12. maj 2013

Comme des fuckdown

Min weekend har været smadder fucking god. Den har stået på tre nattevagter, det er ikke så fedt - men tiden imellem var god. Torsdag morgen da jeg fik fri, spiste jeg "morgenmad" med min kollega, tog hjem og sov, så en film og så på arbejde. Fredag morgen tog jeg direkte hjem og sov, stod op til træning med min nye træningsbuddy. Arbejde igen, og lørdag morgen da jeg fik fri, mødtes jeg med min træningsbuddy til en god times træning. Jeg besluttede mig for, at holde mig vågen og så tidligt i seng, ellers ville min døgnrytme blive helt fucked efter sådan et par nattevagter.
Jeg ringede til en god veninde og vi cyklede ned til Søndermarken, hvor vi drak asti, spiste slik, jordbær og spillede Uno. Vejret var lækkert. Derefter tog vi hjem til mig og så en gyser, efterfulgt af chips, pizza og endnu en gyser. Jeg faldt i søvn til den sidste film... ved ni-ti-tiden, tror jeg. Da jeg vågnede halv ni søndag morgen, besluttede jeg mig for, at tage op og træne. Jeg var meget stolt af mig selv, da jeg smed resterne af pizzaerne og chipsene ud. Ellers havde jeg spist det, og det ville ikke gå. I stedet spiste jeg en portion skyr-græsk yoghurt.
Søndag aften fotograferede jeg fuld, træt mand, ved pizzariaet. Livet er hårdt på Vesterbro og ventetiden længere. Min far kom på besøg til aftensmad, hvor vi nød et glas god rødvin og jeg fik en før-fødselsdag-gave. Istedgade - porten til Vesterbro. Den glæder jeg mig til at læse.
Nu sidder jeg i min comme des fuckdown-nat-trøje og er træt. Godnat piger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar