20. mar. 2013

the rainbow makes you feel high.

Jeg havde en rigtig god dag i går. Efter en skør, skør dag i mandags, var det helt rart, at stå monster tidligt op for at arbejde. Jeg skulle bare arbejde i fire timer. Det var rigtig hyggeligt, der skete ikke en skid, så vi fik sladret en del. Efter arbejdet cyklede jeg ned til lægen. Eller det er løgn, jeg har læge ved siden af mit arbejde, så jeg gik faktisk. Jeg skulle have tredje og sidste HPV-vaccine. Av min arm. Jeg er heldigvis gammel veteran, når det gælder nåle. Og så cyklede jeg! Jeg cyklede hele vejen hjem, for at cykle tilbage ind mod hovedbanen, hvor min gode veninde gik mig i møde. Hun havde flot ny jakke på og var glad. Vi tog på posthuset for at hente min nye telefon. Tak brormand! God handel! Derefter tog vi ned i vores lokale plade pusher og kiggede på nyheder. Vi ville have haft en varm kakao på Laundromaten på Gl. Kongevej, men hvorfor er det sted altid fyldt med barnevogne og masser af små mennesker? Vi vendte i hvert fald hurtigt om, og fandt så vores nye mødested. Stammen. Lækker, lækker, lækker brun bodega med hyggeligt musik, gevirer og dart. Love it! Efter et par timer gik vi hvert til sit. Jeg skulle til kettlecross intro på Frederiksberg. Det var sgu godt! Det var en god dag og jeg er glad.

Hej hej :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar