26. aug. 2013

Jeg er så glad for min cykel

Min bedste veninde i hele verden bor i Århus. I denne weekend var hun i København og søndag legede vi sammen. Der er rigtig mange grunde til at vi er bedste venner, blandt andet grundet vores spontanitet og vores kærlighed til cykler.
Jeg fornemmer, at jeg er en af de eneste københavnere som aldrig bruger det offentlige. Jeg cykler til alt og får kvalme ved tanken om s-toge eller busser. Desuden kan jeg ikke engang finde ud af at aflæse køreplanerne for diverse transportmidler.

Derfor var det ret oplagt, at vi da skulle have en ny tatovering. Vi havde begge gået og tænkt på at få en cykel, så vi var flade af grin da vi sagde det i munden på hinanden. Bedsteveninde fik en racer og jeg fik mig en bedstemor-cykel. Præcis sådan én jeg ønsker mig!


Når man som jeg, cykler meget i København, oplever man også en masse forskellige cykelister. Det er jo en af verdens mest cykelvenlige byer. Men selvom jeg elsker at cykle, kan få ting ved dét virkelig gøre mig vred, f.eks er folk som snakker i telefon samtidigt med, at de cykler, nogle røvhuller. Jeg giver slet ingenting for folk som samtidigt har et barn bagpå. Eller folk som cykler ved siden af hinanden fordi de skal snakke. Eller en ladcykel, som fylder hele cykelstien. Eller folk som går på cykelstien. Puuuuhhhh! Jeg skal virkelig have købt mig en ringklokke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar