28. feb. 2013

Åååh, bli' nu weekend

Der har været uforskammet stille på bloggen, siden jeg kom hjem fra ferie. Der var mere gang i den da jeg var af sted end nu. Jeg er simpelthen så træt. Jeg frygter, at det skyldes al den anderledes mad (kulhydrater!!) som jeg har gramset i mig. Jeg er både fysisk og psykisk træt. Så det går lidt ud over de ting, som jeg ikke føler, at jeg har forpligtelser til. Skole, arbejde og træningen skal jo passes. Jeg har spist nogen gode middage med veninder, drukket rødvin og lavet lækre desserter. Jeg har været en tur i helvede (læs: Ikea) og sovet i min savnede seng. Jeg har købt en smartphone, fordi jeg er en nørd; jeg er helt bidt af spil som quiz battle og mindfeud.... Mr. M er godt træt af det, for det er hans telefon jeg har brugt, hver gang jeg har ville spille. Så nu får han fred. Jeg har prøvet, at skrive et indlæg om kommentarer, et rigtigt brokke-indlæg. Ikke manglen af kommentarer, men indholdet af dem. Jeg skal bare lige finde ud af, hvordan det skal formuleres for, at træde så få - som muligt - over tæerne. Jeg slutter af nu. Jeg skal nemlig tidligt op til yoga i morgen. Yesss jeg ved det! Jeg er blevet en af de mennesker, som jeg førhen ikke kunne udstå. Yoga-freaksene... Det er ikke så rart (eller jo... det er det jo netop!). GODNAT LADIES!
Ps. I får lige disse mega sjove billeder af Kim Kardashian, som jeg har stjålet herfra



Ingen kommentarer:

Send en kommentar