25. maj 2013

Coleslaw

Hvis I ligesom jeg, forsøger at leve et sundt liv, hvor man gerne vil undgå stivelse, diverse tilsatte ting og sukker i sin kost, MEN stadig har lyst til en burger i ny og næ eller en pizza eller nogle Mac D pomfritter, så kig lige med her.
Her er en ingrediens liste over en Coleslaw fra Mac D. Mine burger-cravings forsvandt nemlig ret voldsomt da jeg læste følgende:

Coleslaw 1 kg.
Ingredienser: hvidkål, mayonnaise (rapsolie, vand, æg, sukker, gule og brune sennepsfrø, eddike, salt, syre (E260 eddikesyre, E330 citronsyre), krydderier (gurkemeje, paprika), modificeret stivelse (kartoffel, tapioka), konserveringsmiddel (E202 kaliumsorbat), stabiliseringsmiddel (E412 guargummi, E415 xantagummi, farvestor (E160 a (beta)-carotener)), gulerødder, tyrkisk yoghurt (højpasteuriseret mælk, fløde, yoghurtkultur), æblecidereddike (æblecidereddike, konserveringsmiddel (E224 kaliumdisulfit)), dijonsennep (vand, sennepsfrø, brændevinseddike, salt, antioxidationsmiddel (E224 kaliumdisulfir, surhedsregulerende middel (E330 citronsyre)), sukker, salt.

Hvad siger I så, piger? Er det skræmmende?
Bare for at nævne én af alle tingene i opskriften; Xantagummi E415 er en kulhydrat, der fremstilles ved en bakteriel gæringsproces. Når bakterien forgærer sukker, opbygger den gummien, som senere udvindes fra bakteriekulturen. Stoffet er opløseligt i både varmt og koldt vand, og er tilladt i fødevare, som må indeholde tilsætningsstoffer. Lyder det ikke bare lækkert?

Paleo-venlig coleslaw:
Snittet gulerod og spidskål marineres i appelsinsaft, i mindst 4 timer. Hjemmelavet mayonaise blandes med citronsaft, lidt palmesukker og sellerisalt, og appelsinlagen fra coleslaw, det hele blandes sammen lige inden servering.
Hjemmelavet mayonnaise: Æggeblommer piskes, olivenolie lidt efter lidt, citronsaft, salt og peber. Skal være pasteuriserede æg. Vær obs på at du ikke bruger kolde æg. Tilsæt evt. lidt hvidløg, og du har en lækker alioli

Det tager måske lidt længere tid. Det koster måske lidt flere penge. Men forstil jer, hvad resten af sådan en Mac D/Burger King/Pizza hut-menu indeholder. Det er ikke så lækkert, at tænke på, hva'? Hver gang jeg craver en burger, tænker jeg på ingredienslisten.
Jeg frygter, hvad der er i chili cheese tops... Det er min helt store fastfood-last. Hvad siger I?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar