Fredag stod den på hygge aften med Mr. M. Vi var på biblioteket og finde spændende bøger. Lørdag efter arbejde cyklede vi ned i Søndermarken, hvor der var Vanguard festival. Ingen af os havde billet, men heldigvis kunne man sidde bag et hegn med okay udsigt til scenen. Lyden var slet ikke til at klage over. Vi havde tæppe, øllerpops og hinanden. Jeg nåede at høre Malk de koijn, Doom og Wutang. Jeg har bemærket en tendens blandt unge mennesker og folk som følger strømmen slavisk, at Wutang er the big shit (ligesom alle pludselig er vilde med Taylor the creator og slæng...), som med meget andet er jeg stik modsat. Jeg synes, at det virker til at folk synes, at det er "sejt", at sige, at man lytter til f.eks. wutang. Som om det giver et specielt image. Det er noget underligt noget. Er jeg den eneste som oplever det, eller er jeg bare pernitten - igen? Anyways, Mr. M har fulgt crewet siden '94, og han var helt oppe at køre. Han skulle have set dem på Roskilde, da de blev uvenner og derfor ikke kom afsted mod Danmark.
I dét øjeblik Wutang gik på scenen fortrød han vist, at han ikke havde købt billet til festivallen (Især da crewet hev folk fra publikum op på scenen!!). Men det var skide sjovt, vi blev lidt fulde og der var mange mennesker bag hegnet. Succes!
Søndag blev jeg hentet på arbejdet af selvsamme Mr. M, vi skulle til opera festivalens finale show. Open air koncert på Nørrebro. Vi gjorde et stop i HCørestedsparken, hvor der var noget skørt lounge-techno-hippie fis. Opera-koncerten var fin. Der var kæmpe orkester, fine kjoler og godt vejr. Jeg har aldrig været til den slags før og sågar aldrig dyrket musikken, men det var sgu mægtigt. Vi sluttede i HCørestedsparken, hvor der stadig var syretrip, dog ikke så mange mennesker tilbage. Kun de typiske hippier i skøre kjoler og bare tæer, som syre-dansede. Mægtigt.
Jeg var træt, men meget glad da jeg vågnede i morges og skulle på arbejde. Første dag med ny stilling - og det gik over alt forventning, så det er jo godt nok.
I får lige lidt billeder her; (jeg beklager - igen, igen, igen - kvaliteten, de er alle taget med telefonen, jeg gider simpelthen ikke slæbe rundt på et spejlrefleks, jeg sveder nok i forvejen). Og de af Jer som følger mig på Instagram ( @Rikkeaastrup), har set billederne.
Udsigt til Malk De Koijn koncerten
WUTANG!!!
Det der senere blev til en syre-party
Nu skal jeg i bad og vaske tøj. Rosévinen venter på mig på Dr. Louises ;)
jeg har sgu aldrig hørt om Wutang før, og jeg håber at jeg ikke kommer til det igen efter en hurtig youtubing.
SvarSletHAR DU SET DERES MUSIKVIDEOER?! det er vist ikke lige dér de bruger deres penge.