19. nov. 2013

jyder vs. københavnere

Jeg har været til (endnu) en Burhan G koncert. Denne gang i midtjylland. Selvom det var præcis samme koncert, er der virkelig stor forskel.

For det første er klientellet meget forskelligt. Aldermæssigt. I både Greve, Roskilde og København er der ældre damer. Men flertallet er unge piger, som er forelsket i Burhan. Men i midtjylland er der fyldt med små børn, ældre damer og damer, som har fået børn, men som ikke har drukket alkohol eller har mødt et andet menneske end deres baby og mand i flere år, så de har glemt, at de ikke kan drikke som da de var fireogtyve år og endnu ikke havde haft et one night stand som gik galt. I kender godt typen; smart frisør-praktikant hår, Vera Moda tøj, plastic smykker, store bælter - gerne i taljen, så man lige kan skimte det under den korte vera moda "læder"-bolero - og højtråbende! Hvis de ikke får lov, at forlade lokalet med deres 'fadbamse', så kommer denne; "Prøv lige å' hør' hær' igå!!!". Utrolig charmerende.

Derudover var energi niveauet helt anderledes. I København dansede vi alle fra da vi kom til næste morgen. Her i midtjylland stod flertallet stille. Der var lige nogle som vuggede lidt, men ikke mere end det. Flere gange måtte Burhan spørge om folk ville feste - det var ikke nødvendigt i Vega. Desuden sang ALLE med i Vega. Højlydt.

Shaka Loveless var med i Kbh, men ikke i midtjylland. Faktisk gjorde Burhan på et tidspunkt optakt til at SL skulle komme, men nej...

Burhan var ekstra nærig med overkroppen - det var endnu kortere tid i midtjylland. Da han kom ind, med ny t-shirt på, råbte hele salen BUUUH. Den havde aldrig kommet i København, og han kommenterede også selv på det.

Tilfælles er: Uanset hvor man er, er der voldsomt mange, som oplever koncerten igennem deres telefon. Og så er han pisse dygtig uanset hvilket publikum der er. Det var pisse fedt begge gange!

1 kommentar:

  1. Hahaha, så spot on! "Smart korthårsfrisure" med røde reflekser der matcher det kække brillestel, taljebæltet i den storblomsterede bomuldstunika, "ugle-halskæde" og negle i "rappe farver" - nej nej nej. Og så tiltaler de af ukendte årsager altid en, når de står og halv danser i barn. Med Mokai-ånde og "min søn Sofus"-historier. Fri mig!

    - Anne

    SvarSlet