30. nov. 2012

You can leave your jacket on


Det er lige gået op for mig, at jeg i hvert fald ikke mangler jakker. Her er et par af mine yndlings jakker. Når jeg kigger på jakker, kigger jeg kun på hvordan de ser ud. Om de er varme eller ej, er ikke første prioriteten (hvilket mange sikkert ryster på hovedet over). Jeg køber dem desuden ofte et nummer større, da jeg så kan dyrke lag-på-lag-effekten. Jeg er nemlig glad for at have åben jakke hele året rundt, så de skal være store nok til at jeg kan have en vamset trøje indenunder (og ovenpå mit egentlige outfit).

Dette er min elskede Won hundrede jakke. Jeg knuselsker den og var forelsket i den fra første øjeblik. Jeg var nede i butikken dagligt for at holde øje med den, indtil jeg besluttede mig for at den skulle med mig hjem. Den er ikke så varm og har ret korte ærmer - hvilket gør den optimal til store varmsede strik. 

 Min Issue 1.3 jakke, som passer til ALT. Virkelig! Jeg bloggede allerede om den her og der gik ikke lang tid før jeg klikkede den hjem. Jeg har ikke fortrudt det siden.

Jeg kender mange mennesker, som vil gøre alt hvad de kan,  for at få lov til at brænde denne jakke. Jep, den lider meget last og er yderst upopulær. Jeg elsker den selvfølgelig og har ejet den siden sidste vinter. Jeg er overbevist om, at mine to velklædte veninder, Carrie og Samantha, vil elske den.

Denne River Island sag er meget almindelig og ret kedelig, i forhold til hvad jeg ellers går med. Men jeg kunne ikke modstå den, da der er noget hyggeligt over den. Jeg er desuden meget vild med "læder"-detaljerne ved lommerne og lynlåsen. Måske dette faktisk er den varmeste jakke jeg har.


Sidst, men bestemt ikke mindst! Min elskede diva-jakke fra samarbejdet imellem Mariel Manuel og Weekday. Den kostede en bondemand, men jeg var forelsket! Heldigvis fandt jeg den til sølle 80 kroner i Weekday i Århus. Det var - forståeligt nok - den sidste der var tilbage og så lige i min størrelse! Den kom aldrig på tilbud her i Kbh, der blev den ved med at koste de der 1000 kroner. Så jeg gjorde mig et kup, og jeg elsker den hele vejen til månen og tilbage igen. Jeg er meget øm over for den, og får den sjældent brugt. Men de gange jeg gør, er det en succes og attituden kommer helt sikkert frem!

Udover disse jakke har jeg en stor lys pels fra H&M, en kort sort jersey-biker jakke fra Flying A og en kort, bordeaux jakke fra H&M divided.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar