlige ledere - og dårlige ledere giver dårlige medarbejdere.
Desuden har det været nemmere, at forfremme de andre, som smilede dumt og nikkede hver gang noget blev sagt. Jeg kæfter op, hvis jeg er utilfreds eller føler mig uretfærdigt behandlet (hvilket sker... ret ofte). Dét ved jeg, at tidligere chefer har haft det svært ved - og en har endda råbt på sit kontor, at jeg skulle skride ad helvede til (selvfølgelig ikke mens jeg var der, det turde vedkommende jo ikke). Jeg er en bisse og kan blive meget vred. Men jeg har det også fint med min rolle nu. Højre hånd og stadig har noget at sige og stadig kan chille - det passer mig fint. Det er trods alt mig, som har takket nej adskillige gange. Jeg ved, at jeg kan klare jobbet bedre end mange af de nuværende (okay okay, ikke kun min over-over-over-chef og Nik&Jay må være selvfede. I dag må jeg også godt).
Desuden ved jeg jo allerede nu, at hvis jeg ikke kommer ind på mit drømmestudie, skal jeg have mig et andet arbejde. Det er hundrede procent sikkert. Hvis jeg kommer ind (JEG FÅR SVAR OM FIRE FUCKING DAGE!), kommer skolen i første række. Det gjorde den ikke på mit forrige studie, fordi jeg syntes det var drøn kedeligt. Men denne gang kan jeg ikke arbejde til sent og forventes at møde tidligt. Jeg har på fornemmelsen, at de krav er nemmere at stille i min nuværende position.
Jeg ved ikke hvor meget det her giver mening. Jeg er selv lidt rundt på gulvet. I morgen skal jeg snakke med afdelingschefen, som jeg heldigvis har det rigtig godt. Jeg skal høre hende ad hvad hun tænker. Hun fortalte mig i går, at hun ikke havde tilbudt mig stillingen af to årsager: a) mit evige nej tak. b) så ville hun miste en højre hånd. Det er lidt sødt, ikke?
Nå, jeg skal tilbage til aftensolen på altanen og min Jakob Ejersbo - Eksil. Jeg er helt slugt af den. Folk som er utilfreds og har det skidt - jeg elsker det!!
I går på arbejdet fik jeg en nerve i klemme i ryggen. Eller hold i ryggen, eller hvad sådan noget hedder. Det gjorde herre motherfucker ondt. Så jeg har givet mig selv træningsfri både i går og i dag. I morgen må det være helt væk = træning igen. I aften skal jeg hjem til ham her. Dét glæder jeg mig rigtig meget til.
Jeg har med stor inspiration fra bl.a. hende her tegnet nogle tegninger i paint. Yes, jeg er ikke en firstmover. De er dog på min egen computer og lige nu låner jeg Mr. M's. Så det bliver ikke lige i dag I får dem at se. Tilgengæld havde jeg et eller andet jeg skulle fortælle... Men det er selvfølgelig pistvæk nu.
JO! Da jeg jo havde ondt i ryggen i går - kunne jeg jo ikke andet end at ligge og se film med Mr. M (Han har ferie og går all in... mens vi andre knokler røven ud af bukserne). Jeg fik endelig (!!!) lov at vælge film, fordi han havde ondt af mig. Valget faldt på Pitch Perfect! Hvis I ikke har set den - så gør det!! Jeg giver den topkarakter ****** Med mindre I syntes High School Musical var noget lort (Musse: Det gælder ikke dig, for vi skal se den sammen!!)
PS: Fik jeg nævnt at jeg havde fået en cykel af de der festegns-drenge?? Jeg kan så lige fortælle, at den er væk nu. Da jeg kom ned i cykelgården mandag morgen kl. 5.30 var den pistvæk. Jeg ved endnu ikke om de har stjålet den tilbage eller om det er et psykopat tilfælde. Min nye fede cykel. Det der er allerværst er, at jeg havde låst den med min 700 kroners dyre cykellås. Så den er også væk... Jeg skal lige have kontaktet de drenge der. Fuck cyklen, men hey! Den lås dér... (heldigvis er der forsikring på sådan en dyr satan)
Jeg har de sidste to måneder levet på knap og nap. Godt og vel. Jeg har vendt hver en krone og øre. Selvom jeg tæsker mig selv hver morgen kl. 5 for at arbejde 8-9-10 timer, synes jeg ikke, at jeg økonomisk får noget ud af det. Der er altid et eller andet i vejen og jeg føler at jeg arbejder mere end hvad jeg får udbetalt (men hey! Det er der egentligt ikke noget nyt i). Kender I de lorte perioder? Paradoksalt nok, bruger jeg ekstremt meget tid på at drømme-shoppe. Jeg har en laaang liste, (som vist automatisk bliver sendt ud som jule-ønskesedlen - snart. Meget snart!) over ting jeg virkelig gerne ville have fingrene i. Jeg føler hele tiden, at når løndagen nærmer sig, skal jeg belønnes for at have været så god til at spare og ikke smide med mine dollars. Men den går bare ikke, altzzååår.
Her er nogle af de ting jeg craver for hårdt for tiden. Provokerende timet med min egen økonomiske krise er der udsalg alle steder - som jeg ikke kan tage del i. Oven i dét - er jeg pisse træt af mange af de ting jeg har i lejligheden. F.eks. har jeg to sindssygt grimme borde fra Ikea. I ved, det der lille firkantet bord til 39 kroner... Og en rød kommode jeg gerne vil have skiftet ud. Men som det ser ud lige nu må jeg nøjes med at drømme (og skyde en hvid pil langt efter et fedt liv...)
Nu vil jeg drikke mine drømme væk i billige Kings øl fra Kiwi (2,20 kroner - kan det gøres billigere??), i det bedste selskab i verden! MØS!
PS: Musse - er du tilfreds med blogging???
PPS: I skal da ikke snydes for soundtracket denne lørdag:
Som I sikkert godt ved, er jeg meget begejstret for den unge Kendrick Lamar, men også meget begejstret for det oprindelige Sugababes-tema, som nu er samlet igen. Mutya, Keisha, Siobhan er tre fantastiske piger. Deres stemmer passer så godt sammen og jeg har ofte ærget mig over, at de ikke nåede at lave mere sammen, inden de gik i opløsning. Første single fra pigerne er et mash up af Kendrick Lamars Swimmingpool. Jeg har hørt det et par gange nu og er egentligt meget tilfreds. Hvad siger I?
Jeg havde det bedste selskab i går aftes. Kender I dét, når man har en mega god ven, som man aldrig får set, fordi man har for travlt til hinanden og vores skemaer passer så dårligt sammen. Sådan en ven har jeg. Han hedder Mathias. Der er gået næsten et halvt år, hvor vi har boet otte minutter fra hinanden, men alting har bare passet så dårligt. I går aftes lykkedes det endeligt!! Selvom, at der er gået så ufatteligt lang tid, så var det som om vi sås i forgårs. Snakken kørte, et par øl røg ned, der blev diskuteret ting og vi grinte præcis som sidst vi sås. Han er om muligt et af de rareste mennesker, jeg kender. Venligheden selv, nærmest. Rigtige venskaber er vel også dem, som kan klare en stille periode, tænker jeg? Bedste veninde S og jeg har det på præcis samme måde, der kan også gå lang tid før vi snakker sammen og endnu længere imellem vi ses. Men når vi gør, er der aldrig stille. Jeg er i hvert fald sikker på, at begge de venskaber er for evigt.
Nok lommefilosofi fra min side. I går var en god dag. Udover skønt selskab, fik jeg også trænet meget. Tidligt op for at løfte vægte (gennemsnitligt 2 kg. mere end i søndags) og den vildeste thai-bo time senere på dagen. Gotta love it, som Ole Henriksen ville sige. Der blev ikke skrevet så meget eksamensopgave, som jeg egentligt havde planlagt - det blev erstattet med en helvedes masse Pharrell musik, videoer og veninde i stedet.
I dag har den stået på morgentræning ved Vesterport og arbejde. Helligdag = dobbelt løn. Jeg elsker dobbeltløn.
P.s. (for at gøre titlen relevant for dette indlæg) har I set Queen B i HM tøjet? Hun er jo så pisse motherfucker lækker altså!!
Jeg er stadig besat af Blurred lines med Robin Thicke, T.I og Pharrell. Endnu et Pharrell nummer har dog sneget sig på min forårs-playliste. Fik jeg sagt, at jeg elsker Pharrell Williams?? GO GO GO!
Min søndag er gået med træning, hvor jeg løftede to kilo tungere end jeg plejer. Yes! Og så har jeg set de første tre afsnit af Hannibal. Første afsnit har jeg set to gange tidligere, den var lidt svær, at forstå. Men jeg er blevet ret hooked og glæder mig til næste afsnit. Ser I den også? Det er jo lidt noget andet end mit elskede Skins, Beverly og Gossip Girl. Hehehe. Jeg tror, at vi skal have noget chicago roast-tamtam i aften. Mr. M craver det i hvert fald. I får lige et billede af mit forårsoutfit i dag. Jeg overvejede om det skulle være i dag, der kom face på... men mit hår har endnu én af de dage, hvor det ikke ved om det skal være glat eller krøllet. Så det er lidt 50/50, og det ser simpelthen bare så skørt ud.
Jakken er fra London og selvfølgelig er den vintage, t-shirt fra Stine Goya, nederdel fra Weekday og adidas gazelle. Jeg beklager kvalitet og motiv, men et eller andet skulle der altså ske i dag!
Denne sang på repeat - hvorfor er den ikke blevet lavet noget før? Jeg har mange gange manglet sådan en sang. DJ'en i lørdags hadede os til sidst, da vi havde efterspurgt denne sang 70 gange og var begyndt, at få klubbens andre gæster til, at spørge efter den også. Jeg elsker den.
Jeg er ikke ligeså stor fan, som jeg var for noget tid tilbage, men hun ser sgu godt ud i hendes nye video. Jeg skulle have været til hendes koncert forrige søndag, men desværre er arbejdet ikke altid enig med mig, når jeg gerne vil have fri. Hun er den perfekte barbie med den perfekte røv.
SÅ sjovt og SÅ rigtigt! Tjek også den ud, hvor de er på Strøget og den på uni.
I går fik jeg fint besøg. Der blev lavet hjemmelavet pizza, drukket rødvin og snakket til langt ud på natten. Det var fantastisk. Jeg ønsker mig flere af de aftener. Vi stod tidligt op i morges og jeg tog ned og trænede. Nu spiser jeg rester og skal til at læse en masse tekster. Jeg er lige en lille uge bagud på skolen, det går ikke!
Jeg mindes ikke, at "have styr på mit liv" var et af mine mål for 2013. Det burde den måske. Datoer og jeg bliver aldrig gode venner og det gik op for mig i morges, at jeg har en vagt på arbejdet til klokken 01 dagen før min (dødsdømte)eksamen. Det er lidt noget hø, da jeg er typen som ikke kan falde i søvn efter arbejde, jeg skal have kørt hovedet og øjnene trætte - og tro mig, det kan altså godt tage lang tid! Må guderne være med mig, og hjælpe mig af med den vagt. Ellers flytter jeg sgu til Goa og arbejder på et strandhotel.
Jeg trøster mig med den lækre nyhed, at Destinys Child har lavet et comeback som der batter! (kan man sige det?). Og så endda oven på nyheden om Justin Timberlakes musik comeback (jeg fik gåsehud da jeg så det. Jeg elsker, elsker, elsker Justin T-musik, not so much hans film/tv-projekter). Tilbage til Destinys Childs nye nummer Nuclear. Det er så lækkert, så sprødt, så wow. Jeg er jo gammel Destinys child-pige og jeg var grædefærdig da de i 2005 gik fra hinanden. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har stået foran spejlet og prøvet at synge og ryste røv som dem. Av av! Desuden kan det jo umuligt blive bedre end når min girl-crush Beyoncé er med. Jeg elsker alt hvad hun rører ved, det smukke kvindemenneske!!
Gammelt, men super sprødt Destinys child bliver spillet på min playliste lige nu. I skal ikke snydes! Se lige de former, waauuuuuw:
Ooooog her er så det nye track. Jeg synes det er virkelig godt og jeg er allerede forelsket. Jeg får gode vibes af det og det kan næsten ikke blive et bedre start på året.
Jeg kan rigtig godt lide David Bowie - men hey, hvem kan ikke det? Jeg elsker hans stemme. Der er noget absolut rart ved hans stemme og så forbinder jeg ham selvfølgelig også med labyrinten, som er en pokkers god film.
Hvor sej har man lige love, at være?
Anyways, som I sikkert allerede godt ved, så er hans første single i 10 år udkommet i dag. Og den er fandme god, jeg har allerede skamhørt den. Hvis I ikke har hørt den endnu, har I muligheden for at høre den lige her.
Jeg må hellere komme med en tilståelse. Den 1. januar postede jeg et indlæg, som var planlagt. Det vil sige, et indlæg, som jeg skrev d. 31. december og så ville den automatisk blive udgivet den 1. - det dumme ved de der planlagte indlæg er, at man kan nå, at ændre planer. Det gjorde i stor grad. I det planlagte indlæg, var jeg super hellig og fornuftig (som jeg virkelig også troede jeg ville være...). Gjorde rent, havde ingen tømmermænd og bare chillede rundt inden arbejde. I virkeligheden lå jeg på langs med en spand ved siden af min seng. Jeg havde dræbende tømmermænd. Nytårsaften, da jeg fik fri fra arbejde, vurderede min chef og jeg nemlig, at vi ikke ville kunne cykle hjem over rådhuspladsen uden at blive ramt af en raket. Det havde vi sjovt nok ikke lyst til. Det endte med at ét glas champagne blev til fire flasker og en masse dansen på... (jeg har liiiiidt svært ved at skulle fortælle det...) meeeeen.... club mambo (eller er det mamba???). Jeg blev fuld. Meget fuld. Og som jeg var bedst kørende med gratis dobbelt-vodka drinks og fiske-shots - noget ala én til hver finger, falder en lille skrue i min brille ud. Så det ene glas ikke kunne sidde fast mere. Jeg var pludseligt halv blind og måtte ty til tape som den eneste løsning. Jeg så virkelig godt ud.... (det blev dokumenteret og kunne ses på facebook allerede morgenen efter...). Tro mig, jeg var brugt da jeg vågnede og skulle på arbejde i ni-timer. Yay for dobbelt-løn, alligevel....
