mig i dag

Det er mig igen i dag. Sådan har jeg set ud siden mandag klokken 00:23. En standby plads. Det er hvad jeg kunne få. Hvad skal jeg med en standby plads? Det betyder, at hvis jeg er usandsynlig heldig, så kommer jeg ind til september. Hvis jeg er heldig på et normalt niveau, kommer jeg ind til februar. Hvis jeg slet ikke er heldig, kommer jeg ind til september '14. Det er ikke godt nok. Det skal være nu. nu! Jeg har fyldt mit hoved med utrolig grimme tanker de sidste par dage. (heldigvis afbrudt af et skønt døgn med mama og papa, i tivoli og i zoo). Men jeg har følt mig som et nul. Jeg kender ingen mennesker, som ikke er blevet optaget på det studie de har søgt. Hver gang jeg skal fortælle folk, at jeg ikke er blevet optaget, får jeg lyst til at kravle ind i et lille hul. Hvorfor virker det værre at sige, at jeg ikke er kommet ind på mit drømmestudie, end at sige, at jeg er flad?
For at gøre mit liv endnu værre, betyder det også, at jeg skal arbejde fuldtid minimum seks måneder endnu. Jeg hader ret ofte mit job, hvor jeg endda lige har takket ja til en forfremmelse. Udelukkende fordi min lorte mavefornemmelse og min dumme tro på feelgood-karma, sagde mig, at jeg ville blive optaget og derfor ikke skulle være der så tit. Fuldtid? Nej tak. Men nu hvor jeg har sagt ja til forfremmelse, kan jeg ikke få mig selv til at droppe stedet, som ellers var planen.
På mandag får jeg svar om, hvor på ventelisten jeg ligger. Hvis jeg nu er nr. tre, behøver jeg ikke at græde så meget mere. Vel? Hvorfor var jeg ikke en af de firs som blev optaget?
Jeg er utrolig ynkelig, når jeg er ked af det. Jeg føler mig helt ulykkelig og er fyldt med taber-tanker om mig selv. Det nytte ikke noget. Så jeg har fået tre dage, af Mr. M, til at være ked af det. Der må jeg græde og se trist ud. Men når jeg går i seng i aften, er de tre dage overstået. Jeg er ikke klar til smil og arbejde i morgen. Næh for helvede, jeg vil bare gerne gå i hi til jeg kan komme ind på det skide studie.

Ikke engang syng med musik og vodka kan gøre mig glad i dag. Vi ses!