22. feb. 2013

Moss Copenhagen

MOSS COPENHAGEN

I starten af februar i år, skete der noget stort. Noget længe ventet. Moss Copenhagen åbnede deres online butik. Efter (overdriver jeg meget, hvis jeg siger et år?) noget som minder om et års ventetid, har butikken endelig taget sig sammen. Jyderne klapper i deres små hænder, for nu kan de også prøve tøjet. Jeg har fulgt lidt med på Moss Copenhagens facebook side. Folk har klaget over manglede svar og lavt serviceniveau i mange, mange måneder. Men de ansatte har ikke orket, at svare nogen som helst. Imponerende.

På et tidspunkt havde jeg besøg af min mama. Vi var ude at gå, da vi tilfældigt kom forbi Moss og ude på vinduet stod der "UDSALGT PÅ ALT!" med kæmpe bogstaver og med verdens mindste skrift stod der "udvalgte varer". Vi går derind og finder en masse spændende ting. Jeg prøvede både ISA-nederdelen, en hættetrøje, et tørklæde og en hue. Min mor fandt et tørklæde og en halskæde. Det kostede jo ingen penge. Da det er betalt, går det op for os, at vi har betalt meget mere end hvad vi havde regnet med. Så forklarede ekspedienten, som virkede en anelse tumpet, at der kun var udsalg på stativet i enden af butikken (det var selvfølgelig heller ikke markeret). Det vil sige, huerne og to-tre trøjer. I alt. Vi kunne ikke få pengene retur, men et tilgodebevis derimod. Jeg tror, at det var en blanding af stædighed og irritation at vi sagde nej og gik. Min mor bor i Jylland og jeg syntes ikke at udvalget er så interessant - så hvad pokker skulle vi med et tilgodebevis?

Jeg var til jobsamtale hos MC i sommers. Over telefonen blev jeg lovet guld og grønne skove - hende jeg snakkede med, syntes at vi havde verdens bedste kemi. Hun aflyste i alt tre aftaler, selvfølgelig alle sammen i sidste øjeblik. Men hun blev ved med, at sige, at hun kunne mærke at vores samarbejde kunne blive noget stort. Jeg var jo født som leder og det var lige det de manglede i den kommende butik i indre by. Da det endelig lykkedes hende, at holde vores aftale, mødte jeg op i butikken på Nørrebro. Vi hilste og fik os en lang snak. Planen var nemlig, at jeg skulle have en "prøvevagt". Det blev til noget som minder om tre kvarter, da hun ikke havde tid alligevel. Til samtalen fik hun sagt, at jeg var overkvalificeret og nok ikke ville kunne vænne mig til den løn de giver. Hun skamroste mit nuværende job og syntes jeg skulle blive der. Jeg forklarede hende flere gange, at der var adskillige grunde til, at jeg søgte andet, men det var som om det kom ind i det ene øre og direkte ud i det andet. Min "profil" blev lagt i lederbunken. Jeg havde virkelig store forventninger og var 100% sikker på at få jobbet. Men jeg hørte aldrig fra hende - heller ikke når jeg kontaktede hende.

Derudover har jeg været inde i butikken på Vesterbrogade et par gange - men har simpelthen fået så umådelig dårlig service, at jeg aldrig vender tilbage. Jeg synes heller ikke kvaliteten er særlig god. Buksedragten Amanda går nærmest i stykker ved et enkelt blik. Jeg kan ikke anbefale hverken butikken eller tøjet.

Jeg læste på facebook, at utrolig mange havde købt varer fra den nyåbnet webshop, men ingen havde modtaget dem efter 1½-2 uger. Svarene kom sent og undskyldningerne manglede ikke. For eksempel var en af de mange undskyldninger, at de ikke kunne følge med... Men en webshop som er blevet efterspurgt dagligt, igennem et år, af de næsten 36.000 "fans" på facebook, kan vel regne ud, at det er eftertragtet? Måske de burde skifte al deres personale ud - hvis ikke til "overkvalificeret" mennesker, så i det mindste til nogen som kan smile, hilse og ved hvad kundetilfredshed er. 

Men det var bare mine 2 cents - har I bedre erfaringer? 

4 kommentarer:

  1. Jeg synes jeg har bedre erfaringer med mærket. Jeg har kun været i deres butik to gange (den på vesterbrogade)og shoppet en enkelt gang i deres (længeventede) webshop. Der gik også forholdsvis længe før jeg modtog min vare (pga. travlhed, som de sagde), men til gengæld sendte de et fint brev og et lækkert tørklæde med, som plaster på såret(og det har andre også modtaget). Og det syntes jeg nu var ret fin service. De viste da at de ikke var ligeglade med kunderne synes jeg. Det er så Amanda buksedragten jeg har købt, og når nu jeg kan læse din anmeldelse af den, så frygter jeg lidt dens tilstand efter vask :/

    På det sidste har jeg ellers bare været rigtig begejstret for Moss og mange af deres varer på webshoppen. Men kan da godt forstå hvis du vælger at blackliste dem efter gentagende dårlige oplevelser.

    SvarSlet
  2. Jeg håber inderligt, at du får bedre erfaringer med kvaliteten, og så er jeg glad for at høre, at der er lidt service i dem. Det var fint med en undskyldnings-gave, som et plaster på såret.

    SvarSlet
  3. Hej Rikke! Håber du ser mit svar selvom det er et ældre indlæg :-)
    Jeg har været udsat for præcis samme situation hos MC og går på nuværende tidspunkt og venter svar på den længe ventede samtale...
    Jeg ville rigtig gerne hører, hvem det er du har snakket med? Har du en mail jeg kan fange dig på? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej anonym. Du kan maile mig på frk.rikkeaa@gmail.com

      Slet