9. feb. 2013

Who the hell is intragram #4

Jeg har bagt lækker blomkålspizza og savlet over søde æggebærer. Set masse af reality TV. Alt fra Divaer i junglen til Paradise Hotel til For lækker til Love. Det er ikke til at lade være, selvom jeg sæson efter sæson proklamerer, at dét var min sidste sæson... Jeg har haft fredags-strømper på til fredagstræning. Den turkis farve er ikke så god til ens ankler, hva'? Jeg tror, at trapperne op til Fitness World er de trapper jeg er gået op af, flest gange i (også!!) denne uge (udover dem i min opgang, selvfølgelig). Menuen var mos med kyllingefrikadeller for anden dag i streg + rester. De smager virkelig godt med hytteost i.
Min cykel er som tidligere nævnt flad, hvilket pisser mig voldsomt af. Derfor er min gamle cykel nu taget i brug. Den hedder Silver Nielsen og har været udlånt hos en veninde i en lang periode. Men nu er han tilbage hos mig igen. Jeg hader at hjulene er så tynde, jeg er bedre til de der bedstemor-cykler, hvor hjulene er lidt brede og hvor man skal sidde oprejst. Jeg ved ikke om det giver mening, det jeg skriver her.
Lørdag morgen var jeg til 2½ times meget hård træning på Amager. Flere folk gav op undervejs, men det gjorde min veninde og jeg ikke. Jeg sværger, der var en hel sø af sved rundt om mig og op til flere gange var jeg bange for, at glide i sveden. Charmerende, ikke? Men jeg hverken faldt eller sparkede nogen ned, så det var meget vellykket. Jeg havde ingen morgenmad fået, så jeg var voldsomt sulten da vi var færdige lidt over 12. Det endte med en protein-bar. Selvom den ikke er helt optimal og ikke stemmer helt overens med mine overbevisninger, så kom den ned - og hallo! Det er altså langt bedre end den snickers eller de mange plader rittersport, som jeg drømte om i nat (Mr. M siger, at jeg smasker i søvne, som om jeg spiser noget lækkert). Det sidste billede viser himlen på Vesterbro taget fra min gård. Jeg var for træt til at rykke mig, så jeg sad lige og nød forårshimlen, de fem minutter den var der. Jeg håber, at det der pokkers sne snart stopper.
Nu hører Mr. M og jeg en masse hæppedi-hip-hop, så vi er klar til at kaste håndtegn og modtage en helvedes masse street credit i morgen.
Hvis I har læst helt herned, så får I sgu lidt street cred fra mig! Wolla, god lørdag aften!

3 kommentarer:

  1. Fede billeder :D

    Jeg har en GIVE-AWAY igang på bloggen, du kan vinde et glattejern fra GHD :)
    http://www.fashionbysterup.dk/2013/02/give-away-ghd-glattejern.html

    SvarSlet
  2. Super cool blog!

    Huge hugs http://www.gittemary.com/
    https://www.facebook.com/ThePictureOfMary
    http://www.youtube.com/Gittemary

    SvarSlet
  3. Fedt indlæg! :D

    - Knus fra Isabella
    www.isabellapernille.dk

    SvarSlet