Om ikke ret lang tid kommer den fødselsdag som jeg har gruet for, i meget lang tid - nemlig 25. Femogfuckingtyve. Det lyder så milepælsagtig, og jeg føler mig ikke særlig milepælsagtig. Altså, det er ikke fordi, at jeg har en lang liste over ting, som jeg skal nå, men jeg er bare ikke helt nede med at forlade min dejlige plads i starten af tyverne, for at være i midten af tyverne. Jeg har dog anskaffet mig en del voksenting, som andel, kæreste, adskillige forsikringer og en kalender fyldt med planer. Det kvarte århundrede nærmer sig. Hvad er det nu man kan når man er 25? Ligesom da man fyldte 18 år, hvor man måtte køre bil og stemme (og knalde og hamre shots offentligt). Men hvad har man, at se frem til ved de 25? Jeg føler mig ikke som en der snart fylder femogtyve. Må jeg stadig have mine lyserøde strømper på? Og få popcorn når jeg er i biffeliffen og til fødselsdage? Kan jeg stadig tillade mig at være kræsen og blive sur over små ting? Er det for ynkeligt hvis ens mor betaler ens togbillet til Jylland, fordi man er på røven? Må jeg stadig kaste op når jeg er i kødbyen? og kværne min fastfood i sengen, i mens jeg ser dårlige serier, efter en bytur? JEGERIKKEKLAR (Men alligevel glæder jeg mig voldsomt meget til fest og farver og kage, så meget, at jeg har svært ved at falde i søvn - og har talt ned hele denne måned).
Menem.... er det ikke også noget med, at 30'erne er de nye 20'ere? Så måske det ikke er så slemt. Jeg kender da et par stykker som har overlevet de femogfuckingtyve, som stadig ser young og lækre ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar