30. okt. 2012

Hip hip hurra!

I dag har Mr. M fødselsdag. Hurra! Hvorfor er der aldrig nogen, som har fortalt mig, at fransk hiphop er så coolt? Nå nå, men jeg holder perfekt og meget dejlig fødselsdag for Mr. M - HELE dagen. I hører mere om det senere. Møs møs, piwer!

28. okt. 2012

Who the hell is instragram? # 2



T.I. & Lil wayne - yndlings sang i dag. Jeg har pakket gaver ind. Genfundet kærligheden til det første spil, som jeg spillede på min amiga 500 (i hvert fald, som jeg husker det). Set reality-programmer under dynen med en sød fyr. Spist risengrød, samt drukket øl. Lavet mad i fuld tilstand.

27. okt. 2012

tre ting som beskriver min lørdag.




Friday I'm in love

Jeg har ligget søvnløs hele natten. Jeg har sådan glædet mig til fødselsdagsindkøb og kæreste-hygge i dag og kæreste-fødselsdag på tirsdag. Det er ligesom når det er min egen fødselsdag, så kan jeg heller ikke sove. Mr. M og jeg skal ind og se Paranormal i aften, derefter lokker jeg ham med ned på ideal bar, hvor min gode ven C holder fødselsdagsfest. Mums. Jeg købte denne frække bodystock fra AA for to måneders tid siden, jeg er stadig lidt usikker på stylingen - men jeg tænker noget ala dette eller måske bare et helt sort lækkert sæt.
NB! Jeg ved virkelig ikke hvorfor dette indlæg først kom i dag, den var indstillet til i går. Juhhuu!

25. okt. 2012

Hvis jeg havde flere mønter #4

Jeg har fået tidligere fri i dag. Juhuuuu! Jeg fejre det ved at vaske tøj og rydde op. Her om lidt, tager jeg ind til byen og kigger efter gave til Mr. Manse. Han har nemlig snart fødselsdag. I Mr. M's verden er det ikke noget stort, men det er det altså i min verden. Selvom jeg tror, at jeg har fundet det rigtige tema for dagen og den sejeste gave, modtager jeg gerne forslag med kyshånd! CIAO!

24. okt. 2012

Rich Bitch

Yippie kay yay, motherfucker!! Det er vist min lucky day i dag. Jeg er udvalgt som mulig vinder af 2 stk shopping-gavekort på 10.000 kr!! og så har jeg lige vundet $3,000,000.00. Sygt shit, kys min røv - vi ses!


Hvis bare jeg havde mønter...#3

så var dette mit biograf-outfit, til en date med Mr. M

23. okt. 2012

Min guilty pleasure er...

...gyserfilm. I ved, dem med spøgelser. Jeg ved, at det er beregnet til teenagere og popcorn. Mr. M synes, at det er pinligt på mine vegne, at jeg indrømmer det. Men jeg elsker det! Jeg opdagede i går, at der er en Paranormal activity 4 - som allerede har fået præmiere!! Jeg tør ikke engang, at se traileren. Jeg elsker gysere, hvor der er spøgelser eller ånder med. Det er freaky shit. Det er også derfor jeg elsker American Horror Story så meget. Selv "Ånderne vender tilbage" med Ibi Støving var uhyggeligt. Alt det der fremtidspjat, zombie-fis og andet urealistisk fanger mig altså ikke. Men spøgelser! Fy for pokker, altså! Jeg håber Mr. M vil med mig ind i biografen, sammen med alle de andre teenz, så han kan holde mig i hånden eller redde mig, hvis det går helt galt med spøgelserne derinde


22. okt. 2012

19.37

Endnu en opgave er - forhåbentligt - veloverstået. Den er i hvert fald afleveret. Det skal fejres med billedespam af hyggelige soveværelser. Jeg elsker alt hvad der har med lyskæder, drømmefangere og prinsesse slør at gøre (jeg ved ikke hvad man kalder det, for myggenet lyder ikke særlig hyggeligt) 












Forresten er ingen af disse billeder mine, desværre. Tak til tubmlr for inspirationen!

Butik NØ

Jeg vil give en lille anbefaling i dag, af en meget lille, men meget meget fin butik! Den kan findes på Larsbjørnstræde (pisserenden). Butikken hedder Butik Nø og er det fineste lille univers af farver og fine ting. De der kender mig, ved at jeg elsker sådan noget. Alt i pink, fine pastelfarver og glimmer. En dag, får I en rundvisning, i min lejlighed - så kan I se hvad jeg mener. Jeg beklager billederne, men som tidligere nævnt, er min telefon so two-thousand and late, som Fergie ville have sagt det.



[edit:] Hvis I ikke har mulighed for at tage derind, kan I se hendes hjemmeside her (hvor jeg har snuppet billedet herunder fra) og hendes blog her.



P.s. og nej, dette er ikke et sponsoreret indlæg, jeg kan bare godt lide butikken.

20. okt. 2012

Soundtracket til min lørdag

Jeg er klar på risengrød og øl om lidt. Pigerne er på trappen og jeg hører lidt godt musik til at varme op med. Mon ikke det ender ud i noget Nik&jay, Burhan G, Joey Moe, Puls og andet sjovt pop-musik, når drengene er blevet for fulde til, at benægte, at de også elsker vores party musik. Kryds pølserne for, at jeg ikke bliver hevet ned i kødbyen endnu en aften. Møs møs!

1 måned = 30,4368499 dage

Jeg har for en gangs skyld været tidligt hjemme fra byen. Jeg tror, at jeg stod i mit køkken i nat ved en tre-tiden og prøvede at lave mig noget lækkert natmad. Aftenen med pigerne var som altid, super god. Vi var på idealbar til 80'er fest, videre med partybussen til release på et homoseksuelt-magasin. Det blev lidt for meget for de jyske piger, så de tog ned i kødbyen. Nu får jeg sikkert klø og bliver meget upopulær, MEN! Hvis der er noget som jeg er træt af i mit elskede København - så er det altså kødbyen. Jeg er så træt af, at se på de selvhøjtidelige mennesker, som står med den samme guld øl og rokker hovedet i samme takt med det samme ansigtsudtryk (det ligner seriøst, at de står og beundrer sig selv foran et usynligt spejl) og til det samme kedelige beat HELE aftenen. De må da kede sig ihjel. Jeg får det stramt over den slags - så der vil jeg hellere takke pænt farvel, spise en mad og falde i søvn til lyden af god musik. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at der var lidt mere Berlin over denne by og menneskerne, og mindre bonderøv :) Just sayin'... Men men men, i aften står den på risengrød med to dejlige damer, derefter kommer der seks-syv drenge forbi, og så skal vi ellers bare høre noget godt musik og drikke en masse øl! Jeg satser ikke på, at slippe for tømmermændene i morgen, så jeg nyder, at jeg har det OK, ekstra meget i dag og ferien slutter allerede i morgen!!

P.s. i dag har der været liv i denne blog i en måned. Juhuu og det er stadig hyggeligt og sjovt - så mon ikke den godt kan klare en måned mere? Mit første indlæg var et "soundtracket til mit liv" med leila K og mit andet indlæg, samme dag, handlede om et drømmeoutfit, som jeg re-poster her, for jeg kunne faktisk godt bruge det hele igen i dag.

19. okt. 2012

mig i aften


Jeg er på vej hjem til en af mine gymnasiepiger - vi er en syv piger, som har en champagne-loge, kaldt black ladies. De eneste krav er sort tøj og champagneeeee! Jeg har mini-tøjkrise og lytter til et sydafrikansk hiphop band, som jeg er helt hooked på i disse dage. VI SES!

18. okt. 2012

Paradise - det er nice!

Jeg rocker tømmermandsstilen lige nu. Med hytteost og Paradise hotel 1. Jeg havde ikke tv3 dengang, og var sikkert ikke gammel nok. Jeg elsker det! De er så søde og uskyldige. Mascha Vang er bare pisse dejlig! Deltagerne virker mere menneskelige, end dem der har været med i Paradise de sidste par år. Min plan er at se alle sæsonerne nu her, jeg glæder mig til Jon og Line-Sofie og flotte Nick! I går endte jeg med et par fyraftensøl med to kollegaer, som sædvanligt blev det til 40.000 drinks for meget. Det var skide sjovt, men prisen i dag er dyr. Lucky me, kommer min bedste ven forbi og laver lækkert mad til os. Han medbringer første afsnit af American Horror Story sæson 2. Jeg elsker den serie, det er noget freaky shit. Forresten! Jeg fik afleveret min opgave i går, fem minutter i deadline! Juhuuu!
Her kan I se hvad I går glip af i skrivende stund:
VI SES!

16. okt. 2012

jeg ku' godt

bruge en af disse t-shirts. P.s. min lorte lange opgave er veloverstået og jeg kan nu nyde min ferie med lidt arbejde,  cykelture, gys og masser af drinks. Hola!

Gæt hvad jeg har lyst til..


15. okt. 2012

Hvis jeg havde lidt flere mønter... #2

...så ville jeg have dette outfit på i dag

Alt udover Nixon-uret kan findes på topshops hjemmeside.

14. okt. 2012

Hangover (wooho!)

Fredag blev en mere våd aften end jeg havde forventet, og vi endte på Luderen her på Vesterbro - måske med fire-fem øl for meget. Så de otte timers arbejde i går, var meget hårde ved mig. Heldig som jeg er, blev jeg overrasket med hjemmelavet lækker gryderet, som Mr. M havde lavet. Imens han lavede maden færdig plejede jeg mine tømmermænd med zooborns (det hjælper både på trist humør og tømmermænd!) og ølsmagning. Forretten bestod af knækbrød med peanut butter - men det er kun Mr. M som kan lide det. I aften skal vi hygge med dyne og Black Swan. For i morgen er hverdagen tilbage; opgaveskrivning + arbejde. I får lige et par billeder med på vejen.






12. okt. 2012

Tuna a la carte!


Man skulle tro, at dette var en madblog... Men næppe jeppe. Jeg har bare aldrig været så fattig som jeg er i denne måned, så dette er faktisk en; whatever-you-got-ret. Jeg tømte lige køleskabet og mixede det med en dåse tun. Det smager.... specielt. Det ser tilmed bedre ud end det smager. Men det var okay, for jeg blev underholdt da jeg lyttede til min pisse sjove veninde som var gæst i noget der hedder Fup i farvandet. Giv det lige et lyt.

Burhan G og black cheese!

Jeg skal se Burhan G i aften! Jeg glæder mig ligeså meget som et tykt barn glæder sig til kage. Der er stadig et par timer til jeg skal ind og høre flødebollen, dem bruger jeg på at høre mit black cheese mixtape vol 2, som jeg lige har anskaffet. Hvis man har en smartphone kan man finde en app med den, og få det gratis - jeg ved ikke lige hvordan sådan noget fungerer. Men som jeg skrev her er jeg ikke til kidd, havregrød, faxe kondi og hvad de ellers snakker om (dem med de forfærdelige stemmer) - der er heldigvis kun et nummer med kidd, så det kan let og elegant zappe over. Jeg er tilfreds med alt det andet!

11. okt. 2012

Push the button

Hvorfor laves denne slags musik ikke mere? Jeg kan så godt lide at hende i midten er højgravid. Mr. M holder sin egen fest med gammelt hiphop musik, og så siger han "dengang du kun var 12år gammel var det ikke for sjovt!". Jeg hører alt det gode; gammelt Sugababes, gamle Destinys child og Atomic Kitten hits. For fanden, det er fedt at have ferie!

Nyt!

Se hvad postmanden havde med til mig i dag. En ny snapback til samlingen. Denne gang den sorte Les Deux. Billedet er hapset fra Les Deux' hjemmeside.

Torsdag

Lonely Hearts Club

P.s. jeg har ferie nu! (Jeg skal bare liiige have overstået den der 11 siders rapport og fætteren på 3 sider. SES!

10. okt. 2012

Who the hell is Instagram?




Jeg er ikke den lykkelige ejer af en smartphone (selvvalgt, dog!), ergo har jeg ikke det dersens instagram, som hipsterne på mit studie og bloggerne snakker om. Jeg kan derimod følges lige her, på frk.aastrup. Der er ingen dikkedarer her. Billede 1 tog jeg i går. Vejret var lort - der var storm og regn, men i en lille halv time kiggede solen lige forbi Vesterbro. Billede nr. to er min madpakke + pause snack. Jeg er nemlig den irriterende overskuds-agtige type, som liiiige laver en lækker mad i stedet for at bruge 30 kroner i kantinen og så skal klare resten af dagen med to gummiagtige fiskefrikadeller. 3'eren er et lille tilføjelse til min billede væg. Oooog næsten sidste foto; mine tre yndlings gå-i-byen sko. Desværre får jeg ondt i fødderne af de gule og de blå er måske lidt for store - så som I måske nok kan se, er det de sorte der ryger på lige inden jeg går ud af døren. Hver gang! Sidst, men ikke mindst er det min lille tykke hånd som poser med en filur-drink og en pink papegøje.

Krea-krage

Jeg er i skide godt humør for tiden. Uden nogen bestemt grund. Det er sgu da fantastisk, hva' girls? Jeg har tilbragt dagen med at brænde min konto op, i selskab med min studiebuddy. Vi gik lidt efter tøj vi kan have på til Burhan G koncerten på fredag. Mums det er da bare herligt. Mit projekt i aften burde være opgaveskrivning, men jeg har lige fået sort tråd + nåle hjem fra ebay, så jeg kan troligt gå i gang med at sy knapper på mit tøj. Jeps, selvom jeg elsker highstreet, så er det jo ikke verdens bedste kvalitet. Jeg har haft en bunke tøj, hvor knapperne er faldet af eller lynlåsen er gået op. En rigtig krea-krage, som hende bitterfissen ville have sagt. Det skal der sættes en stoppe for nu. Jeg nyder lige en lille avokado/hytteost/tomat-mad (jeg er besat!) og et glas rødvin. Jeg føler mig virkelig voksen.

9. okt. 2012

Long hair, don't care



Shit son, jeg har i meget lang tid drømt om at få langt hår. Til dem af jer, som ikke ved det, så har jeg meget kort hår. Altså, Nørrebro-cut-kort. Men tålmodigheden er i vejen for at få langt hår. Den der mellemperiode fra helt kort til skulderlangt er jo et helvede. Jeg ville ønske der fandtes en shampoo som kunne få hår til at vokse vildt hurtigt. Jeg hørte i sidste uge at 9 ud af 10 korthåret piger, aldrig får langt hår igen. No shit.

P.s. jeg må hellere lige få nævnt at jeg ikke har rettighederne til nogle af disse billeder. De er alle sammen fundet på tumblr

Soundtrack til regnvejrs-tirsdag

                         
Er jeg den eneste der får en varm og dejlig fornemmelse i kroppen, når jeg hører denne sang? Det er næsten som at være nyforelsket, og jeg får lyst til at danse og synge med - selvom jeg er ædru! Jeg kan godt forstå hvorfor bøsserne er så vild med Beyoncé. Jeg er personligt meget glad for den lille lysebrune dame med den fantastiske krop. Den begejstring går helt tilbage til de tidlige teenagedage i Destinys child. Begejstringen vil ingen ende tage når jeg tænker på at hun ikke behøver at klæde sig ud hele tiden, for at blive set. Hun møder ikke op den ene gang efter den anden med et skib viklet ind i håret eller pludseligt har stiftet bekendtskab med aliens. Hun behøver heller ikke at lave store druk-skandaler. Næh, hun klæder sig super sexet og flot, er gudesmuk fra naturens side, og så synger og danser hun jo som bare fanden! Hun er fantastisk.

8. okt. 2012

Stine Goya

Focker Mocker - det her kan min pung slet ikke klare. Men jeg har virkelig en svaghed for meget af det Stine Goya laver. Jeg må virkelig finde på nogle gode argumenter, for at der skal ryge noget med hjem, hvis nu bankmanden skulle ringe og spørge...




6. okt. 2012

Soundtrack til min lørdag


Nyt til garderoben.

Woops, se lige hvad postmanden havde med til mig i dag. De er designet af Ivania Carpio - hvis I ikke ved hvem hun er, skal I virkelig tjekke hendes blog ud nu. Hun er super inspirerende og flot. Er du misundelig på smykket kan du selv købe dem lige her.