31. aug. 2013

whats the time?

Hvis der er noget som går lige i trussen på mig, så er det altså ure. Flotte flotte ure. Jeg vil gerne eje mange flere end jeg gør. Denne her fra Olivia Burton kunne være et meget godt bud på mit håndled. Ærligt, de er jo for smækre.
Jeg har længe ledt efter et "guld & rav"-ur, efter at mit elskede af slagsen gik i stykker. Denne Oasis kunne være et okay bud.

30. aug. 2013

tictail

Som tidligere nævnt går jeg en arbejdsweekend i møde. Jeg skal møde halv seks både lørdag og søndag. Det er dødens pine, men heldigvis har jeg nogenlunde tidligt fri. lørdag bliver fab. En af mine bedste veninder skal optræde under comedy festivalen, så jeg hiver en anden veninde med ind og ser det. Der ryger nok en enkelt eller to øl ned - kan man være ude en lørdag aften uden øl? Jeg tvivler.




Hov piger - jeg har forresten ændret priserne markant på min tictail - og håber at det kan hjælpe mit pinlige, nærmest ikke-eksisterende lave salg, lidt på vej. Go go go!




øv drøm

Jeg drømmer meget og meget livagtigt. I nat havde jeg en forfærdelig én af slagsen. Jeg ved ikke om det var fordi jeg havde nævnt Amager-helvede her eller om det var det faktum, at familien Amager holdte fest til klokken fem-stks i nat.(Mr. M og jeg analyserede deres tonefald og sprogvalg. Til tider var jeg i tvivl om de nu rent faktisk var uvenner eller bare snakkede normalt. Men hver gang de skulle drøfte noget, skruede de ned for musikken. Kun på ét tidspunkt tænkte jeg, at de var mennesker; da fyrene sang Shine bright like a diamond med Riri. - okay parentesen slutter her!)

Anyways, min mareridt lignende drøm handlede om de folk dér. Jeg boede ved siden af dem, altså side om side. Og den ene nat, faldt den ene fyr ind af mit soveværelses vindue. Han var dopet af diverse stoffer og kunne altså ikke gå. Så jeg lod ham ligge på gulvet og sove den ud. Jeg er ret venlig og godtroende i mine drømme, for da jeg vågnede næste morgen, havde han stjålet en samling af ure. Mange fine ure som var væk. Jeg skød det hen, og han blev en slags besøgsven. Han ville gerne ud af det hårde miljø og jeg ville gerne hjælpe ham. The er bedre end Mdma-agtigt slogan. Men efter hvert besøg manglede der altså nogle ting. Det var alt fra fine ure til lyserøde prinsesse chokolade julekalendere. Mr. M rystede på hovedet og sagde at jeg selv var udenom det. Men så en dag, skulle hele landsbyen samles på rådhuset. Jeg havde min nye cykel med, som havde en kæmpe trailer bagpå (man er vel fra jylland). Og under talerne til det dersens arrangement, cyklede jeg tilbage og brød ind hos min narkoman-nabo og fandt alle mine ting. Jeg kunne fylde trailerne med værdigenstande. Mine værdigenstande. Jeg valgte at konfrontere mit nye bekendtskab, men så slog han mig. Der vågnede jeg og hørte at den virkelige fest i den virkelige verden, med de virkelige tarvelige typer mennesker, stadig var i gang. I dette tilfælde ved jeg ikke hvad der er værst. Drømmen eller virkeligheden.

Fuck! Så kigger man lige ned af mig; Jeg har adidas gazelle på, adidas logo-leggins, adidas t-shirt og adidas - hold nu fast - shiny jakke. Tilføj knaldrøde extensions, en piercing ved øjet, en tattoo over lænden med et sejt budskab ala live fast die young, et par silikone boobs, kronisk duckface og et par uggs. Så ku' jeg næsten jingle mig med genboen.


He still runs this bitch

Nå, det er vist ikke nogen hemmelighed, at Justin Timberlake var det store navn til dette års video music award (selvom miley cyrus har gjort et godt forsøg). Han vandt Michael Jackson Video Vanguard Awarden, og fik den overrakt af Jimmy Fallon. En mega stor award at modtage, for sin store indsats for musikvideoer gennem de sidste to årtier! Spørger du mig, havde han fuldt fortjent det. Hvem skulle ellers? Han er jo kongen af pop og en sindsyg dygtig performer. Jeg har elsket ham alle dage og var med allerede i sine N*sync dage.
Se dette vilde medley, hvor han kommer stort set alle sine tidligere hits igennem og skaber et sidste n'sync øjeblik. Uuuuhhh jeg får altså helt kuldegysninger og hjertebanken. Hold nu kæft, hvor ville jeg gerne være der. Kommer han ikke snart til Kbh igen?
Jeg vil bruge resten af dagen på at høre gamle n'sync og gamle justin plader igennem. God fredag, peeps!

PS: hvorfor skal Taylor Swift filmes så tit?

29. aug. 2013

Godt blandet brok for en 10'er, tak

Nå piger. Det er torsdag aften. Jeg har arbejdet alt for længe i dag og under for stort et pres (men hey! Det hører sig vist til med mere ansvar). Så jeg er lidt pernitten. Derfor får I lige en liste. En hadeliste.


  • Turister: Jeg arbejder i et erhverv, hvor man virkelig kommer turisterne ved. Det er alt fra franskmænd, tyskere som insisterer på at snakke tysk, venlige amerikanere, russere som kun kan snakke russisk, jyder som kører med ekstra voldsom dialekt (for a' snye' æ' dåmme kjøvenhavnere, æ' å'), svenskere som tror at alt skal forgå på svensk og priserne i Danmark er svenske, og asiater som kun kan pege. Der er alt at vælge imellem. Og man bliver så fucking træt at dem alle sammen. Engang elskede jeg svenskere og syntes, at de var det flotteste folkefærd. Nu synes jeg, at hele bundtet er idioter.
  • Cykelister: Hvis I læste dette indlæg, hvor jeg semibrokkede mig over folk som snakker i telefon, imens de cykler. Og ladcykler. Så er I allerede med på dét. Men en tilføjelse er følgende: folk som cykler uden at have hænderne på styret. Det kan godt være, at det er fucking sejt hjemme i gården, men drop det. Hov, lige på falderebet tilføjer vi lige, folk som ikke markerer med deres hånd - om de skal dreje, holde eller what so ever. Det gør bare alt så meget lettere for os med fart på.
  • Billister: især i København. Jeg tror ikke, at jeg behøver, at uddybe det?
  • Arbejdsweekender: Det kan ikke passe, at jeg skal arbejde 6-15 næsten hver weekend. Hold på hat og briller; vi snakker både lørdag og søndag. Jeg møder næsten en time før og går sjældent til tiden. Jeg arme stakkel
  • Amager: Der er flyttet nogle unge mennesker ind i en lejlighed i bygningen overfor mig. Jeg har endnu ikke set dem, men hader dem allerede. De holder fest cirka hver anden dag. Det er højt, dårligt musik til langt ud på natten. Det kan jeg leve med og sove fra, men de bliver uvenner til hver fest. Og her kommer min formodning om Amager ind i historien. De snakker med en dialekt som kun folk fra Amager (måske egentligt også vestegnen og sydhavnen...) kan. Jeg ser det for mig; pige i shiny adidas jakker, Uggs, piercing ved øjet og knaldrødt hår. fyr som er skaldet eller har meget kort hår, shiny adidas jakke, løse bukser med et gult m bagpå og nike sko med fjeder i. Man kan ikke kende forskel på dem, de er som lemmings, liiige indtil de bliver sure og diskuterer. Det forgår så uhyggeligt højt, de råber i munden på hinanden og snakker et uforskammet grimt sprog. Jeg bliver ikke overrasket den dag, hvor én bliver skubbet ud af vinduet eller den dag hvor jeg hører et skud derovre fra. De er farlige. Hvad laver den slags her midt på Vesterbro??
  • Miley Cyrus: Jeg kan faktisk godt lide hende, og har ligesom alle andre på internettet set videoer af hendes liveoptræden til vma. Jeg kender ikke hendes sange eller hendes disney-fortid, men hun er da en flot pige. Men den ene grund til, at hun er på denne liste, er altså hendes tunge. Hvorfor skal den være uden for munden hele tiden? Fred være med, at hun ikke er den bedste sanger. Men den tunge der... Og så syntes jeg forresten, at hun skulle overlade "blurred lines" til robin thick, pharrell og t.i

og lidt positivt: På vej hjem fra arbejdet kommer der en bil som skal dreje til højre. Vi ved alle sammen, at bilen skal holde indtil cykelisterne er cyklet forbi. Det gør denne bil ikke - og guess what? Billisten havde travlt med at snakke i telefon. Så han kører lige ind i en ung mand, som vælter hen af vejen. Alle vi andre stopper selvfølgelig op og det gjorde mig virkelig glad. At der er det sammenhold blandt cykelister (københavnere generelt, forhåbentligt - med mindre man tager på staden, that is...). Vi cykelister står sgu sammen. Den fyr som blev kørt ned, var heldigvis okay. Han var helt forvirret og spurgte flere gange "var der ikke grønt?". Billisten derimod snakkede lige færdig i telefon, måske tweetede han lige om sit uheld, inden han kom ud. Det første han gjorde var at kigge på sin bil....

Aaarh, det gjorde godt. Nu vil jeg se et eller andet på DR og blive glad igen. PS: Er jeg den eneste som har lyst til øl og syng-med-musik?

PPS: det er ok hvis du ikke har læst det hele. Jeg gider ikke engang at læse det igennem. Her er en video.


27. aug. 2013

Dårligt TV

Jeg var hjemme hos en veninde forleden. TV3 kørte i baggrunden, og vores lange samtaler om verdenssituationen gik helt i stå, da nedenstående poppede op på skærmen.

Hvad fanden er det for et skod program? Når selv Adam Duvå Hall ikke kan redde et program, er det virkelig dårligt.

For dem som ikke er med på, hvad det er for et program, handler det om udspring. Kendte (mere eller mindre) skal to og to dyste imod hinanden. Der sidder tre dommere, som skal give point for springet. Jeg er ikke meget for de her programmer, hvor kendte mennesker skal være med. Vild med dans, Middag hos.. og nu dette.  Programmer som udelukkende går ud på at kendte hyper andre kendte. Tro mig, jeg elsker dårligt TV som Paradise, DUM, Singleliv, seks på date, og så videre i den dur, men det her når jo ikke engang Amalie til sokkeholderne.

De medvirkende er: Model Oliver Bjerrehuus, Skuespiller Joachim Knop, Håndboldspiller Josephine Touray, Håndboldspiller Christina Krogshede, Vild med Dans-stjerne Claudia Rex, Vild med Dans-stjerne Karina Frimodt, Bokser Patrick Nielsen, Racerkører Casper Elgaard, Sangerinde Kat Stephie, Sanger Tim Schou, Komtesse Josephine af Rosenborg, Skuespiller Carla Mickelborg, Komiker Amin Jensen, Komiker og foredragsholder Anders Bircow og Jonas og Morten fra Tattoo Salonen.

Over halvdelen af de medvirkende kender jeg ikke. De resterende er altså ikke nogle som jeg vil definere som kendte danskere. Altså Oliver B og Joachim Knop, er deres kendis-tid ikke ovre? Tim Schou kender man vel kun fra MGP for et par siden? Og Patrick Nielsen... come on, først Paradis Hotel og så det her? Han burde blive ved boksningen. Jonas og Morten er to virkelig usympatiske drengerøve, som er smarte i en fart, uden egentligt at have noget, at have det i. Amin og Anders er ikke engang sjove, men snart dem som er mest kendte på listen.


26. aug. 2013

Jeg er så glad for min cykel

Min bedste veninde i hele verden bor i Århus. I denne weekend var hun i København og søndag legede vi sammen. Der er rigtig mange grunde til at vi er bedste venner, blandt andet grundet vores spontanitet og vores kærlighed til cykler.
Jeg fornemmer, at jeg er en af de eneste københavnere som aldrig bruger det offentlige. Jeg cykler til alt og får kvalme ved tanken om s-toge eller busser. Desuden kan jeg ikke engang finde ud af at aflæse køreplanerne for diverse transportmidler.

Derfor var det ret oplagt, at vi da skulle have en ny tatovering. Vi havde begge gået og tænkt på at få en cykel, så vi var flade af grin da vi sagde det i munden på hinanden. Bedsteveninde fik en racer og jeg fik mig en bedstemor-cykel. Præcis sådan én jeg ønsker mig!


Når man som jeg, cykler meget i København, oplever man også en masse forskellige cykelister. Det er jo en af verdens mest cykelvenlige byer. Men selvom jeg elsker at cykle, kan få ting ved dét virkelig gøre mig vred, f.eks er folk som snakker i telefon samtidigt med, at de cykler, nogle røvhuller. Jeg giver slet ingenting for folk som samtidigt har et barn bagpå. Eller folk som cykler ved siden af hinanden fordi de skal snakke. Eller en ladcykel, som fylder hele cykelstien. Eller folk som går på cykelstien. Puuuuhhhh! Jeg skal virkelig have købt mig en ringklokke.

23. aug. 2013

apropos love

Bedre kan det vist ikke blive. Jeg er ved at skide i bukserne af bare spænding på hans nye album som kommer d. 7. oktober!!!


Love

Ligesom alle andre, er jeg faldet pladask for Jane Kønigs lovetags. Jeg synes simpelthen, at de er så fine og er der noget vigtigere end kærlighed? Jeg tror det ikke. Jeg kan ikke finde ud af hvilken farve der er pænest. Det er nok guld eller rhodineret sølv. Jeg ku' sgu godt lige rocke en 60 cm. De står højt på min ønskeseddel!


20. aug. 2013

Hvis jeg tog et billede af din mor som røg en stor joint?

Christiania er en underlig størrelse. Det er lidt som om, at det er populært at være for Christiania. Det er en slags tendens, som siger noget om ens person, om man er for eller imod når det gælder Christiania.

Christiania, som det sociale eksperiment det startede som, er en fantastisk idé. Ud med normalisering og ind med individualitet. Normalisering betyder fjernelse af Christianias værdier og en lukning af dét som mange mennesker ser som et dejligt fristed, både fra ind- og udlandet. Det er blevet en del af vores kulturarv, som sikkert er blevet større end Dybbøls Mølle og snart større end den lille havfrue. Der er samtidshistorisk betydning omkring det sted, og med et demokratisk ønske om håb for fremtiden. Lars HUG udtalte engang: "Hvis Christiania-modstandernes drøm går i opfyldelse, gør det dem til lige så store kulturterrorister som Taliban, der sprængte de 1000 år gamle Buddha-figurer i luften, fordi de ikke passede ind i deres eget verdensbillede." Jeg er sikker på, at det ikke kun er folk som holder af Christiania, som ikke vil acceptere kulturterrorismen. Jeg frygter en massiv kulturkamp. Christianitterne siger selv, at de ikke vil kæmpe med krudt og kugler, men med kærlighed, ikkevold og civil ulydelighed. De ønsker ikke, at det skal komme dertil - men en konstruktiv dialog derimod.

Hold fast i det sidste. "Vi kæmper ikke med krudt og kugler. Men med kærlighed, ikke vold og civil ulydelighed" og "konstruktiv dialog". Det er netop det modsatte af hvad man bliver mødt med.

Jeg har i hele mit liv støttet stedet. Jeg syntes, at den anarkiske tilgang med at klare tingene selv, var smuk. Stedet skulle for pokker da ikke normaliseres. Det fungerer jo. Hippierne med deres love, peace and understanding. Jeg mindes første gang jeg var derinde med mine forældre, hvor jeg syntes, at pusherstreet var meget skummelt. Men jeg vidste, at det var et frit sted. Jeg skulle helt bestemt have en trøje med hjem inden jeg skulle starte i niende klasse på en efterskole. Det er et statement at sende, som i mine øjne, i lang tid, har symboliseret frihed og åbenhed.

Nu har jeg boet i København i små fem-seks år. Det kan måske tælles på et par hænder, hvor ofte jeg har været ude på Staden. Primært har jeg været der til nogle fede koncerter, men ofte i den grå hal, hvor man ikke kommer ind på "gaden". Jeg har gået nogle dejlige ture med folk rundt om søen. Og jeg har drukket øl  nede ved de små farvede huse. Jeg har aldrig gjort mig i "Pusher-street" - stadig som voksen, synes jeg at det er lidt skræmmende.

Men for to uger siden, var jeg til efterfest i "Børneteateret". Fredag i Firenze skulle spille og min BFF er kæmpe fan. Vi var en flok mennesker. Vi var fulde og glade. Jeg har som sagt ikke tilbragt særlig meget tid derude og når det er mørkt kan jeg slet ikke finde rundt. Der var noget flot grønt lys som lyser op ad den bygning vi skulle ind i og jeg ville selvfølgelig gerne have et billede. I det sekund jeg hev min telefon frem kom der en fyr hen. Han talte engelsk til mig i en meget hård tone. "Hvad er det du ikke fatter? Du må ikke tage billeder her, fat det nu!" Han kørte i selsving og først da jeg havde lagt telefonen i tasken og gik væk fra ham, stoppede han med at bande og svovle over mig og min uvidenhed. Det var en dejlig konstruktiv dialog.
Inde på stedet ville jeg købe nogle øl til Mr. M og jeg. Vi endte ud i nogle Christiania-øl. Det skal man jo for pokker. Men i baren bliver jeg mødt af et par som ikke synes jeg er helt velkommen. Man kunne godt mærke, hvem der kommer der ofte og hvem der ikke rigtigt kommer der. Jeg kommer der så sjældent, at jeg ikke har noget, at sige. Den ene kommenterede endda på at jeg købte en Christiania-øl i stedet for en tuborg. "Får du det bedre med dig selv så?"........... Jeg ignorede det, men var rasende sur indeni. Da vi endelig forlod det sted, gjorde Mr. M den fejl, at tage et billede af mit ansigt. Ikke et særligt flatterende billede, sådan ét lige op i ansigtet og kun af ansigtet, du ved. Den samme fyr som før, og tre andre kom stormende hen til os. "Hvad sagde vi til din dame lige før?" "Slet det billede!" - vildt aggresive. Der var intet imødekommende og havde jeg været alene, havde jeg været skide bange. Mr. M prøvede at forklare at det jo bare er et billede af mit ansigt. Hvortil den lille fyr, fra før, siger: "Hvad ville du gøre, hvis jeg tog et billede af at din mor som stod og røg en stor joint? Og det så kom på facebook?" - Jeg grinte af hans eksempel, jeg mener: Woooow dude. Seriøst? Det gør ondt, at høre. Men det gør også ondt at tænke på, de turister som har læst og hørt så meget om stedet, får den modtagelse.

Jeg blev hamrende vred og fik råbt noget om mangfoldighed og normalisering. Men alligevel, de gange jeg har fortalt folk om denne hændelse, har jeg mødt blikke som nærmest fortæller mig, at det ikke er okay, at være imod det sted.  Det er præcis de samme blikke jeg modtager, hvis jeg siger, at jeg ikke bryder mig om én person fra et bestemt minoritet. Kun to af de personer jeg har fortalt det til har nikket genkende og kunne komme med ligende historier.

Jeg er ret hård og kontant. Godt nok er min støtte ikke den værste, at miste, eftersom jeg hverken har aktier i stedet eller kommer der særlig ofte. Det er hamrende ærgerligt, for som jeg nævner i starten, så var det altså noget skidesmukt og kreativt ved tanken og der bor jo også stadig nogle mennesker som lever efter disse ideologier. Super ærgerligt, at det skal gå udover hippierne at mafiaen skal stå dér og spille fandango. Men eftersom hashhandlen er bandlyst alle steder i Danmark, må rockerne og de andre bander være et sted. Pusherstreet er kendt for det og det frygter jeg at de bliver ved med, og når man læser om de midler de bruger, når politiet kommer, mister man lidt mere sympati. Jeg er klar over, at hvis stedet skal lukkes, så mister København, ja Danmark, endnu et fristed (F.eks. Ungdomshuset også), men hvis man kunne få ryddet Pusherstreet, smidt de pokkers mafiaer væk og stadig bevare søen, husene, musikken og livet - så er jeg på, er det for naivt at tænke sådan? For ideen om et fristed som er selvstyrende er smukt. Men fremover når jeg vil gå en hyggelig tur, finder jeg en anden sø at gå rundt om.

Hvis dog bare, at Christiania kunne have en balance mellem det sociale, økonomiske og miljømæssige.

19. aug. 2013

Fodbold og Joey Moe

Endnu en hård weekend er overstået. Fodbold, Joey moe og hardcore druk. I Odense. Puuhhha. Fest på vejen hjem i en bus, hvor 90% sov, og ankom i Kbh ved en fire-tiden om natten. Videre på Cosy. Hvad ellers?

Følgende ting har jeg observeret til fodbold:
- fyre er absurd vilde med, at rette på deres ædle dele. Både udenpå fodboldshortsene og med hænderne nede i buksen. Op til flere af dem med hånden i deres face efterfølgende.
- jyderne er bedre til at heppe og opmuntre hinanden på banen "Jaaah! Sådan drenge!", "ej kom igen - det er godt nok!". Vi var mere: "ta' dig nu sammen Benny, din idiot!", "Knæk ham!" og "løb for helvede!". fynboerne sagde slet ikke noget
- Fodbold og øl går hånd i hånd. Man skal bunde sin øl, hvis der er mål. Uanset om det er modstandere eller eget hold.
- det er fedt at spytte på banen. Helst samtidigt med at man nulre sig i pikken.

Jeg kan ikke udelukke, at jeg skal se fodbold igen. Men det skal ikke være på TV, det er jo så meget sjovere, at være der ægte + se de andre publikums.

Verdens mest vellykket parmiddag er lige overstået. BFF og jeg <3 (plus vores vedhæng). Så lækkert. Chili con carne og pride-diskussioner. Whats not to like?

Jeg har gjort mig ét udsalgs-psyko-kup. Glæd jer (jeg ved, at I elsker teasere!)

PS: Vidste I, at man kan se instagram-profiler på nettet? Så kan I stalke mig lige her

PPS: Nu skal MR. M og jeg se Breaking Bad. Mother fucker god serie altsååårrr


16. aug. 2013

seven days

Shitty kitty, der har været stille herinde på le blog. Men mit ægte liv har været vildt okay!

Jeg har på den sidste uge været til lækkert Freya D show, drukket masser af pagne, været backstage, kommet for sent til show, været til efterfest, været på staden, vendt øjne af "designers" og været både glad, fuld og vred på én aften. Jeg har arbejdet og knoklet min røv ud af bukserne. Jeg har været rigtig fuld og haft tømmermænd i to dage! Jeg har spist Burger King mad og viiiirkelig nydt det. Jeg har spist rigtigt mad også. Ses med nogle gode venner. Jeg har bowlet for første gang siden min konfirmation - og så vidt jeg husker, har jeg aldrig fået et strike før nu! Jeg har drukket flere liter shots. Både klamme og gode. Jeg har spist italiensk og haft røde læber. Jeg har fået fikset min cykel - det var en dyr omgang, men super tiltrængt. Jeg har været til Culture Box open air. Jeg har drukket cola uden alkohol for første gang i lang tid. Jeg har drukket fyraftensøl og danset med bøsser. Jeg har set Chris Pedersen tre gange på en uge! Jeg har været meget flittig på instagram!

Og...

Jeg skal op kl. 04.40 i morgen. Jeg skal til Fyn og se fodbold. Måske drikke fadbamser imens. Jeg skal spille UNO og sladre med mine kollegaer. Jeg skal til Joey Moe koncert. Jeg skal have skrevet et vredt indlæg om attitude problemer og et indlæg om staden. Jeg skal have fikset det sidste på min cykel (gearet har sat sig fast i syvende. Forstil jer lige, hvor hård den er, at komme i gang med?!) Jeg skal lave lækker maddate med BFF og arbejde endnu mere.

Forresten, jeg er nr. tre på standbypladsen (i hvert fald i mandags, mon den har rykket sig siden?). Det vil sige, at hvis tre på studiet dropper ud er pladsen til september min. Deadline er fjorten dage inde i studieforløbet.
Det er OK at krydse fingre for følgende; udlandsrejser, sygdom, kærestesorger eller manglende interesse.
Det er ikke OK, at krydse fingre for følgende: død og koma.
Blandt dem som har fået pladsen selvfølgelig. Så har vi dét på plads. Så kryds jeres fingre.


8. aug. 2013

This is why I'm hot

Min krop består af 90 % snot i dag. Jeg er nødt til at trække vejret igennem munden, så jeg ligner den største nørd. Perfekt timet lige inden weekend, hva'? Min weekend starter i morgen kl 14. Jeg har en lækker date med min bff. Vi skal se Freja D og hvis jeg er frisk, skal vi til afterparty. Resten af weekenden står på chill, træning og musik med min flotte mr. m. Ses girls.



7. aug. 2013

Jump

Jeg er syg. Derfor er der lidt stille herinde. Jeg har anskaffet mig en lækker forkølelse, ondt i halsen og ørerne. Det lyder lækkert, hva'? Jeg skyder skylden på Mr. M som var skidtmads i sidste uge. Plus jeg sover med åben vindue og kun dynebetræk for tiden. Det er jo en tropisk temperatur.

Men jeg er ikke syg nok til ikke, at komme på arbejde. Jeg har arbejdet samme sted i snart fire år. I den tid kan mine sygedage tælles på én hånd (hvis man ikke tæller den uge med, hvor jeg havde hældt en gryde kogende vand ud over mig selv...). Jeg er startet i oplæring i min nye stilling, og får allerede masser af ros. Det er lækkert nok og jeg havde faktisk også regnet med det. Yes, jeg er syg, men jeg kører stadig videre på Nik&Jay-stilen. Jeg er the best. Queen of fucking everything. OK, nu stopper jeg.

Når jeg er syg er jeg sølle. Og min rygrad er helt væk. Jeg bliver præcis som her.... Måske det kan gøre mig frisk til fredag, hvor jeg skal til shows og dj's.


5. aug. 2013

Hvis du er fågt op i skalle

Jeg har haft den mest perfekte weekend længe, taget i betragtning af at jeg arbejdede fra klokken 11 til klokken 19 både fredag, lørdag og søndag.

Fredag stod den på hygge aften med Mr. M. Vi var på biblioteket og finde spændende bøger. Lørdag efter arbejde cyklede vi ned i Søndermarken, hvor der var Vanguard festival. Ingen af os havde billet, men heldigvis kunne man sidde bag et hegn med okay udsigt til scenen. Lyden var slet ikke til at klage over. Vi havde tæppe, øllerpops og hinanden. Jeg nåede at høre Malk de koijn, Doom og Wutang. Jeg har bemærket en tendens blandt unge mennesker og folk som følger strømmen slavisk, at Wutang er the big shit (ligesom alle pludselig er vilde med Taylor the creator og slæng...), som med meget andet er jeg stik modsat. Jeg synes, at det virker til at folk synes, at det er "sejt", at sige, at man lytter til f.eks. wutang. Som om det giver et specielt image. Det er noget underligt noget. Er jeg den eneste som oplever det, eller er jeg bare pernitten - igen? Anyways, Mr. M har fulgt crewet siden '94, og han var helt oppe at køre. Han skulle have set dem på Roskilde, da de blev uvenner og derfor ikke kom afsted mod Danmark.
I dét øjeblik Wutang gik på scenen fortrød han vist, at han ikke havde købt billet til festivallen (Især da crewet hev folk fra publikum op på scenen!!). Men det var skide sjovt, vi blev lidt fulde og der var mange mennesker bag hegnet. Succes!
Søndag blev jeg hentet på arbejdet af selvsamme Mr. M, vi skulle til opera festivalens finale show. Open air koncert på Nørrebro. Vi gjorde et stop i HCørestedsparken, hvor der var noget skørt lounge-techno-hippie fis. Opera-koncerten var fin. Der var kæmpe orkester, fine kjoler og godt vejr. Jeg har aldrig været til den slags før og sågar aldrig dyrket musikken, men det var sgu mægtigt. Vi sluttede i HCørestedsparken, hvor der stadig var syretrip, dog ikke så mange mennesker tilbage. Kun de typiske hippier i skøre kjoler og bare tæer, som syre-dansede. Mægtigt.

Jeg var træt, men meget glad da jeg vågnede i morges og skulle på arbejde. Første dag med ny stilling - og det gik over alt forventning, så det er jo godt nok.

I får lige lidt billeder her; (jeg beklager - igen, igen, igen - kvaliteten, de er alle taget med telefonen, jeg gider simpelthen ikke slæbe rundt på et spejlrefleks, jeg sveder nok i forvejen). Og de af Jer som følger mig på Instagram ( @Rikkeaastrup), har set billederne.
Udsigt til Malk De Koijn koncerten
 WUTANG!!!
 Det der senere blev til en syre-party




Nu skal jeg i bad og vaske tøj. Rosévinen venter på mig på Dr. Louises ;)



3. aug. 2013

mama og papa på besøg

Min mama og papa var på besøg i København fra tirsdag til onsdag aften. Jeg elsker når mine forældre er på besøg - og det sker så sjældent, så når de er her, får den hele armen.

Fra tirsdag sen-eftermiddag til aften var vi i min lejlighed. Forretten var melon og vindruer på altanen. Bagefter lavede Mr. M lækre fyldte kyllinger omringet af serrano skinke, varm kartoffelsalat og lækker tomat-salat. Vi var alle sammen glade og mætte, og gik en god aftenstur i tivoli.
Onsdag blev brugt i Zoologisk have. Min mor og jeg elsker det sted! Og hvis I spørger min far og Mr. M, brugte vi nok liiiidt for lang tid ved diverse dyr. F.eks. isbjørnen og den brune bjørn. Mr. M vurderede desuden, at vi har et forskruet syn på de farlige dyr, når vi i kor stod og sagde "nuuuurrrrhhhh, jeg kommer og krammer dig!" til de søde små løveunger eller bløde bjørne. Som madpakke fik vi hjemmelavet pulled pork sandwich med coleslaw. Det var fucking lækkert. Dagen sluttede med is på Vesterbro torv, en kold øl på hovedbanen og en masse vinken farvel.

Jeg glæder mig allerede rigtig, rigtig meget til næste gang!

2. aug. 2013

Projekt glad er startet.

I går da jeg var rigtig trist, fandt jeg et gammelt gavekort til Imerco. Jeg havde helt glemt, at jeg havde det! Jeg blev glad og hev min veninde med ud.
Der var for 300,- og jeg vidste lige hvad jeg skulle have for dem. Da jeg står i butikken og damen scanner mit gavekort var der kun 54,- tilbage på det. Jeg havde ikke bare glemt, at jeg havde et gavekort - men også glemt, at jeg næsten havde tømt det. Lykken og glæden var kort, og min "gratis" gave blev pludselig dyr. Men jeg var ked af det, og man tager ikke en fin vase fra et trist menneske. Det ville være som at stjæle slik fra et barn - så jeg skulle have det med hjem.
Jeg er stadig ked af det, også selvom jeg nu har en rigtig flot vase og fik chokolademousse før aftensmaden.


1. aug. 2013

mig i dag


Det er mig igen i dag. Sådan har jeg set ud siden mandag klokken 00:23. En standby plads. Det er hvad jeg kunne få. Hvad skal jeg med en standby plads? Det betyder, at hvis jeg er usandsynlig heldig, så kommer jeg ind til september. Hvis jeg er heldig på et normalt niveau, kommer jeg ind til februar. Hvis jeg slet ikke er heldig, kommer jeg ind til september '14. Det er ikke godt nok. Det skal være nu. nu! Jeg har fyldt mit hoved med utrolig grimme tanker de sidste par dage. (heldigvis afbrudt af et skønt døgn med mama og papa, i tivoli og i zoo). Men jeg har følt mig som et nul. Jeg kender ingen mennesker, som ikke er blevet optaget på det studie de har søgt. Hver gang jeg skal fortælle folk, at jeg ikke er blevet optaget, får jeg lyst til at kravle ind i et lille hul. Hvorfor virker det værre at sige, at jeg ikke er kommet ind på mit drømmestudie, end at sige, at jeg er flad?
For at gøre mit liv endnu værre, betyder det også, at jeg skal arbejde fuldtid minimum seks måneder endnu. Jeg hader ret ofte mit job, hvor jeg endda lige har takket ja til en forfremmelse. Udelukkende fordi min lorte mavefornemmelse og min dumme tro på feelgood-karma, sagde mig, at jeg ville blive optaget og derfor ikke skulle være der så tit. Fuldtid? Nej tak. Men nu hvor jeg har sagt ja til forfremmelse, kan jeg ikke få mig selv til at droppe stedet, som ellers var planen.
På mandag får jeg svar om, hvor på ventelisten jeg ligger. Hvis jeg nu er nr. tre, behøver jeg ikke at græde så meget mere. Vel? Hvorfor var jeg ikke en af de firs som blev optaget?
Jeg er utrolig ynkelig, når jeg er ked af det. Jeg føler mig helt ulykkelig og er fyldt med taber-tanker om mig selv. Det nytte ikke noget. Så jeg har fået tre dage, af Mr. M, til at være ked af det. Der må jeg græde og se trist ud. Men når jeg går i seng i aften, er de tre dage overstået. Jeg er ikke klar til smil og arbejde i morgen. Næh for helvede, jeg vil bare gerne gå i hi til jeg kan komme ind på det skide studie.

Ikke engang syng med musik og vodka kan gøre mig glad i dag. Vi ses!