Only god forgives

Jeg var i biffeliffen med Mr. M for et par uger siden. Jeg havde fået nogle biografbilletter igennem arbejdet, og hver gang det sker, hiver jeg Mr. M under armen. Denne gang måtte jeg vælge film. 

Only god forgives har fået virkelig mange forskellige anmeldelser og reaktioner. "i 30 minutter ser man på Ryan Gosling, som ikke siger noget. De næste 30 minutter ser man en gammel skør asiat, som heller ikke siger noget. De resterende 30 minutter tænker man bare what the fuck sker der" - der var nogle stykker som forlod biografsalen og andre snakkede. Jeg sad ved siden af en voksen fyr og hans far. De tjekkede telefonen og snakkede løs. Jeg hader det! Det kan godt være, at filmen var lidt lang og ikke som Drive, men hvorfor går folk ikke hvis de ikke gider at se den? 

Jeg hader lange film. Jeg hader langsomme film. Denne var begge dele. Men alligevel var jeg ret ambivalent med den. Da vi gik ud derfra kunne jeg ikke finde ud af, hvad jeg egentligt syntes. Mr. M var ikke fan. Resten af aftenen gik med at snakke om den og analysere den. Jeg endte faktisk med at være meget stor fan. Nogle gange tror jeg også bare man forventer, at få en historie. Jeg læste et sted, at folk beklagede sig over den manglende historie. Men hvis Nicolas Winding Refn ville fortælle en historie, havde han fortalt en historie. Han har jo før bevist, at han sagtens kan fortælle en historie. Man har visse forventninger til hvad en film skal være. Men i dette tilfælde, tror jeg, at historien er i baggrunden. Det essentielle ved filmen er vel kunst - eksperimerende og kunst. 

Det er kunst. Den er sindsygt flot, flotte vinkler og vilde scener. I denne film kan jeg godt lide stilheden og minimalismen. Desuden er skuespillet i top, de vinder alle sammen på mig og de virker utrolig overbevisende. Historien i sig selv er lidt tam og man har set den før. Søn/Mor, Morale, Tilgivelse/straf, virkelighed/mareridt. Man skifter imellem virkelighed og hovedpersonens mareridt. Det røde lys i filmen, giver bare prikken over i'et. 

Soundtracket var - ligesom i Drive - mega godt!

Enten elsker man den eller også hader man den. Se traileren, men vil du vide om det er noget for dig, skal du selv se den. 

Har I set den? Hvad synes I?

Prison is like high school with knives.

Jeg kører fængelsestema i hjemmet for tiden. Ikke bogstaveligttalt, men på TV-fronten. I den anledning har Mr. M og jeg tæsket os selv igennem en del serier og film.

Orange is the new Black

Mr. M synes, at denne serie var lidt kedelig og meget henvendt til kvinder. Sex and the city uden designers og cosmopolitans, men i et fængsel med lebber og yoghurt - stadig med en lidt irriterende hovedrolle. Jeg synes, at den var god. Til tider lidt langsom og man kom ikke tæt på karakterne som jeg ellers foretrækker. Men den fangede mig alligevel og der var en masse fine øjeblikke og historier i den.  Jeg kan godt lide temaerne i filmen, kærlighed, morale, seksualitet, loyalitet, familie. Til tider humoristisk og andre gange barsk. Den er perfekt til tømmermændsdage.

OZ

Oz er vist lidt af en klassisker fra 1997. Jeg er stadig kun fem afsnit inde i serien. Afsnittene varer en time og så meget tålmodighed har jeg ikke altid. Den er barsk, karakterne er gennemførte og man er ikke i tvivl om, at de forskellige gangs er fyldt med psykopater, som vil dræbe for et stykke brød eller mindre. Voldligt, blodigt, ondt - men ikke desto mindre godt skuespil, flot filmet og realistiske scener. Universet virker troværdigt, sammenlignet med kvindefængslet i "Orange is the new black". Udover at følge de forskellige bander følger man også fængslet forsøg på, at rehabilitere frem for at straffe. Det er ret interessant at følge. Men tempoet er desværre lidt sløvt til tider.

Rectify

Rectify er skabt af mændene bag "Breaking Bad" - hvis der er en serie jeg er helt fanget af (udover 90210 og skins) er det Breaking Bad. Derfor var denne selvfølgelig et must. 

Daniel Holden har tilbragt de sidste nitten år på dødsgangen. Anklaget for at have slået sin teenagekæreste ihjel. Efter nitten år bliver han frifundet, og skal nu tilbage til livet i det fri. Et lille lokal samfund, en familie og sit teenageværelse. Folk som ikke tror på ens uskyld og medier som jagter en god historie. Den er meget langsom, men netop i denne serie passer tempoet perfekt. Det er rigtig interessant og tankevækkende, hvor hurtigt verden bevæger sig omkring én. Psykologi og retfærdighed er stikordene. Personerne er velfungerende og især Daniel Holden, søsteren og stedbroren er gennemførte. Den egner sig ikke til tømmermænd! 

Kender I andre fængsels-serier? Udover disse tre har jeg set et halvt afsnit af Prison Break... Der er ingen grund til at nævne den serie.

Pitch Perfect!

I går på arbejdet fik jeg en nerve i klemme i ryggen. Eller hold i ryggen, eller hvad sådan noget hedder. Det gjorde herre motherfucker ondt. Så jeg har givet mig selv træningsfri både i går og i dag. I morgen må det være helt væk = træning igen. I aften skal jeg hjem til ham her. Dét glæder jeg mig rigtig meget til.

Jeg har med stor inspiration fra bl.a. hende her tegnet nogle tegninger i paint. Yes, jeg er ikke en firstmover. De er dog på min egen computer og lige nu låner jeg Mr. M's. Så det bliver ikke lige i dag I får dem at se. Tilgengæld havde jeg et eller andet jeg skulle fortælle... Men det er selvfølgelig pistvæk nu.


JO! Da jeg jo havde ondt i ryggen i går - kunne jeg jo ikke andet end at ligge og se film med Mr. M (Han har ferie og går all in... mens vi andre knokler røven ud af bukserne). Jeg fik endelig (!!!) lov at vælge film, fordi han havde ondt af mig. Valget faldt på Pitch Perfect! Hvis I ikke har set den - så gør det!! Jeg giver den topkarakter ****** Med mindre I syntes High School Musical var noget lort (Musse: Det gælder ikke dig, for vi skal se den sammen!!)

PS: Fik jeg nævnt at jeg havde fået en cykel af de der festegns-drenge?? Jeg kan så lige fortælle, at den er væk nu. Da jeg kom ned i cykelgården mandag morgen kl. 5.30 var den pistvæk. Jeg ved endnu ikke om de har stjålet den tilbage eller om det er et psykopat tilfælde. Min nye fede cykel. Det der er allerværst er, at jeg havde låst den med min 700 kroners dyre cykellås. Så den er også væk... Jeg skal lige have kontaktet de drenge der. Fuck cyklen, men hey! Den lås dér... (heldigvis er der forsikring på sådan en dyr satan)

Diamonds on my neck, di-diamonds on my grill

Jeg har meget bling, mere fake stuff end ægte. Man skal holde det rent så det kan gøre sit job - bling bling. Så jeg vil her videregive et par tips, som jeg har lært, i mit bling-liv.

Fake-guld og diamanter: Ja, vi kender alle sammen til det, når 'guldet' falder af, og der kommer en grønlig, nogen gange rødlig farve frem. Så er det ikke til andet end en tur i skraldespanden. Men ikke mere! Jeg har nemlig lært, at hvis man 'maler' smykket med gennemsigtigt neglelak, så holder det. Så når man køber sit fake-bling, skal man lige 'male' det inden brug, så vil guldet ikke sætte sig på huden heller. Skide smart!

For det ægte stuff: Man kan vælge, at sende det ind til en renser. Men det er dyrt og der kan gå flere dage - måske en uge, før smykket er færdigt. Næh, i stedet for kan du købe en tandbørste og så børst smykket med bagepulver, hvis det er en mildere rensning, eller simpelthen bare tandpasta og skrub løs. Vask det grundigt og det vil shine bright like a diamond igen :)

Terryworld

Hvis jeg skal vælge én som sparker big time røv. Så må det vist være Terry Richardson. I kender ham sikkert godt, manden som fotograferer de kendte og de nøgne. Kongen af Vice-magazine. Jeg elsker, elsker, elsker det univers han har skabt og kan bruge mange timer på at kigge i mine bøger eller kigge på nettet. Det er så forbandet lækre billeder, som han tager! Og så er han jo bestemt ikke bange for nøgenhed, hvilket vi er mange som kunne lære af, hva' piger?

Numsedate

Numse-Rasmus. Uh la la. Piger, jeg forkæler jer her til aften, ved at dele dette link. Man kan nemlig vinde en date med ham, man skal bare skrive en besked til ham på facebook, det eneste der kræver af dig er at du er frisk og har humor. Du skal desuden have en booty og nogle former som siger spar 2. Så hvis I ikke er bange for klamydia, herpes eller sexshops på første date, så synes jeg klart at I skal sende en besked. Se ham lige, er han ikke bedårende? Der er jo ingen udover Aaron Carter som kan bære den frisure. Han er jo enhver svigermors drøm :)

Dårligt mad er ude i kulden

Gør jeg selv og jeres smagsløg en tjeneste og klik på dette link, så kommer I ind på foodgawker.

For at citere min gode veninde, som tippede mig om denne hjemmeside: "Det er madens svar på den blå avis - og det er gratis". Der er inspiration til resten af livet her, og sikke nogle lækre billeder. Det gode ved denne side er, at det ikke kun er for paleo-nørder som mig - der er alverdens mad inspiration. Man skal bare søge på det man er interesseret i. Gotta love it! Mit mundvand løber løbsk nu. 

Billederne er alle sammen fundet på www.foodgawker.com, derfor har jeg ingen rettigheder til dem.

Af andre inspirationssider kan jeg også anbefale paleo-opskrifter lige her

Good Kid, m.A.A.d city

I søndags var jeg til en komplet udsolgt Kendrick Lamar koncert i Store Vega. Det var min første rigtige hiphop koncert nogensinde (hvis man ikke tæller tilfældige koncerter som Odense Assholes, Den sorte skole, JMA o.s.v. med). Det var så fucking dope. Der var total god stemning og alle folk var glade. Jeg var imponeret over, at der var så mange blandt publikum, som kunne hans tekster. Det var så sprødt. Vi stod bagerst ved baren og havde en god udsigt til scenen og ud over publikum, som gik amok. Ved siden af os, hang Suspekt-drengene + crew og Wafande ud. Det var fedt, alle var så glade. Jeg diggede det. Højdepunktet var helt sikkert Backseat freestyle og Swimming Pools (drank). Jeg er yderst imponeret over, hvor godt han fik publikum med og hvor ydmyg han var. Desuden får han lige et par +++++ for IKKE at smide tøjet eller komme i noget underligt tøj, som f.eks. Drake og Miguel. Jeg er fan! 

Efter koncerten var vi helt oppe at køre. Vi hev stemningen med os og gik på bodega til øl. Bodegaen var fyldt med Kendrick Lamar-fans og alle var yderst tilfredse. 

3 words, 8 letters

De sidste to par dage har været tilbragt i selskab med Gossip Girl. Lige kort afbrudt af en veninde fra den virkelige verden og en tur i bifferen. Som mange andre, har jeg nu set det sidste afsnit. Det var dejligt, sørgmodigt og også lidt trist. Jeg tog mig selv i at sige Uh-lyde, advare dem ved fare og fælde en lille tåre. Det har været spændende, hårdt, trist, forfærdeligt og smukt at følge mine gode venner i så lang tid. Og selvom jeg havde hørt om hvad der ville ske i sidste afsnit, så var det alligevel så rørende og smukt. En del af mig ville ønske, at det endnu ikke var slut og en anden del synes det endte på et godt tidspunkt. 

Jeg slugte det råt, og Mr. M har nogen gange følt det nødvendigt, at minde mig om, at det kun er en serie og ikke ægte. Jeg har også tit haft de vildeste tøjkriser efter at have gossip girl - man kan jo aldrig overshine de piger. Især Queen B har en fantastisk udstråling. Jeg frygter lidt, at producenterne laver en ny gossip girl med nye highschool-børn. Det håber jeg ikke sker!! Af andre gode serier har jeg set Breaking bad, skins og sexy dirty money. Hvad i alverden skal man så se nu??

Destinys child

Jeg mindes ikke, at "have styr på mit liv" var et af mine mål for 2013. Det burde den måske. Datoer og jeg bliver aldrig gode venner og det gik op for mig i morges, at jeg har en vagt på arbejdet til klokken 01 dagen før min (dødsdømte)eksamen. Det er lidt noget hø, da jeg er typen som ikke kan falde i søvn efter arbejde, jeg skal have kørt hovedet og øjnene trætte - og tro mig, det kan altså godt tage lang tid! Må guderne være med mig, og hjælpe mig af med den vagt. Ellers flytter jeg sgu til Goa og arbejder på et strandhotel.

Jeg trøster mig med den lækre nyhed, at Destinys Child har lavet et comeback som der batter! (kan man sige det?). Og så endda oven på nyheden om Justin Timberlakes musik comeback (jeg fik gåsehud da jeg så det. Jeg elsker, elsker, elsker Justin T-musik, not so much hans film/tv-projekter). Tilbage til Destinys Childs nye nummer Nuclear. Det er så lækkert, så sprødt, så wow. Jeg er jo gammel Destinys child-pige og jeg var grædefærdig da de i 2005 gik fra hinanden. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har stået foran spejlet og prøvet at synge og ryste røv som dem. Av av! Desuden kan det jo umuligt blive bedre end når min girl-crush Beyoncé er med. Jeg elsker alt hvad hun rører ved, det smukke kvindemenneske!!

Gammelt, men super sprødt Destinys child bliver spillet på min playliste lige nu. I skal ikke snydes! Se lige de former, waauuuuuw:

Ooooog her er så det nye track. Jeg synes det er virkelig godt og jeg er allerede forelsket. Jeg får gode vibes af det og det kan næsten ikke blive et bedre start på året.

Where Are We Now?

Jeg kan rigtig godt lide David Bowie - men hey, hvem kan ikke det? Jeg elsker hans stemme. Der er noget absolut rart ved hans stemme og så forbinder jeg ham selvfølgelig også med labyrinten, som er en pokkers god film.

Hvor sej har man lige love, at være?

Anyways, som I sikkert allerede godt ved, så er hans første single i 10 år udkommet i dag. Og den er fandme god, jeg har allerede skamhørt den. Hvis I ikke har hørt den endnu, har I muligheden for at høre den lige her.

Hvad synes I, var den ventetiden værd?

We know no pain tonight

Jajaja, jeg havde netop lige lovet, at der ikke ville komme flere billeder i skod kvalitet. Men lige pludseligt var der ikke strøm på nogen af mine kameraer. Det er lige dét der med, at huske, at lade kameraet op. Anyways, da jeg fik fri fra jobbi i morges tog jeg ned og handlede. Ulempen ved at have været en uge i Jylland er, at køleskabet er HELT tomt når man kommer hjem igen. Nu er det fyldt op igen og jeg er glad. Det her er de ting som jeg altid har i mit lille bette køleskab. Æg, advokado, persille, peberfrugter, bacon, kylle, oksekød, broccoli, spinat, rødløg og hvidløg - så er jeg helt tilfreds

Dette er et planlagt indlæg, så i skrivende stund (kl. 9.37) ligger jeg faktisk og kigger på tv på computeren. Noget jeg kan falde i søvn til. Helt tilfældigt endte jeg ved en Medina-dokumentar (eller hvad man nu skal kalde det...). Jeg har aldrig været den helt store Medina-tilhænger, og slet ikke efter at jeg læste hendes bog, hvor jeg syntes hun var meget "fuck", "fuck, "fuck" hele tiden. Men efter at have set denne dokumentar, bliver man altså lige mindet om, at man ikke kan danne sig et indtryk af en person ud fra hvad man har læst og/eller hørt. I denne video, hvor hun tilbringer to dage med Felix, virker hun så sød, omsorgsfuld og ærlig. Det var helt rart, at se. Og bestemt ikke sove-materiale... Det er store ord her tidlig morgen efter ni timers arbejde. Nu skal jeg finde noget dårligt tv som ER sove materiale. Ciao!

David Lachapelle

Selvom det er et par år siden, at jeg stiftede kendskab med mester-fotografen, David Lachapelle, er jeg stadig vildt fascineret. Han er genial. Selvom min bog "Heaven to hell" er et par år gammel, kan jeg stadig bruge lang tid i at kigge i den. Hver gang opdager man nogle nye ting. Mange (min mor..) finder sikkert disse billeder for bisarre.

Postsecret

Hver søndag tjekker jeg ind på Post Secret. En ting som jeg i løbet af ugen ofte ser frem til. Jeg har det vel lidt med postsecret, som jeg havde det med barometeret i mine teenage-dage. Det er en god søndagsritual og noget man sagtens kan overskue, hvis man har tømmermænd. Derudover har jeg en hel Itunes playliste med søndags-chilleren musik. Har I nogle søndagsritualer?

kattedamen

Butik NØ

Jeg vil give en lille anbefaling i dag, af en meget lille, men meget meget fin butik! Den kan findes på Larsbjørnstræde (pisserenden). Butikken hedder Butik Nø og er det fineste lille univers af farver og fine ting. De der kender mig, ved at jeg elsker sådan noget. Alt i pink, fine pastelfarver og glimmer. En dag, får I en rundvisning, i min lejlighed - så kan I se hvad jeg mener. Jeg beklager billederne, men som tidligere nævnt, er min telefon so two-thousand and late, som Fergie ville have sagt det.

[edit:] Hvis I ikke har mulighed for at tage derind, kan I se hendes hjemmeside her (hvor jeg har snuppet billedet herunder fra) og hendes blog her.

P.s. og nej, dette er ikke et sponsoreret indlæg, jeg kan bare godt lide butikken.

Tuna a la carte!

Man skulle tro, at dette var en madblog... Men næppe jeppe. Jeg har bare aldrig været så fattig som jeg er i denne måned, så dette er faktisk en; whatever-you-got-ret. Jeg tømte lige køleskabet og mixede det med en dåse tun. Det smager.... specielt. Det ser tilmed bedre ud end det smager. Men det var okay, for jeg blev underholdt da jeg lyttede til min pisse sjove veninde som var gæst i noget der hedder Fup i farvandet. Giv det lige et lyt.

Burhan G og black cheese!

Jeg skal se Burhan G i aften! Jeg glæder mig ligeså meget som et tykt barn glæder sig til kage. Der er stadig et par timer til jeg skal ind og høre flødebollen, dem bruger jeg på at høre mit black cheese mixtape vol 2, som jeg lige har anskaffet. Hvis man har en smartphone kan man finde en app med den, og få det gratis - jeg ved ikke lige hvordan sådan noget fungerer. Men som jeg skrev her er jeg ikke til kidd, havregrød, faxe kondi og hvad de ellers snakker om (dem med de forfærdelige stemmer) - der er heldigvis kun et nummer med kidd, så det kan let og elegant zappe over. Jeg er tilfreds med alt det andet!

Nyt til garderoben.

Woops, se lige hvad postmanden havde med til mig i dag. De er designet af Ivania Carpio - hvis I ikke ved hvem hun er, skal I virkelig tjekke hendes blog ud nu. Hun er super inspirerende og flot. Er du misundelig på smykket kan du selv købe dem lige her.

Happy endings

Min overspringshandling nummer 230 i dag er denne fantastiske serie: Den kiksede singlepige, som udover at være den vildeste faghag, snakker flydende italiensk når hun er fuld. En bøsse, som absolut ikke er stereotypen af en bøsse. En kontrolfreak med et kæmpe konkurrencegen og gift med en neger - som selvfølgelig skal høre upassende jokes hele tiden, tilgengæld er han den charmerende i vennegruppen. De to sidste har været kærester (hun skred fra ham i kirken). Den er så pisse sjov! Jeg er normalt ikke til komedie-serier, men denne er virkelig sjov. Jeg har vist allerede afsløret nok, se den! 

Nå nå nå... Den opgave skriver vist ikke sig selv. Ses på den anden side, bitches!