24. jul. 2013

mere blod og sex

Nu snakkede jeg jo ret meget om blod i dette indlæg i går. Lige nu bløder jeg ud af næsen. Jeg tror ikke, at jeg har haft næseblod i flere år. Ikke hvad jeg mindes i hvert fald.

Jeg skulle i H&M i dag efter strømpebukser og bagefter i Gina Tricot med et tilgodebevis som jeg fandt den anden dag. Jeg HADER strøget. Det tog en time (!!!) at gå fra rådhuspladsen ned til Amagertorv og op til Købmagergade. Folk går så langsomt. Folk stopper pludseligt op. Folk går i flok. Der er børn over alt. Det er umuligt, at komme forbi. Jeg hader strøget så meget! Der kom lige lidt med hjem i dag. Jeg beklager kvaliteten, men mit kamera sidder i opladeren. Jeg fandt en neongul t-shirt og en trøje med en sød lille hundi. Hvorfor er man knap så freaky, hvis det er en hund på trøjen, fremfor en kat?



Bagefter gik turen til Nørrebro. Min veninde er lige flyttet derud med sin kæreste, så de bød på et glas kold hvidvin og bagefter tjekkede vi hendes nye hood ud. Vi endte i Ørstedsparken til en lille øl og nogle nødder. 

Min nabo knalder. igen, igen, igen. Jeg fandt dog ud af, at sidste de knaldede (Læs evt. her) var det en lillesøster som boede der. Storesøsteren som rigtigt bor der, mødte jeg først noget tid senere. Storesøsteren er en mærkelig en.... Hun fortjener næsten et indlæg for sig selv. Anyways, jeg har set hende som en lidt tør type. Arbejder meget, går med nøglerne om halsen og flipflops.... Den anden aften havde hun en fyr på besøg. Han havde briller og lyst hår. Senere kom der nogle skøre lyde. Jeg lå og så "En kort en lang" lige op af væggen. Først efter lidt tid, gik det op for mig hvad de lavede. Hun startede med nogle små støn, så kom han indover og hun sluttede af. Inden finalen gik de rigtigt til den. Det var lige før jeg troede, at jeg hørte hud klaske imod hinanden. Oh yeah! Mr. M og jeg grinte, highfivede og lavede seje jokes omkring det. Men så igen her til aften da jeg kom hjem. Denne gang kunne vi kun høre hende - så måske er hun alene om det? Det er altså lidt akavet. Måske jeg skulle droppe fremtidsplanerne om trægulv på altanen og emhætte i køkkenet, og i stedet få lavet min lejlighed lydisoleret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar