17. nov. 2012

Mandag d. 19. kl 19.00

Jeg fik en klump i maven da jeg kom hjem i morges og læste om den unge mand, som mistede livet på Bakken i nat. Stukket ihjel på dansegulvet. Sådan noget gør mig så trist, magtesløs og vred. Jeg er chokeret og ked af det. Det er en episode som påvirker os alle, venner & familie, gæster til stedet og folk som arbejder i restaurationsbranchen i nattelivet. Jeg arbejder selv et sted, hvor fulde mennesker kommer hver torsdag, fredag og lørdag. Der er så mange ubehagelige, vrede, fulde idioter (undskyld mit sprog) i løbet af ganske få timer. Der går ikke en weekend uden døren springer i luften eller der er kæmpe slagsmål. Det er hårdt, at være vidne til. Jeg føler med folk som oplever dette, og nu den unge mands pårørende som skal igennem dette nu. Jeg bliver ulykkelig af at tænke på hvor mange, der har våben med i nattelivet. 

Har du det på samme måde? Så mød op i Kødbyen mandag aften kl 19.00. Medbring lys og banner for jeres klub, spillested, act, ansigt, musik, o.s.v.

Mija Byung, (RubA'Dub Sundays Crew, medstifter af Spillestedet Stengade,Yo! Fok Crew) har oprettet dette event og skriver følgende:
Nu bliver vi nødt til i branchen, og i det hele taget, at stå sammen og markere, at vi på ingen måde accepterer vold og våben i vores klubber! Musik og fest må og skal ikke være katalysator for vold og drab!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar