Hvis jeg tog et billede af din mor som røg en stor joint?

Christiania er en underlig størrelse. Det er lidt som om, at det er populært at være for Christiania. Det er en slags tendens, som siger noget om ens person, om man er for eller imod når det gælder Christiania.

Christiania, som det sociale eksperiment det startede som, er en fantastisk idé. Ud med normalisering og ind med individualitet. Normalisering betyder fjernelse af Christianias værdier og en lukning af dét som mange mennesker ser som et dejligt fristed, både fra ind- og udlandet. Det er blevet en del af vores kulturarv, som sikkert er blevet større end Dybbøls Mølle og snart større end den lille havfrue. Der er samtidshistorisk betydning omkring det sted, og med et demokratisk ønske om håb for fremtiden. Lars HUG udtalte engang: "Hvis Christiania-modstandernes drøm går i opfyldelse, gør det dem til lige så store kulturterrorister som Taliban, der sprængte de 1000 år gamle Buddha-figurer i luften, fordi de ikke passede ind i deres eget verdensbillede." Jeg er sikker på, at det ikke kun er folk som holder af Christiania, som ikke vil acceptere kulturterrorismen. Jeg frygter en massiv kulturkamp. Christianitterne siger selv, at de ikke vil kæmpe med krudt og kugler, men med kærlighed, ikkevold og civil ulydelighed. De ønsker ikke, at det skal komme dertil - men en konstruktiv dialog derimod.

Hold fast i det sidste. "Vi kæmper ikke med krudt og kugler. Men med kærlighed, ikke vold og civil ulydelighed" og "konstruktiv dialog". Det er netop det modsatte af hvad man bliver mødt med.

Jeg har i hele mit liv støttet stedet. Jeg syntes, at den anarkiske tilgang med at klare tingene selv, var smuk. Stedet skulle for pokker da ikke normaliseres. Det fungerer jo. Hippierne med deres love, peace and understanding. Jeg mindes første gang jeg var derinde med mine forældre, hvor jeg syntes, at pusherstreet var meget skummelt. Men jeg vidste, at det var et frit sted. Jeg skulle helt bestemt have en trøje med hjem inden jeg skulle starte i niende klasse på en efterskole. Det er et statement at sende, som i mine øjne, i lang tid, har symboliseret frihed og åbenhed.

Nu har jeg boet i København i små fem-seks år. Det kan måske tælles på et par hænder, hvor ofte jeg har været ude på Staden. Primært har jeg været der til nogle fede koncerter, men ofte i den grå hal, hvor man ikke kommer ind på "gaden". Jeg har gået nogle dejlige ture med folk rundt om søen. Og jeg har drukket øl  nede ved de små farvede huse. Jeg har aldrig gjort mig i "Pusher-street" - stadig som voksen, synes jeg at det er lidt skræmmende.

Men for to uger siden, var jeg til efterfest i "Børneteateret". Fredag i Firenze skulle spille og min BFF er kæmpe fan. Vi var en flok mennesker. Vi var fulde og glade. Jeg har som sagt ikke tilbragt særlig meget tid derude og når det er mørkt kan jeg slet ikke finde rundt. Der var noget flot grønt lys som lyser op ad den bygning vi skulle ind i og jeg ville selvfølgelig gerne have et billede. I det sekund jeg hev min telefon frem kom der en fyr hen. Han talte engelsk til mig i en meget hård tone. "Hvad er det du ikke fatter? Du må ikke tage billeder her, fat det nu!" Han kørte i selsving og først da jeg havde lagt telefonen i tasken og gik væk fra ham, stoppede han med at bande og svovle over mig og min uvidenhed. Det var en dejlig konstruktiv dialog.
Inde på stedet ville jeg købe nogle øl til Mr. M og jeg. Vi endte ud i nogle Christiania-øl. Det skal man jo for pokker. Men i baren bliver jeg mødt af et par som ikke synes jeg er helt velkommen. Man kunne godt mærke, hvem der kommer der ofte og hvem der ikke rigtigt kommer der. Jeg kommer der så sjældent, at jeg ikke har noget, at sige. Den ene kommenterede endda på at jeg købte en Christiania-øl i stedet for en tuborg. "Får du det bedre med dig selv så?"........... Jeg ignorede det, men var rasende sur indeni. Da vi endelig forlod det sted, gjorde Mr. M den fejl, at tage et billede af mit ansigt. Ikke et særligt flatterende billede, sådan ét lige op i ansigtet og kun af ansigtet, du ved. Den samme fyr som før, og tre andre kom stormende hen til os. "Hvad sagde vi til din dame lige før?" "Slet det billede!" - vildt aggresive. Der var intet imødekommende og havde jeg været alene, havde jeg været skide bange. Mr. M prøvede at forklare at det jo bare er et billede af mit ansigt. Hvortil den lille fyr, fra før, siger: "Hvad ville du gøre, hvis jeg tog et billede af at din mor som stod og røg en stor joint? Og det så kom på facebook?" - Jeg grinte af hans eksempel, jeg mener: Woooow dude. Seriøst? Det gør ondt, at høre. Men det gør også ondt at tænke på, de turister som har læst og hørt så meget om stedet, får den modtagelse.

Jeg blev hamrende vred og fik råbt noget om mangfoldighed og normalisering. Men alligevel, de gange jeg har fortalt folk om denne hændelse, har jeg mødt blikke som nærmest fortæller mig, at det ikke er okay, at være imod det sted.  Det er præcis de samme blikke jeg modtager, hvis jeg siger, at jeg ikke bryder mig om én person fra et bestemt minoritet. Kun to af de personer jeg har fortalt det til har nikket genkende og kunne komme med ligende historier.

Jeg er ret hård og kontant. Godt nok er min støtte ikke den værste, at miste, eftersom jeg hverken har aktier i stedet eller kommer der særlig ofte. Det er hamrende ærgerligt, for som jeg nævner i starten, så var det altså noget skidesmukt og kreativt ved tanken og der bor jo også stadig nogle mennesker som lever efter disse ideologier. Super ærgerligt, at det skal gå udover hippierne at mafiaen skal stå dér og spille fandango. Men eftersom hashhandlen er bandlyst alle steder i Danmark, må rockerne og de andre bander være et sted. Pusherstreet er kendt for det og det frygter jeg at de bliver ved med, og når man læser om de midler de bruger, når politiet kommer, mister man lidt mere sympati. Jeg er klar over, at hvis stedet skal lukkes, så mister København, ja Danmark, endnu et fristed (F.eks. Ungdomshuset også), men hvis man kunne få ryddet Pusherstreet, smidt de pokkers mafiaer væk og stadig bevare søen, husene, musikken og livet - så er jeg på, er det for naivt at tænke sådan? For ideen om et fristed som er selvstyrende er smukt. Men fremover når jeg vil gå en hyggelig tur, finder jeg en anden sø at gå rundt om.

Hvis dog bare, at Christiania kunne have en balance mellem det sociale, økonomiske og miljømæssige.