det var kattens!

Jeg beklager altså, at der går ret meget kat i den for tiden. Kat er åbenbart det nye sort her i blogland. Jeg elsker katte, der er noget personlighed og noget selvstændigt over dem. Her er mine tre katte:

Brandon var en flot blue russian. Han havde styr på det med damerne og var alles ven. Han var den der stod først i køen til knus og kram når folk kom ind af døren. Han var en rigtig charmør, som elskede at putte og ligge og prutte nede i fodenden. Typen som ikke har noget imod at sove i ske en hel nat. Samtidigt var han en rigtig lydig fyr. Han gjorde intet forkert, som f.eks. en aften hvor Dylan (se nedenfor) fandt ud af, at man kunne hoppe ud af vinduet. Brandon kiggede bare på og gik så sin vej igen. God dreng.

Dylan var en ganske almindelig kat. Han lignede en almindelig gårdkat. Men han var en hård børste, som kun få kan hamle op med. Han kom på en masse drengestreger. F.eks. var den oppustelige madres, som vi havde i lejligheden, en kæmpe hoppepude for ham. Vel og mærke i fem minutter indtil han fik sat kløerne i den. Typen som ikke vil sove i ske, og hvis han ender i ens seng er det kun for at sætte kløerne i ens små tæer når de bevæger sig. Han var sgu sin egen og hilste først når folk havde været der lidt tid. Man skal heller ikke være for ivrig, vel? Han klatrede i alle ting og jo højere op, desto bedre. Var der noget som stod i vejen, måtte det jo falde ned.
Jeg måtte desværre finder et nyt hjem til drengene, da jeg flyttede ind i en lejlighed med to andre. Jeg havde fået go' for det, men desværre viste det sig, at den ene af de to som boede der, ikke kunne tåle katte. Det havde tredjemanden lige glemt at undersøge (samme fyr som opfandt sin egen sygdom for at få mad)

Valerie (hun er meget flottere i virkeligheden!) Malone. En blanding af en norsk skovkat og en maine coon. Hun var gudesmuk, havde en flot pels og en kæmpe hale, som hun ikke altid kunne styre. Hendes lange hår skulle plejes, ellers fik hun små dreadlocks som ikke passede hendes divastyle. Hun var en diva, en dramaqueen og en dronning. Hun boede i et kattekollektiv bestående af to andre ældre damer og to mennesker (men vi var lidt underordnet i Valle's verden). Hun bestemte alt. Hun var præsidenten og jeg havde faktisk veninder som ikke brød sig om hende. Hendes personlighed var for stor. Hun var super social og kravlede rundt på alt og alle. Det der med personlige grænser er ikke noget Valle dyrkede. Alle skulle se hende. Hun nød at sove ovenpå mig, uanset hvordan jeg lå, lå hun ovenpå. Valerie jagtede de to ældre kattedamer rundt i hele lejligheden. Få gange forsøgte jeg mig med sele og gåtur i gården. Men hun hadede det! Hun var yderst populær og hele mit arbejde elskede at snakke om hende. Til sidst fik hun sin egen facebookprofil, hvor hun havde flere venner end mig!

Da jeg flyttede fra min veninde og hendes to damekatte, blev Valerie desværre ensom. Vi boede sammen i en to værelses, hvor jeg sjældent var hjemme. Hun var dybt ulykkelig og savnede selskab. Så hun er blevet aupair hos en lille familie i en forstadsby. Babyen i familien var mindre end Valerie og manden, som var håndværker og fyldt med store tatoveringer, var bange for hende. Hun har det heldigvis godt og er faldet godt tilpas.

Var det for meget crazy catlady?