... forsøgt mig med en stenalder-inspireret croissant som blev til en kage, fyldt med skinke og ost. Lavet store, gode bøffer! Og drukket store, kolde fadøl. Jeg har været til eksamens-krise møde med min veninde på café Ingolfs. Jeg har spillet en masse spil og set dårlige serier imens jeg har ligget på langs. I dag har jeg ryddet op og gjort rent - det er ikke så sjovt, at tage billeder af det. Fra i morgen står den på eksamenslæsning. Chancerne for at bestå skal lige tredobles, tak!!
8. jan. 2013
Brændende kærlighed
Her kommer opskriften til den brændende kærlighed. (og ja, der var faktisk én som spurgte til den!)
1 blomkål - 1 broccoli - 2 gulerødder - 2-3 persillerødder - 1 dl. kokosmælk - 2-3 spsk. smør - 1-2 løg - 400 g. bacon
Grøntsagerne skal koges til de er møre. Så skal de blendes sammen med kokosmælk, smør og lidt salt/peber. I mellemtiden kan man passende nå at stege løg og bacon.
Opskriften er tyvstjålet fra copenhagenbyme, jeg tilføjede blot hvidløg og chili.
7. jan. 2013
Update x 10000
Den flittige læser har måske bemærket stilheden herinde, og er sikkert allerede orienteret om mit sygdomsbefængte sind. Jep, jeg er erklæret rask nu. Feberen er forsvundet. Jeg har aldrig troet på folk før, når de har sagt at de frøs og svedte på samme tid. Av min arm, dét gør jeg virkelig nu. Feberen forsvandt heldigvis, men er nu erstattet med snot, ondt i halsen og menses-helvede. Jubii! Jeg bliver ligeså pylret som en mand når jeg er syg (jeg tror også, at jeg skal dø). Anyways, jeg fik serveret brændende kærlighed i går i bedste palæo-stil. Resultatet blev mega læksi, som I nok kan se. Giv lige lyd hvis opskriften frister...
I morgen skal jeg have taget en ny synsprøve. Jeg håber, (og min pengepung frygter!) at jeg skal have nye briller. Jeg har allerede fundet to par, som jeg meget gerne vil have. Da jeg stod og prøvede briller gik det op for mig, at jeg ikke gider projekt-langt hår mere. Så jeg bestiller snarest muligt et klip hos min gode veninde. Jeg er allerede træt af det, og det er ikke engang nået ned over ørerne. Jeg opgiver og må spare sammen til en virkelig flot paryk i stedet :) Der udover tjekkede Sys Bjerre Mr. M ud i dag!!! Hun dyrkede ham total. Det blev vi glade for. Hun er så sød og vi vil begge gerne være veninder med hende.
Min aften er gået med at skrive opskrifter ind i denne bog. Det overrasker helt sikkert dem, som kender mig. Men jeg må overgive mig til de voksnes ting og interesser i ny og næ. Som selverklæret palæo-freak og med så dårlige evner i et køkken, som jeg besidder, er det et must, at have en bog med opskrifter og fremgangsmetoder. Jeg tror, at jeg bliver virkelig glad for den.
Nu vil jeg pleje min lille stakkels krop med en god omgang Gossip Girl. Min ven, K, har lige fortalt mig hvad det ender med og hvem Gossip Girl er!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Ved I det??! Fuck, det er så mærkeligt. Nu må jeg hellere få det set med egne øjne. Oooog lige på falderebet, vil jeg bare lige fortælle at min bedste veninde, Queen S (man er vel GG-pige :) ) fik 12 for sin bachelorprojekt i dag - og nu er hun socialrådgiver, voksen, fri, overvældet og lykkelig. Det er jeg også så! Hurra! Jeg håber, at hun flytter til København for, at skrive kandidaten.
P.s. hvis der bliver lidt mindre kød på bloggen de næste par dage, skyldes det, at jeg fra på onsdag, begynder at læse non-stop eksamen. Jeg frygter den eksamen som pesten. Måske dét skal have et blogindlæg for sig selv. ANYWAYS, hyg jer piwer! Vi ses på den anden side - ha' det brunt!
4. jan. 2013
Åååååårrrrggghhh!
Jeg er syg! Som i rigtig syg - så kæreste tema er aflyst, da snot-papir og hoste ikke er særlig charmerende. Hvad laver man så når man er syg? Jeg har kunne vælge imellem følgende: 1) få ryddet op. 2) læst nogle af de 1000 tekster fra det fag, jeg skal op til eksamen i om et par dage eller 3) putte under dynen med dårlige serier og hygge. Jeg har hele dagen benyttet mig af valgmulighed nr. 3. Derfor burde jeg nu begynde at se på de pokkers tekster, men I guder, hvor jeg bare ikke orker. Måske jeg kan finde nogle blade, at læse i - så læser jeg i det mindste noget... Har man måske ikke også lov til at være rocker ynkelig og have selvmelidenhed på størrelse med Danmark, bare en gang imellem? Det stemmer jeg for. Desuden skal jeg sørge for, at blive frisk til i morgen, hvor jeg skal ud med min gode veninde. Woop Woop!!! Så i stedet for palæo-brændende kærlighed (det må altså vente til søndag... måske mandag), har jeg lige bestilt pizza og pommes med mayo. Dét er ikke så godt for træningen. Men sådan går det altså bare når mr. M, giver min ynkelige side lov til, at bestemme. Av av av.
3. jan. 2013
New in!
Juhuuu, er I klar til billedespam?
Verdens flotteste silke-ish skjorte og militær-strik-lang trøje
Den samme miitrøje med en ny fin ven, River Island ærmeløs-lang-skjortekjole med diamanter!!!
...og pink models own neglelak. Nu havde jeg kigget på Models Own's fine farver så længe, så endelig skulle den prøves.
Verdens flotteste silke-ish skjorte og militær-strik-lang trøje
Den samme miitrøje med en ny fin ven, River Island ærmeløs-lang-skjortekjole med diamanter!!!
...og pink models own neglelak. Nu havde jeg kigget på Models Own's fine farver så længe, så endelig skulle den prøves.
Ooooog så tror jeg vist nok lige, at det er bliver en ny yndlings-skjorte!!
Dagen i dag er blevet brugt på, at lappe cykel. 1 hul, som pludseligt blev til seks huller.... og så har jeg skrevet den dersens meget famøse eksamens opgaven færdig. Så er jeg virkelig også træt af at se på den! I morgen skal den afleveres og så må I hellere krydse fingrene! Anyways, det skal fejres med at bytte julegaver og får fikset mine briller, som gik i stykker nytårsaften. Derefter står den på palæo-brændende kærlighed og kærlighedsfilm med mr. M. Jeg håber ikke, at han allerede har glemt at han sagde ja til det - sådan går det når man ser fodbold i stedet for at koncentrere sig om mig. Al fokus på mig, tak!!
God torsdag aften, piger!
confession
Jeg må hellere komme med en tilståelse. Den 1. januar postede jeg et indlæg, som var planlagt. Det vil sige, et indlæg, som jeg skrev d. 31. december og så ville den automatisk blive udgivet den 1. - det dumme ved de der planlagte indlæg er, at man kan nå, at ændre planer. Det gjorde i stor grad. I det planlagte indlæg, var jeg super hellig og fornuftig (som jeg virkelig også troede jeg ville være...). Gjorde rent, havde ingen tømmermænd og bare chillede rundt inden arbejde. I virkeligheden lå jeg på langs med en spand ved siden af min seng. Jeg havde dræbende tømmermænd. Nytårsaften, da jeg fik fri fra arbejde, vurderede min chef og jeg nemlig, at vi ikke ville kunne cykle hjem over rådhuspladsen uden at blive ramt af en raket. Det havde vi sjovt nok ikke lyst til. Det endte med at ét glas champagne blev til fire flasker og en masse dansen på... (jeg har liiiiidt svært ved at skulle fortælle det...) meeeeen.... club mambo (eller er det mamba???). Jeg blev fuld. Meget fuld. Og som jeg var bedst kørende med gratis dobbelt-vodka drinks og fiske-shots - noget ala én til hver finger, falder en lille skrue i min brille ud. Så det ene glas ikke kunne sidde fast mere. Jeg var pludseligt halv blind og måtte ty til tape som den eneste løsning. Jeg så virkelig godt ud.... (det blev dokumenteret og kunne ses på facebook allerede morgenen efter...). Tro mig, jeg var brugt da jeg vågnede og skulle på arbejde i ni-timer. Yay for dobbelt-løn, alligevel....
2. jan. 2013
Et lille sneakpeek
Uuuuuhhhh se hvad der er kommet til mig!! Asos. En lille julegave til mig selv. Jeg glæder mig til, at vise hvad der er i. Jeg sidder stadig og skriver opgave. Eller, jeg kigger måske mere på den end jeg skriver. Det er knaaaap så godt, men der er tusinde ting jeg hellere vil lave + jeg er blevet snotforkølet. Mr. M siger at jeg i hvert fald ikke er syg, og det er ikke noget som varm the ikke kan kurere. Jeg føler mig nu lidt sløj alligevel. Fra snot til godt: Tadaaah! Lækker, lækker palæobrød til frokost.
Lidt af min høst.
Jeg skriver eksamensopgave i dag, den skal afleveres d. 4. januar, så jeg har faktisk sygt-pisse-meget travlt. Men I skal ikke snydes, så I får lige et billede af lidt af min høst. Jeg fik verdens flotteste ur fra River Island, som lige skal kortes lidt af. Et fint kamera i hot rød, som lige mangler et memorycard. En gudesmuk trøje fra Zara, en sweater fra Cos, som jeg gav mig selv i julegave lidt før jul. Lidt bling og en fin clutch fra Asos. Meget hootcie mama-ish. Jeg fik også en masse træningstøj som er for stort (YAY!!! Bedste grund til at bytte ting, jeg blev så glad for at min normale størrelse er blevet for stor), så det får I at se, når jeg har været inde og bytte det til min størrelse. Derudover var der lidt flere smykker, clutchen ovenover fik jeg to gange, knager til min entré og den smukke, smukke paliet trøje fra Mr. M
1. jan. 2013
2013 bliver året hvor jeg...
De fleste af jer ligger sikkert med de ondeste tømmermænd lige nu. Men ikke mig! Da jeg fik fri i går nat, fejrede jeg nemlig nytårsaften med en dåse cola og nogle mandler hjemme under dynen. Pt. er jeg i gang med noget rengøring og oprydning, så året starter godt ud, og senere i dag skal jeg på arbejde. Derefter har jeg lige tre dage til at gå amok med min eksamensopgave, som jeg har udskudt alt for længe. Hvorfor så ikke starte allerede nu med overspringshandlinger?
Med stor inspiration fra folk rundt i bloglandet, har jeg nu lavet mig en liste over hvad jeg kunne tænke mig at blive bedre til og opnå i 2013. Jeg vil ikke kalde det for nytårsforsæt, da de jo oftest ikke holder :)
2013 bliver året hvor jeg:
... Bliver bedre til at rydde op og gøre rent
... Spiller flere brætspil og puslespil.
... Brokker mig mindre og bliver bedre til at tænke positiv
... Bliver god til at bruge mit kamera og alle dets funktioner
... Træner min. 5 gange i ugen
... Anskaffer mig et nyt job
... Bliver bedre til at lave mad
... Tager til Tunesien og mindst ét andet land mere.
... Kysser endnu mere med Mr. M. - 24/7 helst
... Bliver bedre til at lave små hyggelige aftaler med mine venner
... Bliver bedre til at svare på sms'er og opkald
... Inviterer til venne-middage med god mad og rødvin
... Får langt, flot hår!
... Tager på flere dates med Mr. M!
... Bliver bedre til at spare op til flot tøj
... Finder ud af om jeg er på den rigtige uddannelse
... Vinder i lotto og kan betale min andelslejlighed kontant
... Stopper helt med at ryge (ja, også i eksamensperioden og til festerne...)
... Får ordnet de sidste ting i lejligheden, såsom hylder op, knager op, udskiftet mine lysstofrør, ect.
... Går til flere koncerter
... Finder et nyt sted, at gå i byen. (Nu hvor jeg altid brokker mig over folk som går i byen i indre by og kødbyen...)
... Får lavet min tatovering færdig og får minimum to mere lavet
... Bliver bedre til at ringe til mine bedsteforældre og mine forældre, for at sludre.
Hvilke mål har du sat dig for 2013?
Abonner på:
Opslag (Atom)











